Sømandsudtryk

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk.

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk.

Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.

Baksofficeren. (af I. Bak 1) officer, som har tilsyn m. flere bakker. Sal.2II.529.
Betjeningsgodset. (koll.) alle de redskaber, der er nødvendige til en kanons betjening (jf. -tøj). Scheller.MarO.
Bortfragteren. person, der paatager sig en varetransport med sit skib; fragtfører. Lassen. SO.785. Hage.3416. || om den, der betinger sig transporten udført; befragter. Harboe.MarO.
Forskalkningen. flt. -er. vbs. til forskalke; især konkr.: vandtæt dække for en skibsluge. et Par Mænd laa paa det hældende Dæk og slog Forskalkningerne fraLugerne.Søiberg.FLP. 172.
Fyrskipperen. person, som fører et fyrskib. Lov 15/5 1875.§2.
Grundbrodet. sø, der bryder (helt ned til grunden) paa lavt vand; brod (II.1.1); brænding (jf. -sø 1). Harboe.MarO. IdrætsB.I.364.
Hjælpekedelen. mindre dampkedel ved et dampmaskineanlæg til at udføre forsk. bifunktioner som at afgive damp til varmeapparater olgn.; spilkedel. Sal.2V.482.
Hængerebet. spec. (foræld.): reb til fastgørelse af blinderaaen; blindehængereb. Funch.MarO.II.14.
Isankeret. mindre anker til fortøjning ved en isflage. Wolfh.MarO.470. Scheller.MarO.
Kastelineen. (jf. -ende, -tov 1). VSO. Kasteline (til et Raketapparat). Scheller.MarO. Kasteliner anvendes meget om Bord, især ved Forhaling til at faa Forbindelse mellem Skib og Land eller mellem Skib og Skib. KuskJens.Søm.11.
krapslaaetpart. adj. om tovværk: (for) stærkt snoet. VSO. MO. D&H.
Kuglekransen. i tidligere tid: sammensplejset ring af tykt tovværk, i hvilken under kamp de for en gruppe af skyts bestemte kugler lagdes paa kanondækket (jf. -ramme). vAph.(1759). Funch. MarO.II.79. Sal.2XIV.827.
Kvartminutglaset. glas (2.3), der løber ud i 14 sekunder. VSO. OrdbS.
Køjejolleen. (foræld.) tov (jolle), hvorpaa køjerne hænges til tørring. Scheller. MarO.
Landgangspengepl. penge, der betales skipperen somgodtgørelse for befordring og fortæring under ophold i land for atbesørge skibets forretninger. Harboe.MarO.
Latinerrigningen. rigning paa latinersejler. PolitiE. Kosterbl. 24/11 1923.
Ligtlenseren. (oprindelse usikker, jf. (m. sa. bet.) ty. lichter(klemme), fr. porte lance; foræld.) lunte med klartbrændende krudtsats, anbragt i et hylster (rør) af skrivepapir og fastgjort til en kort stok, som anvendtes i søartilleriet ved salutering. Harboe.MarO. CollO. Sal.XI.816.
Messepeteren. ( jarg.) messedreng (2). DagNyh. 17/5 1926. 5.sp.5.
Muffedejskonnerten. (ty. mufferdeischoner, eng. hermaphrodite schooner; jf. -brig; gldgs.) tremastet skonnertbrik; barkentine. OrdbS.
Nødmasten. mast ell. lignende, der paa et fartøj opsættes til erstatning for en mistet mast. Harboe.MarO. saa maatte vi i Arbejde med at faa stillet en Nødmast op af de Reserverundholter, vi havde liggende i Lasten. Drachm. STL.269. Bardenfl.Søm.II.56. billedl. (spøg.): *der (kom) en Mand; han var nok fuld, | Han sparkede Oles Nødmast (dvs.: krykke) omkuld. Drachm.SH.65.
