Ordene på denne side optræder i den historiske ordbog Ordbog over det danske Sprog (1918-1956) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor snedkerfaget.
Se en beskrivelse af tabellens symboler og piktogrammer: Symboler og piktogrammer anvendt i Ordbog over det danske Sprog.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
| Bagtang | en. (snedk.) den bageste skruestik i en høvlebænk. MO. Wagn. Tekn.492. |
| Bestødhøvl | en. (Bestødshøvl.Kaper.). (efter ty. bestosshobel; snedk., nu l. br.) høvl til høvling over endetræ; stødhøvl. D&H. |
| Bistød | et. [II.1] (snedk.) træliste, der bruges til at støtte en sammenføjning (paa skuffe, bagklædning olgn.). Arbejdsløn.41. |
| Blokhøvl | en. [5.3] (snedk.) lille (amerikansk) høvl med jærnhus. Værkt.4. |
| Blokkarm | en. [1] (snedk.) dørkarm af planketræ (mods. bræddekarm). Gnudtzm.Husb.234. |
| Bredhøvl | en. (snedk., foræld.) bredbladet høvl. Moth.B337. VSO. MO. |
| Bæreknægt | en. [II.4.1] (snedk.) træstykke, der anbringes som støtte under hylder olgn. Arbejdsløn.34. |
| Bæreliste | en. [II.4.1] (snedk.)1) liste i en tallerkenrække olgn., som hindrer tallerkenerne i at falde ud. Arbejdsløn.34.2) stang, der bærer rullerne paa en skydedør. smst.27. |
| Falsbænk | en. (snedk.) en tidligere anvendt snedkerbænk, hvorpaa et bræt olgn. sattes fast under falsningen. VSO. |
| Finering | en. (vbs. til I. finere; snedk.)1) som vbs. OpfB.3III1.66.2) konkr.: tynd belægning af finér paa simplere træsort. Vilhelm kommer . . med en Chatolskuffe, som . . paa en eller anden Maade er gjenkjendelig f. Ex. ved en lys Finering eller deslige. Hrz.IV.212. (sj.) billedl.: *Selv Glæden den tynde Finering er tidt, | Der skjuler et ormstukket Hjerte. Blich.D.II. 225. |
| Finérsav | en. (snedk.) Wagn.Tekn. 513. OpfB.2II.84. |
| Finérskærer | en. (snedk.) person, som (fabriksmæssig) udsaver og tildanner finér. Skr. 8/9 1842. Træ- og Finerskærer. MinT.1898.B.172. |
| Fjederhøvl, Fjerhøvl | en. [4] (snedk.) høvl m. gaffeldannet jærn, som bruges ved udhøvling af en fjeder. Wagn. Tekn.498. Feilb. |
| Flammehøvl | en. [I.2.1] (snedk.; nu næppe br.) høvl til at frembringe “flammer” i træ med (jf. flammet 2.2). Moth.F209. VSO. |
| Fortang | en. (snedk.) den forreste skruestik i en høvlebænk (mods. Bagtang). Levin. Wagn.Tekn.491. jf.: (han) prøvede Fortangsskruen. Bergs.Hvh.171. |
| Fugehøvl ell. Fughøvl | en. [II. 1] (snedk.) lang høvl, som føres af to mand, brugt til fugning ell. pløjning af brædder (jf. -bank samt Plovhøvl). Sal.VII.230. Fughøvl: VSO. MO. |
| Fugelad, Fughøvllad | et. [II. 1] (jf. ty. fuglade; snedk.) hjælpeapparat, som bruges ved fugning af tyndere brædder (jf. -buk). OrdbS. |
| Fugemaskine, Fughøvlmaskine | en. [II. 1] (snedk.) høvlemaskine til fugning af brædder. Sal.VII.230. |
| Fugning | en. vbs. til II. fuge.1) (snedk.) til II. fuge 1. Wagn.Tekn.532. Fugning (dvs.: af planker) bestaar i, at Kanterne høvles plane og lægges tæt sammen. Gnudtzm. Husb.125.2) (mur.) til II. fuge 2. Fugningen (dvs.: af en mur) bestaar i, at der i de udkradsede Fuger indbringes Kalk- eller Cementmørtel med en Fugeske. Gnudtzm. Husb.89. || mere konkr.: d. s. s. I. Fuge. Landsbymurerne (pynter) Fugninger mellem Kvaderstenene med . . hvide Bræmmer. NatTid. 8/9 1907. M.Till.1.sp.2. jf.: Murene (i kirken) er blevet befriede for al Puds og staar med deres oprindelige Fugning og Murstensfarve. Trap.4IV.596. |
