Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
Baksofficer | en. (af I. Bak 1) officer, som har tilsyn m. flere bakker. Sal.2II.529. |
Betjeningsgods | et. (koll.) alle de redskaber, der er nødvendige til en kanons betjening (jf. -tøj). Scheller.MarO. |
Bortfragter | en. person, der paatager sig en varetransport med sit skib; fragtfører. Lassen. SO.785. Hage.3416. || om den, der betinger sig transporten udført; befragter. Harboe.MarO. |
Forskalkning | en. flt. -er. vbs. til forskalke; især konkr.: vandtæt dække for en skibsluge. et Par Mænd laa paa det hældende Dæk og slog Forskalkningerne fraLugerne.Søiberg.FLP. 172. |
Fyrskipper | en. person, som fører et fyrskib. Lov 15/5 1875.§2. |
Grundbrod | et. sø, der bryder (helt ned til grunden) paa lavt vand; brod (II.1.1); brænding (jf. -sø 1). Harboe.MarO. IdrætsB.I.364. |
Hjælpekedel | en. mindre dampkedel ved et dampmaskineanlæg til at udføre forsk. bifunktioner som at afgive damp til varmeapparater olgn.; spilkedel. Sal.2V.482. |
Hængereb | et. spec. (foræld.): reb til fastgørelse af blinderaaen; blindehængereb. Funch.MarO.II.14. |
Isanker | et. mindre anker til fortøjning ved en isflage. Wolfh.MarO.470. Scheller.MarO. |
Kasteline | en. (jf. -ende, -tov 1). VSO. Kasteline (til et Raketapparat). Scheller.MarO. Kasteliner anvendes meget om Bord, især ved Forhaling til at faa Forbindelse mellem Skib og Land eller mellem Skib og Skib. KuskJens.Søm.11. |
krapslaaet | part. adj. om tovværk: (for) stærkt snoet. VSO. MO. D&H. |
Kuglekrans | en. i tidligere tid: sammensplejset ring af tykt tovværk, i hvilken under kamp de for en gruppe af skyts bestemte kugler lagdes paa kanondækket (jf. -ramme). vAph.(1759). Funch. MarO.II.79. Sal.2XIV.827. |
Kvartminutglas | et. glas (2.3), der løber ud i 14 sekunder. VSO. OrdbS. |
Køjejolle | en. (foræld.) tov (jolle), hvorpaa køjerne hænges til tørring. Scheller. MarO. |
Landgangspenge | pl. penge, der betales skipperen somgodtgørelse for befordring og fortæring under ophold i land for atbesørge skibets forretninger. Harboe.MarO. |
Latinerrigning | en. rigning paa latinersejler. PolitiE. Kosterbl. 24/11 1923. |
Ligtlenser | en. (oprindelse usikker, jf. (m. sa. bet.) ty. lichter(klemme), fr. porte lance; foræld.) lunte med klartbrændende krudtsats, anbragt i et hylster (rør) af skrivepapir og fastgjort til en kort stok, som anvendtes i søartilleriet ved salutering. Harboe.MarO. CollO. Sal.XI.816. |
Messepeter | en. ( jarg.) messedreng (2). DagNyh. 17/5 1926. 5.sp.5. |
Muffedejskonnert | en. (ty. mufferdeischoner, eng. hermaphrodite schooner; jf. -brig; gldgs.) tremastet skonnertbrik; barkentine. OrdbS. |
Nødmast | en. mast ell. lignende, der paa et fartøj opsættes til erstatning for en mistet mast. Harboe.MarO. saa maatte vi i Arbejde med at faa stillet en Nødmast op af de Reserverundholter, vi havde liggende i Lasten. Drachm. STL.269. Bardenfl.Søm.II.56. billedl. (spøg.): *der (kom) en Mand; han var nok fuld, | Han sparkede Oles Nødmast (dvs.: krykke) omkuld. Drachm.SH.65. |