Preskommandoen, et. (til III. presse; jf. -gang; foræld.; især om eng. forhold) bevæbnet mandskab, som under en officers ledelse foretager presning af matroser til flaaden. Harboe.MarO. Sal.2XIX.525.
Rebeknoben. (til V. rebe; jf. Reb(baands)knob) raabaandsknob (som anvendes ved knobning af rebbaand og -sejsinger). KuskJens.Søm.17.
Roporten. (jf. Aareport, Rorhul 3; foræld.) lille (rund ell. firkantet) port (3.1) i skibssiden, hvorigennem bunkeaarerne vistes, naar skibet i stille vejr blev roet frem. Röding. Funch. MarO.II.112. Scheller.MarO.
Signalstanderen.
1) trekantet, aflangt signalflag. Harboe. MarO.390. Scheller.MarO.
2) line, hvorpaa signalflagene vandrer. SøLex.(1808).149. Funch.MarO.II.116.
Skødknægten. især i flt., om (hver af) de to lodret staaende korte bjælker (paa hver side af fokke- og stormasten), som bærer (hver) to trisser, hvorigennem mærssejlenes skøder farer. Fisker. SøO.115. Sal.XVI.196. Skøde-: Funch. MarO.II.119. Skøds-: Bardenfl.Søm.II.257. KuskJens.Søm.75.
sletstyrendepart. adj.om fartøj: som lystrer roret daarligt. Scheller.MarO.
Smulingen. (dannet til smul, vel efter Kuling olgn.; sml. Smulning) det forhold, at søen bliver smul. det (vil) være praktisk at fastgøre Olieposen paa Tampen af et Kabeltov, som man lader slæbe et godt Stykke agterude; der opnaas derved, at Smulingen indtræder allerede i nogen Afstand fra Skibet. Bardenfl.Søm.II.8.
Standkøjeen. (nu næppe br. -køj. jf. Larsen.). (mods. Hængekøje; især ) fast køje (3.1) i lukaf (ell. i primitivt hus paa landjorden). Molb.HO. Drachm. KK.70. ORung.VS.8.
Stoppepladsen. (jf. -sted) spec. () om foreløbig ell. lejlighedsvis (i nødstilfælde) benyttet ankerplads. VSO. Scheller. MarO. Korshavn . . er Stoppeplads eller Vinterhavn, naar Isen paa Odense Fjord lægger til. JohsSteenstr.DS.70.
Storrøstet. røst ud for stormasten. SøLex.(1808).121. Drachm. KK.117. BerLiisb.S.61.
Søfakkelen. fakkel til blusning under fiskeri ell. efter lods, til udsendelse af nødsignal olgn. Scheller.MarO.
Søtøjet. (jf. -trøje; især ) tykt (tæt) tøj, som bruges til søs; sømandstøj.Drachm.KK.9. Scheller.MarO. AarbSorø. 1931.61.
Telegrafbaakeen. sømærke, opsat ved et undersøisk telegraf- ell. telefonkabels landingspunkt til advarsel for søfarende. Scheller.MarO.
Travaillechalupen. (tidligere -slup. SøLex.(1808). StBille.Gal.I.5). (ty. travaille-schaluppe, travaljeschlupe, holl. travaillesloep) egl.: en til et skib hørende stærkt bygget baad til daglig arbejdsbrug (jf. Funch.MarO.II.25. VSO.); nu: den største til et orlogsfartøj hørende baad, næst efter barkassen. Röding. Harboe.MarO.30. FrOpffer. BV.122.
Vandfaldskraveen. (jf. Vandfald 1.3) en til skorstenen befæstet pladejærnsskærm, der beskytter det aabne rum, hvorigennem den varme luft fra kedlerne bortledes, mod faldende vand. SkibsMask.54. SkibsbygnK.116.
Østenstrømen. (jf. -vande; nu l. br.) strøm fra øst; østlig strøm. stærk Østen Strøm. Jens Sør.II.14. VSO.IV.O48. MO.