Ny version af Ordnet samler 12 ordbøger

Den 4. juni lancerer Det Danske Sprog- og Litteraturselskab en ny version af Ordnet og samler 12 ordbøger på ét site.

Med lanceringen af den nye version af ordbogsplatformen Ordnet – herunder Den Danske Ordbog – bliver beskrivelser af mere end 900 års sprog samlet på én og samme platform. 

Dermed bliver det muligt at søge oplysninger om det danske sprog fra 1100-tallets dansk i Gammeldansk Ordbog frem til moderne dansk i Den Danske Ordbog via samme søgemaskine. Desuden inkorporeres også tre oversættelsesordbøger samt Dansk Navneleksikon.

Den nye hjemmeside er blevet til i samarbejde med det digitale bureau Dwarf, og der har været fokus på at øge brugervenligheden. Det vil fx blive lettere for brugeren at afkode svært tilgængelige oplysninger såsom lydskrift og bøjningsmønstre.

Mere at vide