Formålet med møderne er først og fremmest gensidig inspiration og orientering gennem foredrag, workshopper, postere, diskussion og kollegialt samvær.
Ifølge det foreløbige program vil foredragene bl.a. omhandle kasus- og artikelbrug i gammelskånsk, udtalen af det “flade” a i Radioavisen fra 1950 til 2010 og de danske diftonger med særligt henblik på jysk.
Konferencen der foregår over to dage finder sted på Aarhus Universitet d. 11. og 12. oktober.
- Læs mere om arrangementet og om tilmeldingsmuligheder på konferencens hjemmeside.