Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt indenfor sportsverdenen.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
| Afgangslinie | en. [1.1] (sport.) startlinie ved kapgang. Gymn.II.132. |
| Avlsløb | et. [1.3] (sport.) væddeløb, hvori kun hingste og hopper kan deltage, og hvis formaal er at tjene til vejledning ved udvælgelse af avlsdyr. IdrætsB. II.817. |
| Banerytter | en. [II.1.2] (sport.) cyklist, der deltager i væddeløb paa cyklebanen. Banerytternes Club . . optager kun Baneryttere som har . . Licence. Krak.1908.85. |
| Boldjagt | en. (sport.) en slags boldspil. Gymn.II.33. |
| Bænkning | en. (efter eng. banking, dæmning; jf. Bænk 4; sport.) jordens stigning i svingene paa en bane til cykleløb olgn. Bænkningen . . bliver 40 Grader. Pol. 13/9 1902.2.sp.7. |
| Distancepæl | en. (sport.) pæl, som er anbragt 200 m. foran maalet (jf. u. distancere 1.1). Vædløb.14. |
| Distanceridt | et. (sport.) udholdenhedsridt. Sal.2VI.229. |
| Distancesejlads | en. (sport.) kapsejlads over en længere distance. Scheller.MarO.211. |
| Dækker | en. spec. (sport., l. br.) til II. dække 4.1: en af de to personer, som danner anden linie i forsvaret i fodbold og hockey; bagmand; back. ACMeyer.Idr.II2.89. Sal.2VIII.314. |
| Fladbane | en. (sport.) bane (1.2), hvorpaa der ingen forhindringer er (mods. Forhindringsbane; jf. -løb). OrdbS. |
| Flugtspiller | en. (sport.; se -spil). BerlTid. 22/2 1922.Aft.4.sp.5. |
| Fodløb | et. (sport.; nu l. br.) kapløb. Hvert andet Nummer vil blive Cykleløb, hverandet Tovtrækning eller Fodløb, Spydkastning, osv. Dagbl. 7/8 1894.3.sp.2. |
| Fodløber | en. (sport.; nu l. br.) (kap)løber. Dannebrog. 20/2 1910.6. sp.6. |
| Forsøgsløb | et. [1] (sport.) dels om løb for ganske unge heste, dels alm. benævnelse for et af de første løb i et meeting. Vædløb.24. IdrætsB.II.819. |
| Frislag | et. [4] (jf. -spark). 1) spec. (sport.) i stokkebold: slag, der tildeles det ene parti som en fordel p. gr. af, at modpartiet har overtraadt spillets regler. Gymn.II.99.2) (overf.) d. s. s. frit slag (se u. I. fri 4.1). Der er . . fuldstændigt Frislag paa mig, og det er ikke langt fra, at man peger Fingre ad mig paa Gaden. KPont. 6teAfdelings Jammersminde. (1897).2. GSchütte.(VortLand. 11/1 1904.2.sp. 1). |
| Frontmand | en. [2] (sport.; l. br.) d. s. s. Angrebsspiller. Gymn.II.79. Pol. 2/10 1920.2. sp.5. |
| Førerhest | en. [1.1] (sport.) hest, der (i galopløb) angiver fart og tempo for en anden. Vædløb.27. |
| Glidesæde | et. (sport.) sæde i en robaad, der kan glide frem og tilbage. Lundb. |
| Gærdepind | en. [IV.2] (sport.) benævnelse paa de opstaaende stokke ell. pinde i et kricketgærde. Gymn.II.53. |
| Halvflugtning | en. (sport.; jf. I. flugte 2) i tennis olgn.: slag, der føres imod bolden, umiddelbart efter at den har berørt jorden. Gymn.II.122. |
| Huggehandske | en. (sport. ell. |
| Huggemaske | en. (sport. ell. |
| Jordstryger | en. [2.3] (sport., især i fodbold) kraftig sparket (ell. kastet) bold, der stryger langs med jorden (jf. -strygende, -triller 2). Feilb. DagNyh. 15/11 1926.8.sp.1. |
| Kaninstød | et. (sport.; i boksning) slag, som rammer et bestemt punkt i nakken og (for en kortere tid) gør den ramte bevidstløs. FrPoulsen.MD.285. |
| Keglebold | en. [I.3] (sport.) spil, som spilles med smaa kegler, der stilles op i nærheden af en væg, og en tennisbold, som deltagerne i rækkefølge kaster mod væggen, saaledes at den i tilbageslaget træffer keglerne og vælter dem. Hj Legeb.16. |
