“På mange måder kan talesproget ses som primært i forhold til skriftsproget, og anerkendes også generelt som sådant inden for sprogvidenskaben: Det er den første måde at bruge sproget på vi lærer, det er den sproglige modalitet alle mennesker, med meget få undtagelser, behersker, og det er den form for sprog de fleste af os anvender mest. Samtidig anvendes det i de fleste tilfælde langt mere spontant og ureflekteret end skriftsproget idet det produceres under tidspres. Alligevel har der i sprogvidenskaben af mange forskellige grunde været tradition for at tage udgangspunkt i skriften når sprog og sprogbrug skal beskrives; dette gælder ikke mindst for grammatikkens vedkommende.” (Citat fra forordet).
NyS 42 indeholder 6 artikler og en anmeldelse. Artiklerne fokuserer alle på fænomener der er særegne for talesproget eller i hvert fald hyppigere forekommende i talesproget end i skriftsproget.