Nyt forskningsprojekt skal gentænke skolernes sprogfag

Projektet skal bl.a. adressere de udfordringer som kunstig intelligens har skabt for sprogfagene.

Projektet, der bærer navnet Sustainable language education – Reconfiguring the system through complexity-oriented action research, har fået bevilget 3.167.990 kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Projektet skal tage udgangspunkt i de problemer som sprogfagene i grundskolen og gymnasierne lider under. Ifølge forskerne bag projektet er et af problemerne at udviklingen indenfor kunstig intelligens har forbedret oversættelsesprogrammer markant. Jo bedre disse programmer bliver, jo mere underminerer det motivationen for at modtage sprogundervisning.

Line Krogager Andersen, ph.d. ved Aarhus Universitet, er projektleder på projektet, der skal forsøge at skabe en ny bæredygtig model for sprogundervisningen. For at afdække problemerne med sprogundervisningen skal forskerne bag projektet indgå i et tæt samarbejde med en folkeskole.