| Gerkasse | en. (snedk.) til IV. gere: d. s. s. Geringslad. Gær-: OrdbS. |
| Germaal | et. (ogs. Gere-. Mohr&Nissen.Ty.-Da.Ordbog.I.(1900). 400. Gære-. Wilkens.MT.191. Larsen.). (snedk.) til IV. gere.1) d. s. s. Geringsvinkel 1. Feilb.2) spidsvinklet værktøj til brug ved fremstilling af geringer (jf. Geringsvinkel 2). Feilb. D&H. |
| Gesimshøvl | en. (snedk., l. br.) høvl, der anvendes ved fremstilling af gesimser ell. ved høvling paa planer med opstaaende rande; karnishøvl. S&B. (jf. Feilb.II.583). jf.: Gesims- eller Listehøvlemaskinerne. OpfB.1VII.345. |
| glathøvle | v. (tøm., snedk.). vAph.(1759). 4 glathøvlede Træeklodse. Olufs.NyOec.I.40. Wagn.Tekn.515. |
| Grathøvl | en. (Grad-. Haandv.171). [2] (snedk., tøm.) slags falshøvl, der bruges ved tilhøvling af grater. Moth.G232. Sal.2XII.159. Feilb. (u. 1. grad). |
| Gratjærn | et. [2] (snedk., tøm.) jærn paa grathøvl. Sal.2XII.159. |
| Gratlist(e) | en. [2] (snedk.) list(e), som løber i en grat (fx. om liste, som en skuffe løber i). Sal.IX.293. OrdbS. |
| Gratsav | en. [2] (snedk., tøm.) sav til at skære de skraa sider i grater med. Wagn.Tekn.496. Feilb. (u. 1. grad). |
| Grundhøvl | en. [I.2] [‘gron- ell. (snedk.) ‘grond-] (ogs. skrevet Grun(d)t-. OrdbS. Feilb.). (efter ty. grundhobel; jf. I. grunde 1; snedk.) høvl m. krumme vanger, hvormed ujævnheder olgn. i (bunden af) grater fjernes; grundjærn. Wagn.Tekn.498. PolitiE.Kosterbl. 16/4 1924.3. sp.1. |
| Grundjærn | et. [I.2] [‘gronell. (snedk.) ‘grond-] (snedk.) d. s. s. -høvl. Sal.2X.177. |
| Hjorthøvl | en. (snedk.) høvl til at afhjorte med. OrdbS. |
| hulkelet | adj. (især snedk.) forsynet med hulkel. gammel, dybt hulkehlet, forgyldt Ramme. OAndrup.Frederiksborgmuseets Erhvervelser.(1925).138. smst.128. |
| Hulsinke | en. [I.4] (snedk.) ved sinkeforbindelse: udskæring (udskaaret, udboret osv. aabning) i et træstykke, hvori et andet træstykkes tapsinke passer. D&H. |
| Hyldemøbel | et. [I.1] (især snedk.). VortHj.IV2.11. |
| Hængselbaand | et. (ogs. Hængsels-. FrPoulsen. MH.I.11). *Dørrens Skaade-Laas, og Hængsel-Baand (dvs.: hængsler). PoulPed.DP.7. || nu især (snedk.): hængsel (især anv. til møbler, fx. til klaverlaag), bestaaende af to lange, smalle metalbaand, der holdes sammen af en stift, skrue olgn. FrPoulsen.MH.I.38. |
| Indfalsning | en. [-‘fal’snen] (tøm., snedk.) vbs. til -false (beg.); ogs. konkr.: d. s. s. II. Fals 3. vAph.(1764). VSO. TeknMarO. |
| indstæmme | v. [-‘sdæm’∂]1) (tøm., snedk.) indføje, indpasse noget i træværk ved i dette (m. et stæmmejærn) at danne passende huller ell. fordybninger; ogs.: danne (et hul) v. hj. af stæmmejærn. MilTeknO. Laasen skal indstemmes i Døren. MO. Indstæmmede Trapper. Gnudtzm.Husb.165. indstemmede Hængsler. Arbejdsløn.9. indstæmme et Hul. D&H.2) [4.2] (sadelmagerspr., nu næppe br.) kante (et stykke læder) med en ombøjet læderstrimmel; stæmme. MilTeknO. |
| Kanthøvl | en. (sj. Kante-. Green.UR.127) (tøm., snedk.)1) høvl til at afrunde kanter (I.1) med (Green.UR. 127), til at frembringe en fremspringende kant (I.1) med ell. (nu vist kun) til at glathøvle en kant (I.4) med (D&H. OrdbS.).2) (jf. II. Høvl 1) d. s. s. -profil. Gnudtzm. Husb.228. |
| kanthøvle | v. [I.4] (jf. -høvl 2; tøm. og snedk.) d. s. s. II. fuge 1. Sal.2XII.159. |
