Indholdet på denne side er mere end 10 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Ny hjemmeside for ordblinde

Ordklar.dk er en ny hjemmeside med bl.a. flere timers videoundervisning og over 500 opgaver.

“Ordklar vil gerne give ordblinde muligheden for at læse bedre eller bare forbedre sig. Denne side er lavet, fordi jeg selv er ordblind og samtidig gerne vil hjælpe andre ordblinde til at forbedre sig, så man ikke bliver holdt tilbage, bare fordi man ikke føler sig helt sikker på det man skriver.” Sådan skriver Jesper Petersen, der er manden bag hjemmesiden.

Siden er udstyret med lydfiler så man har mulighed for at få alt tekstindhold på siden læst højt, og foruden videoundervisning og opgaver kan man også dele sine oplevelser, erfaring og vanskeligheder med andre ordblinde.

Besøg ordklar.dk, og læs mere om sidens muligheder og om hvordan du kommer i gang med at bruge siden.