Indholdet på denne side er mere end 4 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Nyt fra Sprognævnet 2020/1

Dansk Sprognævn har netop udgivet årets første Nyt fra Sprognævnet, og her kan du bl.a. læse om e-mailhilsner, rekonvalescenthjem og Sprognævnets kommunikationsstrategi.

Skriver du Kære i dine e-mails? Så hører du sandsynligvis til den ældre aldersgruppe.

Januarudgaven af Nyt fra Sprognævnet indeholder følgende artikler:

  • “Hilsner i e-mails – starthilsner” af Marianne Rathje, seniorforsker ved Dansk Sprognævn, Eva Skafte Jensen, seniorforsker i Dansk Sprognævn, og Tina Thode Hougaard, lektor ved Nordiske Studier, Aarhus Universitet.
  • “Rekonvalescenthjem” af Sabine Kirchmeier, tidligere direktør i Dansk Sprognævn.
  • “Kan du kende dig selv i vores persona ‘Anne’?” af Sandra Lund Fabricius, tidligere kommunikationspraktikant ved Dansk Sprognævn.

Politiken bragte desuden den 24. januar artiklen “Hej” om undersøgelsen af hilsner i e-mails i form af et interview med artiklens forfattere.

Udover artiklerne kan man også læse om at seniorforsker Marianne Rathje er blevet ny nordisk sekretær i Netværket for sprognævnene i Norden (NSN).

Nyt fra Sprognævnet er Dansk Sprognævns tidsskrift og udkommer flere gange årligt. Tidsskriftet indeholder artikler og svar om korrekt og ukorrekt sprog, ny ord, retskrivning, udtale, ords historie og meget andet.