Indholdet på denne side er mere end 13 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Ny islandsk-dansk/norsk/svensk netordbog lanceres i dag

Den 16. november 2011 åbnes der for netadgang til ordbogsprojektet Islex. Åbningen markeres den 1. december 2011 med et arrangement i Blixen-salen på Det Kongelige Bibliotek.

Åbningsarrangement
Åbningen af Islex markeres med et arrangement i Blixen-salen på Det Kongelige Bibliotek den 1. december 2011 kl. 13.30.

Islex består af fire selvstændige ordbøger: en islandsk-dansk, en islandsk-norsk
bokmål, en islandsk-nynorsk og en islandsk-svensk, men teknologien gør
det muligt for brugeren at få vist én, to, tre eller alle fire ordbøger
alt efter behov.

Ordbogen indeholder 48.000 islandske opslagsord og er blevet til i et samarbejde
mellem Islands Universitet, Göteborgs Universitet, Universitetet i
Bergen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Den henvender sig til islændinge der skal producere tekster på dansk, og til danskere der skal afkode islandske tekster.