| Knokkelspil | et. (jf. II. knokle 2; sport., jarg.) om haardt, brutalt fodboldspil (sml. Knoglespil). Kbh. 7/6 1922.1.sp.5. DagNyh. 20/11 1922. 7.sp.5. |
| Kurvbold | en. [I.2.2] (sj. Kurve-. FlensbA. 4/6 1919.3.sp.3). (sport.) boldspil, hvor deltagerne er delt i to partier, hvert med sit maal, der bestaar af en i jorden fæstet stang med en kurv (I.2.2) foroven. Gymn.II.125. FrKnu.LB.48. |
| Linieløb | et. [I.1.1] (sport.) væddeløb (især: cykelløb), hvor alle deltagerne starter fra samme startlinie (scratch-løb, i modsætn. til handikapløb). BerlTid. 17/6 1930. Aft.2.sp.3. |
| Luftbold | en. 1) (sport.) bold, der gaar (slaas, sparkes, kastes) højt op i luften; fx.: fodbold, der ved et fejlspark sendes lige op i vejret og ikke faar fart i den rigtige retning; ballonbold. Pol. 1/10 1904.2.sp.1. || i tennis: langsom bold, der i en høj bue slaas over modspillerens hoved. Gymn.II.121.2) (jf. ty. luftball; nu næppe br.) luftballon. Ørst.Luftskibet. (1836).63. |
| Lyrebold | en. [III ell. IV] (sport.) boldspil, ved hvilket en stor bold kastes i vejret og skal gribes af den, hvis navn samtidig nævnes. FrKnu.LB.34. |
| Længdesvømning | en. (sport.) svømning, hvorved det gælder om at tilbagelægge en vis (betydelig) distance. MR.1827.69. ACMeyer. Idr.II4.5. |
| Lærestang | en. (sport.) bambusstang med en bøjle i den ene ende, brugt til at støtte eleven med ved undervisning i svømning. Gymn.II.192. |
| Maalkaster | en. [I.1.2] (sport.) i kurvbold: spiller, der er anbragt i modpartiets maalfelt, og som har til opgave at kaste bolden gennem kurven og saaledes lave maal. Gymn.II.127. |
| Maalskytte | en. [I.1.2] (sport.) i fodbold: spiller, som (i særlig grad) “skyder paa maal” (se u. I. Maal 1.2) ell. laver maal. han er ikke mere den farlige Maalskytte. DagNyh. 2/12 1928.22.sp.1. Pol.{28/9 1931.5. |
| Maalstang | en. 1) [I.1.2] (sport.) om hver af de to lodrette stænger, der begrænser maalet i fodbold. IdrætsB.I.509. Pol. 1/5 1903.2.sp.3. smst. 5/9 1931.7.sp.6.2) se Maalestang. |
| Markspil | et. (sport.) den del af forsk. spil, der foregaar i marken (se I. Mark 3.3). (slaaeren i langbold maa) ikke gribe fat paa nogen Modspiller f. Eks. for at bruge ham som Skjold (Hindret Markspil). Gymn. II.40. Københavnernes Markspil (dvs.: i kricket) kunde . . nok tænkes hurtigere, men var dog nærmest godt. DagNyh. 31/7 1910.1.sp.6. |
| Medhug | et. [III.2.1, 13.1] (sport.) om hug, der udføres samtidigt af de to modstandere. Gymn.II.166. |
| Murbold | en. (sport.) boldspil, der spilles op mod en mur ell. væg, idet bolden kastes af en af deltagerne og saa gribes af den næste, der atter kaster den og saa fremdeles; vægbold. FrKnu.LB.35. |
| Næselængde | en. spec. (sport.) i forb. som sejre med en næselængde, dvs.: med en næse (se u. I. Næse 7). Vædløb.40. |
| Nævebold | en. (jf. Haandbold; sport. ell. gym.) tennislignende spil med en stor, blød bold, der med knyttet haand ell. med underarmen slaas frem og tilbage. Fr Knu.LB.40. |
| Pladschance | en. [5.2] (sport.) chance for at blive “placeret” (som en af vinderne), komme ind “paa plads”. en Pladschance skulde den (dvs.: en travhest) i alle Tilfælde have. Ekstrabl. 3/11 1934.6.sp.6. |
| Pladshest | en. [5.2] (sport.) væddeløbshest, der kommer ell. har udsigt til at komme ind paa plads. Pol. 7/7 1906.4. BerlTid. 5/11 1934.M.4. sp.6. |
