Ordene på denne side optræder i den historiske ordbog Ordbog over det danske Sprog (1918-1956) med den redaktionelle forkortelse (tandl.), der angiver at ordet har været brugt indenfor tandlægefaget.
Se en beskrivelse af tabellens symboler og piktogrammer: Symboler og piktogrammer anvendt i Ordbog over det danske Sprog.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
| Mundrømning | en. (tandl.) udtrækning af alle tænder. Sundhedstid.1917. 393. |
| Næsetand | en. (anat., tandl.) tand, der som følge af abnormt tandanlæg vokser frem i næsehulen. Klinisk Ordbog. (1921).167. |
| Nøgletang | en. (jf. u. I. Nøgle 5.1; tandl.) instrument, der er en kombination af tandtang og tandnøgle, og som anvendes til udtrækning af kindtænder. Sal.2XVIII.352. |
| Spytfontæne | en. (ogs. Spytte-. Tandlægebladet.1937.172). (tandl.) en ved ell. paa tandlægestolen anbragt spyttekumme, hvor spyttet skylles væk af rindende vand. SkandinaviskDental-Magasin. 1934.3. |
| Taptand | en. [3.1] (tandl.) overtallig tand af tapform (der sidder indkilet i tandrækken); Embolus. Sal.XVII.933. Ravnsgaard.Tænder ogTandpleje.(1936).7. |
| Tungeholder | en. (med., tandl.) apparat, hvormed tungen fastholdes i en bestemt (sænket, udstrakt) stilling (jf. -nedtrykker, -spatel, -tang). Bl&T. |
| Tyggegrube | en. (anat., tandl.) fordybning paa tandens tyggeflade (mellem tyggehøjene). Sal. XVII.932. |
| Tyggehøj | en. (anat., tandl.) knudeformet forhøjning paa (kindtændernes) tyggeflade. Sal.2XXIII.68. Tandlægebladet.1944.94. |