Preskommando | en, et. (til III. presse; jf. -gang; foræld.; især om eng. forhold) bevæbnet mandskab, som under en officers ledelse foretager presning af matroser til flaaden. Harboe.MarO. Sal.2XIX.525. |
Rebeknob | en. (til V. rebe; jf. Reb(baands)knob) raabaandsknob (som anvendes ved knobning af rebbaand og -sejsinger). KuskJens.Søm.17. |
Roport | en. (jf. Aareport, Rorhul 3; foræld.) lille (rund ell. firkantet) port (3.1) i skibssiden, hvorigennem bunkeaarerne vistes, naar skibet i stille vejr blev roet frem. Röding. Funch. MarO.II.112. Scheller.MarO. |
Signalstander | en. 1) trekantet, aflangt signalflag. Harboe. MarO.390. Scheller.MarO. 2) line, hvorpaa signalflagene vandrer. SøLex.(1808).149. Funch.MarO.II.116. |
Skødknægt | en. især i flt., om (hver af) de to lodret staaende korte bjælker (paa hver side af fokke- og stormasten), som bærer (hver) to trisser, hvorigennem mærssejlenes skøder farer. Fisker. SøO.115. Sal.XVI.196. Skøde-: Funch. MarO.II.119. Skøds-: Bardenfl.Søm.II.257. KuskJens.Søm.75. |
sletstyrende | part. adj.om fartøj: som lystrer roret daarligt. Scheller.MarO. |
Smuling | en. (dannet til smul, vel efter Kuling olgn.; sml. Smulning) det forhold, at søen bliver smul. det (vil) være praktisk at fastgøre Olieposen paa Tampen af et Kabeltov, som man lader slæbe et godt Stykke agterude; der opnaas derved, at Smulingen indtræder allerede i nogen Afstand fra Skibet. Bardenfl.Søm.II.8. |
Standkøje | en. (nu næppe br. -køj. jf. Larsen.). (mods. Hængekøje; især ) fast køje (3.1) i lukaf (ell. i primitivt hus paa landjorden). Molb.HO. Drachm. KK.70. ORung.VS.8. |
Stoppeplads | en. (jf. -sted) spec. () om foreløbig ell. lejlighedsvis (i nødstilfælde) benyttet ankerplads. VSO. Scheller. MarO. Korshavn . . er Stoppeplads eller Vinterhavn, naar Isen paa Odense Fjord lægger til. JohsSteenstr.DS.70. |
Storrøst | et. røst ud for stormasten. SøLex.(1808).121. Drachm. KK.117. BerLiisb.S.61. |
Søfakkel | en. fakkel til blusning under fiskeri ell. efter lods, til udsendelse af nødsignal olgn. Scheller.MarO. |
Søtøj | et. (jf. -trøje; især ) tykt (tæt) tøj, som bruges til søs; sømandstøj.Drachm.KK.9. Scheller.MarO. AarbSorø. 1931.61. |
Telegrafbaake | en. sømærke, opsat ved et undersøisk telegraf- ell. telefonkabels landingspunkt til advarsel for søfarende. Scheller.MarO. |
Travaillechalup | en. (tidligere -slup. SøLex.(1808). StBille.Gal.I.5). (ty. travaille-schaluppe, travaljeschlupe, holl. travaillesloep) egl.: en til et skib hørende stærkt bygget baad til daglig arbejdsbrug (jf. Funch.MarO.II.25. VSO.); nu: den største til et orlogsfartøj hørende baad, næst efter barkassen. Röding. Harboe.MarO.30. FrOpffer. BV.122. |
Vandfaldskrave | en. (jf. Vandfald 1.3) en til skorstenen befæstet pladejærnsskærm, der beskytter det aabne rum, hvorigennem den varme luft fra kedlerne bortledes, mod faldende vand. SkibsMask.54. SkibsbygnK.116. |
Østenstrøm | en. (jf. -vande; nu l. br.) strøm fra øst; østlig strøm. stærk Østen Strøm. Jens Sør.II.14. VSO.IV.O48. MO. |