| Prikkespiller | en. (jf. Prikker 1.2; sport., jarg.) spiller, der prikker (II.1.6). B.T. 9/11 1931.21.sp.2. |
| Præmietid | en. [2] (sport.) ved kapsejlads betegnelse for den faktiske sejltid, spec. for de mindre fartøjers vedkommende med tillæg af den ekstratid (“respit”), som de større fartøjer skal yde disse. Scheller.MarO. |
| Ringbredde | en. spec. [I.1.2] (sport.) om (cykel)rings tværmaal (parallelt m. akslen); anv. i udtr. vinde (et løb) med ringbredde. Cyclen. 2/3 1934.8.sp.3. |
| Rullesæde | et. (sport.) et i en kaproningsbaad paa ruller anbragt sæde (der kan bevæges frem og tilbage under roningen). IdrætsB.I.373. |
| Rundetæller | en. [I.1.4] (sport.) person (official), der fx. ved cykleløb tæller, hvormange runder deltagerne har gjort. Pol. 15/1 1935.6.sp.1. |
| Salgsløb | et. (sport.) løb, efter hvilket den sejrende hest skal stilles til auktion og være til salg for en af ejeren forud opgiven pris. IdrætsB.II.822. Pol. 10/10 1937.8.sp.3. |
| Sekundhug | et. [II.2] (sport. ell. |
| Sidesvømning | en. [1.1] (sport.) svømning med siden nedad. IdrætsB. II.658. Gimbel.Svømning.(1933).40. |
| Sidetag | et. spec. [1] (sport.) om svømmetag ved (alm.) sidesvømning. Hag.IX. 192. |
| Skydestøvle | en. [10.1] (sport., jarg.) i forb. som have skydestøvlerne paa, om fodboldspiller: være oplagt, hurtig, god til at skyde (paa) maal. DagNyh. 25/9 1933.14.sp.2. Pol. 22/10 1934.4.sp.4. |
| Skyggebrydning | en. (jf. -bokse; sport.) brydning med en indbildt modstander. Pol. 9/11 1938.8.sp.5. |
| Skøjtesejlads | en. (sport.) fart paa skøjter hen over isen v. hj. af skøjtesejl. IdrætsB.I.735. |
| Slaahandske | en. [III.17.2] (sport.) handske, der bruges i kricket af slaaere. Kricket.1930.23. sp.1. |
| Slagcirkel | en. [I.1.1, 4.2] (jf. -linie 1; sport.) i hockey: linie i form af en flad cirkelbue omtr. 15 m fra maallinien, uden for hvilken der ikke maa “skydes” paa maalet. ACMeyer.Idr.II,7.91. |
| Slaggrænse | en. [I.4.2] (sport.) i kricket: grænselinie foran gærdet, som begrænser slaaerens bevægelser. Gymn.II.44. Kricket. 1930.15.sp.1. |
| Slagspil | et. [I.4] (sport.) i golf: spil, hvor hvert hul skal naas med et bestemt antal slag. BerlTid. 2/8 1936.2. sp.2. jf. Slagspilmatch. Pol. 26/6 1938.6.sp.6. |
| Slagspiller | en. [I.4] (sport., jarg.) spiller, især i kricket, der søger at opnaa points ved lange, kraftige slag ell. ved at slaa til enhver bold (mods. Prikkespiller). Gymn.II.74. |
| Slangeløb | et. 1) (sport.) løb paa skøjter, bestaaende af flere umiddelbart efter hinanden følgende slangesving. IdrætsB.I.693. ACMeyer.Idr.II,10.4.2) (sj.) slangegang. Paa (snuden) har (sælen) lange Veidehaar der ere bleggraa, fladrunde og slange løbende, hvilke Slangeløb begynde kort fra Roden. Skrivter afNaturhistorie-Selskabet.I,2.(1791).126. |
| Slangesving | et. (jf. -løb 1; sport.) i skøjteløb: sving, der udføres ad en slangebugtet linie, skiftevis paa indersiden og ydersiden af den ene skøjte. IdrætsB.I.693. ACMeyer.Idr.II,10.7. |
| Slænggreb | et. (sport.) greb i brydning, hvorved man fatter med den ene arm over modstanderens skulder, med den anden under hans anden skulder, drager ham kraftigt mod brystet og svinger ham rundt, til benene staar næsten vandret udad. Pol. 14/1 1937.4.sp.5. |
