Gadedansk ordbogen er en ordbog over det gadesprog der gennem de sidste 10 år er blevet populariseret af rappere som Gilli, Stepz, Branco, Sivas og Jamaika. De har medvirket til at gøre den urbane ungdomskultur til en af de mest dominerende kulturelle strømninger blandt unge i Danmark.
Gadedansk ordbogen indeholder mere end 1.000 ord, udtryk og vendinger med oprindelse, bøjninger, ordklasse, udtale og eksempler. Ordbogen udkommer på Forlaget Grønningen 1. Den er redigeret af Ali Sufi og Tobias Cadin og er en hyldest til “den kultur, som har formået at fortolke internationale trends til en dansk kontekst og gøre dem relevante for ungdommen på en appellerende måde”, som forlaget skriver på sin hjemmeside.
- Læs mere om Gadedansk ordbogen på Forlaget Grønningen 1’s hjemmeside.
- Køb Gadedansk ordbogen hos boghandleren eller via Bogpriser.dk.
- Gadedansk ordbogen, 2021, Forlaget Grønningen 1, vejl. pris 249,95 kr., ISBN: 978 87 7339 063 4.