I sit foredrag vil Natalia Serdobolskaya fortælle om sin forskning i komplementsætninger i østkaukasiske sprog, især qunqi dargwa, der er et sprog med righoldige bøjningsmønstre, både i verbalmorfologien og nominalmorfologien.
En komplementsætning er en ledsætning der er syntaktisk bundet, fx ved at være objekt (genstandsled) i en helsætning. Du kan læse mere om ledsætninger her.
Natalia Serdobolskaya er ph.d. fra Lomonosov Statsuniversitet i Moskva. Hun er nu lektor ved Det Russiske Statsuniversitet for Humaniora og leder af typologilaboratoriet ved Moskvas Statsuniversitet for Uddannelse.
Natalia Serdobolskaya beskæftiger sig hovedsageligt med differential object marking i uraliske sprog og komplementering. Hendes forskningsinteresser omfatter også syntaktiske forhold vedr. raising og normalisering i verdens sprog og komplementsætningers semantik.
- Tid og sted: Tirsdag, den 20. februar 2018, kl. 17.15-19.00, Københavns Universitet, Njalsgade 136, 2300 København S, lokale 14A.1.60.
- Læs mere om foredraget på Lingvistkredsens hjemmeside.