| Sløjferidning | en. (sport.) leg, udført af ryttere, hvoraf den ene paa sin venstre skulder bærer en stor sløjfe, som de øvrige deltagere skal forsøge at rive af under ridtet. |
| Snydemaal | et. [III.3.1] (sport.) i fodbold olgn. spil: maal (I.1.2), som er opnaaet ved (forsætlig ell. uforsætlig) omgaaelse af spillets regler ell. paa anden, ikke helt regulær maade. OrdbS. |
| Sommerfuglesvømning | en. (sport.) en slags brystsvømning, hvorved armene svinges rundt, medens benene kun foretager smaa bevægelser. Pol. 22/6 1936.8.sp.5. |
| Spilleløb | et. [6.3] spec. (sport.): (cykel)løb, som køres mere af hensyn til totalisatorspil end af sportslige grunde. Idrætsbladet. 18/7 1935.18.sp.1. Pol. 30/5 1939.10.sp.1. |
| Sporjærn | et. (sport.) et ved sporingsøvelser bl. spejdere anv. jærn, der sættes under fodtøjet og efterlader sig tydeligt aftryk. CLembcke.Spejderbogen.(1923).225. |
| Sporløb | et. [II.1.1-2, 2.1] (sport.; l. br.) sportsleg af lign. art som sporjagt (2). Arbejdernes Idræts Klub afholder . . Sporløb. Da.Idræts-Blad.1899.9.sp.1. |
| Springtaarn | et. (sport.) højt stillads (taarn), hvorfra særlige (ud)spring udføres (ved svømning, faldskærmsøvelser olgn.). DagNyh. 3/3 1936.12.sp.2. HFB. 1936.92. |
| Spydkaster | en. (jf. -skytte) kriger, der kaster med spyd, er bevæbnet med kastespyd, ell. (nu især; sport.) sportsmand, der dyrker spydkast. ApG. 23.23(1907). kvindelige Spydkastere. Berl Konv.XX.163. |
| Spydkastning | en. (jf. -kast) det at kaste med spyd; nu især (sport.) om idrætsøvelse. Der skal holdes adskillige Danse og Leege, saasom Bryden, Veddeløb og Spydkastning. Biehl.DQ.III.167. Gymn.II. 137. |
| Staabold | en. [II.5.2] (jf. nt. stahball; sport.) boldleg, hvorved deltagerne skal standse i deres løb, naar den kastede bold gribes (og griberen raaber “staa”); stanto. FrKnu.LB.66. |
| Stafetløber | en. (jf. -hold; sport.) deltager i stafetløb. Bl&T. |
| Stjerneflyvning | en. (jf. -løb; sport.) (konkurrence)flyvning (med flyvemaskiner) fra forsk. startsteder mod samme centrum. Pol. 31/4 1919.6.sp.2. FlyvningHær. 80. |
| Stokkebold | en. (sport., l. br.) boldspillet hockey (der spilles med særlige stokke). Gymn.II.96. |
| Stokkefægtning | en. (sport., gym., l. br.) stokkeslag som øvelse i fægtning. Brandes.VI.261. |
| Stokker | en. flt. -e. (jf. I. stokke 5; sport.) i kricket: spiller, der staar umiddelbart bag gærdet for at gribe ell. standse de kastede bolde ell. for at stokke slaaeren ud. IdrætsB.I.556. Kricket.1934.42.sp.2. jf. Stokkerhandske. smst.50. |
| stoksur | adj. (jf. Stok- 3; jarg.) aldeles sur; fx. i flg. anv.: yderst tvær, gnaven. Pol. 22/7 1937.Sønd.2.sp.2. || (sport.-jarg.) om løber, spiller ell. hest: ganske udmattet; overtræt. B.T. 21/11 1931.11.sp.4. Pol. 20/10 1941.6. sp.6. |
| Stoppestød | et. (jf. II. stoppe 1.1 slutn.; sport.) i boksning: stød, hvormed man standser sin modstander (hindrer ham i at gaa angribende frem). Pol. 28/3 1921.6.sp.2. BerlKonv.XX.296. |
| Stopslag | et. (sport.) til II. stoppe 1.2, se u. -bold. BerlKonv.XX.296. |
| Stortur | en. (især sport.) stor (flere dages) tur, udflugt. Frivilligt DrengeForbund paa Stortur. DagNyh. 3/8 1913.Till.1. sp.3. NatTid. 9/6 1921.M.3.sp.2. |
| Straffelinie | en. (sport.) i fodbold: den linie, der afgrænser straffesparkfeltet. Pol. 22/6 1938.11.sp.4. |
| Straffemaal | et. (sport.) i hockey: maal, som angriberne faar, naar en forsvarer overtræder lovene. ACMeyer.Idr.II,7. 105. |
