Indholdet på denne side er mere end 15 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

“Multikulturelle skoler XIV”

Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2), Skolelederne og FOKUTO afholder konference med temaet “sprog 2009”.

Antallet af indvandrere og efterkommere af indvandrere udgør 9,1% af befolkningstallet, og det er med til at forøge den sproglige variation i Danmark. Faktisk regner man med der tales cirka 120 forskellige sprog i Danmark, og tallet vidner om at vi lever i en globaliseret verden hvor det er vigtigt med gode sproglige kompetencer. Det vidner dog også om det dilemma vi befinder os i for tiden, for selv om antallet af sprog er stigende i Danmark og kravet om internationalisering øges, så svækkes de traditionelle fremmedsprog som fx tysk, fransk og spansk. Dette og mange andre sproglige emner vil blive diskuteret på konferencen hvor man bl.a. kan høre følgende oplæg:

  • Duncan Üncap, uddannelseskonsulent, Folkehøjskolernes Forening i Danmark: Sproglig mangfoldighed og uddannelse. Plads til sproglig mangfoldighed. Egne erfaringer som tosproget i det danske uddannelsessystem
  • Frans Gregersen, professor, Københavns Universitet: Sprog og magt. Sproglig opdragelse og fremtidens danskfag i den multikulturelle skole. Udfordringer og muligheder i forhold til fremtidens kvalifikationsbehov.
  • Jens Normann Jørgensen, professor, Københavns Universitet: Sprog, sprog, sprogere og sprogning. Om sprog som social konstruktion – og hvilken betydning det har for sprogene.
Tid og sted: 16-17 november 2009. Læs mere om konferencen og tilmeld dig på UC2’s hjemmeside.