Det 6. symposium om sprogbrug i digitale medier afholdes af Sprognævnet på Syddansk Universitet. Arrangementet skulle have været afholdt i april, men pga. coronarestriktioner er arrangementet rykket til onsdag den 18. november fra kl. 10.30 til kl. 16.45.
I løbet af dagen kan man høre 10 oplæg med sproget i digitale medier som centrum. Foredragsholderne er forskere fra forskellige danske uddannelses- og forskningsinstitutioner.
Ved symposiet kan du bl.a. høre følgende oplæg:
- Marianne Rathje (Dansk Sprognævn): Er der kommet mere eller mindre aggressiv sprogbrug på Nationen?
- Jacob Linaa Jensen (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole): Politiske diskurser online i FV19
- Tanya Karoli Kristensen (Københavns Universitet): Orientering mod normer i truende hadebeskeder på sociale medier.
Alle er velkomne, men tilmelding er påkrævet. Lokalet har plads til 100 personer, og pladserne går til dem der tilmelder sig først.
- Tid og sted: Onsdag den 18. november, kl. 10.30-16.45, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, lokale 077.
- Læs mere, og tilmeld dig på Dansk Sprognævns hjemmeside.