Indholdet på denne side er mere end 3 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Møde i Lingvistkredsen: Arven fra den danske strukturalisme

Den 14. september 2021 fra kl. 15.15 inviterer Lingvistkredsen til foredrag om ‘Arven fra den danske strukturalisme’.

Lingvistkredsen fylder 90 år, og i den anledning har kredsen inviteret Projekt Infrastrukturalisme til at holde foredrag om dansk strukturalisme.

Projekt Infrastrukturalisme er finansieret af Carlsbergfondet og har til opgave at digitalisere og kommentere data fra Louis Hjelmslevs og andre danske strukturalisters arkiver på det kongelige bibliotek.

Til mødet kan man bl.a. høre følgende foredrag:

  • Henrik Jørgensen: Om Projekt Infrastrukturalismes mål, opbygning og foreløbige resultater
  • Lorenza Cigana: Om korrespondancen mellem Hans Jørgen Uldall og Louis Hjelmslev, et eksempel på hvad vi kan få ud af at få præsenteret det glossematiske værksted i udfoldelse og udvikling (på engelsk)
  • Viggo Bank Jensen: Om korrespondancen mellem Roman Jakobson og Louis Hjelmslev: I venskab og konkurrence

Der vil blive serveret kaffe, kage og frugt, og efter arrangementet er der for egen regning mulighed for at deltage i spisning på Bryggens Spisehus kl. 18.30.

Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig og skal ske senest søndag den 12. september kl. 10.00.

  • Tid og sted: Tirsdag den 14. september 2021, kl. 15.15-18.00, KUA2, lokale 15A.0.13
  • Tilmelding skal sendes til lingvistkredsen@hum.ku.dk senest søndag 12/9 kl. 10.00
  • Læs mere på Lingvistkredsens hjemmeside.