Ged eller mammut? Om at oversætte er en essaysamling om oversættelse rettet mod sproginteresserede af alle slags. Gennem en samling tekster belyser billedmedieoversætter Kirsten Marie Øveraas forskellige aspekter af det mangefacetterede oversættelsesfag.
Bogen indeholder også bidrag af skønlitterær oversætter Sara Koch, der bl.a. har oversat den norske forfatter Karl Ove Knausgård.
Bogen udkommer i dag, den 1. juni 2017, på forlaget Alt i Ord.
- Kirsten Marie Øveraas er cand.mag. i engelsk og har i de sidste 12 år været oversætter fra svensk, norsk og engelsk til dansk.
- Læs mere om Ged eller mammut? Om at oversætte på bogens hjemmeside.