| Straffeslag | et. (sport.) i hockey (men ikke som reglementeret udtryk): frislag (1). BerlKonv.XX.315. |
| Strækhøjde | en. (til II. strække 1; især gym., sport.) en persons højde, naar han strækker armene i vejret. PJørgensen.Fodbold.(1934).84. |
| Stæmbremsning | en. (til II. stæmme 2.1; sport.) om bremsning ved skiløb under fart paa skraa ned ad bakke, idet bagenden af den nederste ski presses udad. Vils.Skiskole.(1939).32. |
| Stæmsving | et. (til II. stæmme 2.1; sport.) sving under skiløb i stejlt terræn, hvorved man stæmmer ned med den indre og ud med den ydre ski. Pol. 14/2 1942.4.sp.1. |
| Stødkast | et. [II.1.2] (sport.) kast (med en bold), hvorved haanden under hele kastebevægelsen føres i den retning, hvori man ønsker at kaste bolden. PJørgensen.Fodbold. (1934).88. |
| Svingkast | et. (sport.) kast (af bold) med strakt arm. PJørgensen.Fodbold.(1934).88. |
| Svømmeflaade | en. (især sport.) flaade, hvorfra svømning foretages. MR.1819.72. Gymn.II.190. |
| Taarnbold | en. [2.5] (sport.) leg, hvori det gælder om med en bold at vælte tre som et “taarn” opstillede stokke. FrKnu. LB.37. |
| Taarnvogter | en. (ænyd. tornvocter, taarvacter) 1) (foræld.) d. s. s. -gemmer. vAph.(1764). VSO.2) (sport.) i legen taarnbold: den, der forsvarer taarnet (2.5). Sal.2XXIII.3. |
| Taavægt | en. (sport.) vægt, der anbringes paa hovens forside hos travheste for at afbalancere bevægelsen. TravsportensAarbog. 1944.195. |
| Tagaare | en. [II.1.3] ( |
| Telefonmatch | en. (sport.) match, der udkæmpes gennem telefonen. Skoleprogr.Randers.1945.49. |
| Tillægsvægt | en. spec. (sport.): (ekstra) vægt, som man tildeler en hurtigere væddeløbshest i handicap; overvægt (1.2). Vædløb.68. |
| Topspiller | en. 1) [6] (sport.) spiller (turneringsdeltager), som er i topklasse. A.B.C. Medlemsblad f.Amager BadmintonClub. 1941.April.1.sp.2.2) [10.2] (l. br.) person, der spiller top. Gymn.Tidsskr.1917.45. |
| travsikker | adj. (sport.) om travhest: som ikke lader sig bringe ud af travbevægelsen (ved tilraab olgn.). Travsportens Aarbog1944.195. |
| Travskridt | et. (sport.) om hvert skridt af hest i (ren) trav. HGoldschmidt.HestensYdre.3(1912).311. |
| Trillebold | en. 1) bold, der trilles, er til at trille med, ell. (sport.) fodbold, der kommer trillende hen ad jorden. (fodboldspilleren) sender en lumsk Trillebold lige uden om (maalet). Pol. 26/6 1939.4.sp.6. jf. Grundtv.PS.VI.312.2) (gym.) boldspil, der spilles i sal af to partier, hvorved det gælder om med tennisbolde, der trilles hen ad gulvet, at drive en større bold ind i modstandernes maal. FrKnu.LB.55. |
| Træslag | et. 1) (sport.) slag, hvorved spilleren helt ell. delvis rammer bolden med ketsjerens ramme ell. skaft. Sportsleks.II.342.2) (dial.) art, slags træ. JPaulli.Urte-Bog.(1761). 2. BornhOS.3) (efter ty. baumschlag) |
| Turbinding | en. [6.4] (sport.) (ski)-binding, brugt ved turløb. Sportsleks.II.620. |
| Turløb | et. [6.4] (sport.) det at foretage skiture for motions ell. fornøjelses skyld. Sportsleks. II.620. |
| Tværstolpe | en. spec. (jf. -stang slutn.; sport.) ved haandbold: overligger over maalstængerne. Sportsleks.II.623. |
| Tyskerspring | et. (sport.) betegnelse for visse udspring (med saltomortale) fra vippen. et saakaldt Tyskerspring – en baglæns Saltomortale. BerlTid. 28/7 1933.M.2.sp.5. Sportsleks.II.624. |
