Tandlægesprog

Det kunne være skræmmende at gå til tandlægen i gamle dage hvor tungeholderen og nøgletangen blev fundet frem. Bliv klogere på gamle ord og udtryk der i datiden blev brugt indenfor tandlægefaget.

Ordene på denne side optræder i den historiske ordbog Ordbog over det danske Sprog (1918-1956) med den redaktionelle forkortelse (tandl.), der angiver at ordet har været brugt indenfor tandlægefaget.

Se en beskrivelse af tabellens symboler og piktogrammer: Symboler og piktogrammer anvendt i Ordbog over det danske Sprog.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.

Mundrømningen. (tandl.) udtrækning af alle tænder. Sundhedstid.1917. 393.
Næsetanden. (anat., tandl.) tand, der som følge af abnormt tandanlæg vokser frem i næsehulen. Klinisk Ordbog. (1921).167.
Nøgletangen. (jf. u. I. Nøgle 5.1; tandl.) instrument, der er en kombination af tandtang og tandnøgle, og som anvendes til udtrækning af kindtænder. Sal.2XVIII.352.
Spytfontæneen. (ogs. Spytte-. Tandlægebladet.1937.172). (tandl.) en ved ell. paa tandlægestolen anbragt spyttekumme, hvor spyttet skylles væk af rindende vand. SkandinaviskDental-Magasin. 1934.3.
Taptanden. [3.1] (tandl.) overtallig tand af tapform (der sidder indkilet i tandrækken); Embolus. Sal.XVII.933. Ravnsgaard.Tænder ogTandpleje.(1936).7.
Tungeholderen. (med., tandl.) apparat, hvormed tungen fastholdes i en bestemt (sænket, udstrakt) stilling (jf. -nedtrykker, -spatel, -tang). Bl&T.
Tyggegrubeen. (anat., tandl.) fordybning paa tandens tyggeflade (mellem tyggehøjene). Sal. XVII.932.
Tyggehøjen. (anat., tandl.) knudeformet forhøjning paa (kindtændernes) tyggeflade. Sal.2XXIII.68. Tandlægebladet.1944.94.