| Tøjlefører | en. (jf. -føring; især sport.) den (rytter, kusk), der fører tøjlen, styrer en (ride-, køre)hest (ved tøjlen). der er (ved travløb) næsten altid enkelte Tøjleførere, som søger at tilvende sig uberettiget Fordel ved at “snyde i Starten”. DagNyh. 26/8 1926.8. sp.1. |
| uddistancere | v. (efter eng. outdistance; sport. ell. (i overf. anv.) |
| Uldsnor | en. snor, fremstillet af uld. Amberg. Riget. 26/11 1911.6. sp.2. || spec. (sport.): tynd traad af uld, der er udspændt over maallinien (ved løb og kapgang), og som sprænges af vinderen; uldtraad. Sportsleks.II.635. |
| Uldtraad | en. traad spundet af uld. Manufact.(1872).138. Erl Krist.NS.133. || (sport.) d. s. s. -snor (sp. 104514). Sportsleks.II. 159. |
| Underbakke | en. (jf. u. UnderB 1.2; sport.) den del af en bakke til skihop, der ligger neden for det sted, hvorfra der hoppes. Sportsleks.II.637. |
| underfrossen | part. adj. [2] (sport.) om snelag: frossen under overfladen. Sneen laa tyk og lækker, lidt underfrossen, men med den rigtige Smøring klarede Skiløberne let denne lille Vanskelighed. Pol. 30/11 1942.3.sp.4. |
| Undergreb | et. [2] (jf. II. -tag; især gym., sport.) greb, hvorved man fatter om noget nedenfra, ved at føre haanden ind under det. Hj Legeb.38 (se u. Overgreb 1). jeg (fik) i sidste Øjeblik Undergrebet (dvs.: i en brydekamp) og kastede ham med hele min Vægt til Jorden. FWerfel.Studenterjubilæet. (overs.1929). 72. |
| II. Undertræk | et. [2] 1) (sport.) tag i brydning, hvorved man fra knæliggende stilling tager fat i den fjerneste af modstanderens arme baade ind- og udvendigfra og søger at krænge ham over. ACMeyer.Idr.I,4.46. Sportsleks.II.638.2) (møl.) det forhold, at (rem)trækket ligger under møllestenene (mods. II. Overtræk 1). en Kværn med Undertræk. SorøAmtstid. 23/8 1947. 7.sp.1.3) (sj.) lufttræk under noget, forneden. LSmith. Læ-, Hegns- og Smaaplantninger. (1929).112. |
| Vandrelejr | en. [3.3] (jf. Standlejr; sport.) lejr, der opslaas for nogen tid paa et sted for derefter at flyttes til et andet sted. NatTid. 15/5 1939.9.sp.2. |
| Vandresport | en. (jf. Fodsport; især sport.) vandring, drevet som sport. “jeg har aldrig hørt om den Slags Herberge (dvs.: et vandrehjem) før?” “Det er en Kreds af Ungdom, der dyrker Vandresporten. Vi har en fem, seks Huse Landet over.” LindskovHans.NH.210. Pol. 2/4 1944.18. sp.5. |
| Vandtrædning | en. (gym., sport.) det at træde vande (se III. træde 6.5). Gymn.(1828).55. Sportsleks.II.647. |
| Vejeplads | en. (sport.) plads, hvor galopheste vejes før løbet. S&B. Bl&T. |
| Vendebræt | et. (sport.) bræt i svømmebassin, der angiver, hvor kapsvømmere skal vende (II.17.1). Pol. 26/1 1942.4. sp.1. |
| Vendebøje | en. (sport.) en ved kaproning udlagt bøje, om hvilken de deltagende baade skal vende (II.17.2). Sportsleks.II.652. |
| Vifteparade | en. (jf. u. II. vifte 4.2; sport.) bevægelse med ens højre haand, hvorved man i boksning hindrer modstanderen i at ramme ens kæbe med venstre haand. Sportsleks.II.667. |
| Vægbold | en. (Vægge-. Halleby.148. JSMøll.FH.II. 58). (sport.) d. s. s. Murbold. FrKnu.LB.35. |
| Vægtkast | et. (sport.) idræt, bestaaende i kast med vægte (I.6). AWKreigsman.Kast.[1919].10. Sportsleks.II.681. |
| Væltespring | et. [II.8.2] (sport.) form for højdespring, hvor springeren har bryst og mave vendt direkte mod overliggeren, naar han passerer den. Sportsleks.II.684. |