| Kantprofil | en. [I.1] (tøm. og snedk.) profil paa tildannet (høvlet, kelet osv.) kant af liste, bræt olgn. (jf. -høvl 2). OrdbS. |
| Kantrigel | en. [I.4]  |
| II. Kantring | en. [I.4] (snedk.) ring, som anbringes (i en fordybning) i kanten af skydedør olgn., og v. hj. af hvilken døren kan skydes frem og tilbage. Arbejdsløn.27. |
| kantskære | v. [I.4] (tøm., snedk.) skære udsavede, fuldkantede brædder rene i kanten. Suenson.B.II.148. |
| Karnishøvl | en. (snedk.) høvl til at høvle karnisformigt med (jf. Gesimshøvl). Moth.K56. MO. D&H. Feilb. |
| Keling | en. (tøm. og snedk.) vbs. til II. kele; ogs. mere konkr.: profil paa kanten af kelet bræt, liste olgn.; høvl (II); hulkel. OpfB.3III1.60. Stilart.326. |
| Kelstød | et. [2] (tøm. og snedk.) kelet (kant paa) liste, ramme olgn. Kelhøvlenes Blok er saavelsom Æggen nøjagtig formet efter de “Kelstød” (Rundstave, Hulkele o. s. v. i passende Kombinationer), som de skulle danne. Wagn.Tekn.499. Arbejdsløn.60. FrPoulsen. MH.I.72. |
| Kopstykke | et. [4.2] (efter ty. kopfstück, nt. koppstück)1) (snedk.) det øverste tværstykke paa en stoleryg. OrdbS.2) (mur.; jf. Kop sp. 8223) stykke mursten af en halv stens længde. ForklMurere.5. |
| Korthøvl | en. [III.1.1] (snedk.) slethøvl. AMikkelsen.Sløjdlære.(1894).186. PolitiE.Kosterbl. 27/11 1924.2.sp.2. |
| Krumknægt | en. (snedk.) krum knægt (6.1) paa snedkerarbejder. Stilart.224. |
| Krydshøvl | en. (snedk. ell. tøm.; foræld.) svær høvl, der trækkes (af to mand) ved en stok, der er stukket gennem to paa forblokken anbragte haandgreb (jf. Plovhøvl, Rubank). VSO. |
| krydslime | v. vbs. -ning. (jf. -finér; snedk.) sammenlime (to ell. flere lag træ) med fibrene korsvis (for at modvirke træets arbejden, kastning). OpfB.4III.254. |
| krydsskære | v. (tøm., snedk.) gennemsave (opskære) træstammer (til planker og brædder) parallelt med marvstraalerne (saa det opskaarne træs bredflader staar vinkelret paa aarringene). Krydsskæring. Suenson.B.II.147. perf. part. brugt som adj.: krydsskaaret Finer af Laburnum Træ. Frem.1926/27.II.31. |
| Kvaderhøvl | en. [2] (tøm., snedk.) skraa høvl (II) paa kanten af brædder ell. planker. Gnudtzm. Husb.125.171. |
| Laasejærn | et. (snedk.) svært stemmejærn til udskæring af indsnit til dørlaase. PolitiE.Kosterbl. 26/5 1923.3.sp.1. |
| Listehøvl | en. (ogs. List-). [II.2.2] (snedk. ell. tøm., nu l. br.) kelhøvl, der anvendes til at tildanne lister. Liste-: MO. Haandgern.28. List-: Moth.1 L121. VSO. Feilb. |
| nedgrate | v. [-‘gra?d∂] (snedk., tøm.) fælde (et træstykke) ind (i et andet) ved gratning. OrdbS. |
| nedgrunde | v. (alm. -grundte [-‘gron’d∂]). vbs. -ning. (jf. I. grunde 1; snedk.) frembringe udhulinger (kele) i et stykke træ ved høvling; (alm.:) udgrundte. Arbejdsløn.71. |
| nedstæmme | v. [-‘sdæm’∂] (snedk.) frembringe (en fordybning, udskæring) v. hj. af et stæmmejærn. Benene (til bordet) slethøvles ligeledes og foroven paa de afskraaede Sider nedstemmes nu i Benets Midtlinje Huller passende til Tapperne. Haandv.158. || part. nedstæmt som adj., om tap: som (ved vinkelsamling af tykt træ) ikke gaar helt igennem stykket (jf. gennemstæmt). Wagn.Tekn. 535. |
| ophøvle | v. [7.2, 11.1] [-‘höu’l∂] (snedk.) høvle de ru flader paa (et bræt, en bjælke olgn.). FagOSnedk. |
| Opretterhøvl | en. (snedk.) høvl til opretning (2); ogs.: maskine til afretning; afretter (2). Fag OSnedk. |
| Oprettermaskine | en.1) (snedk.) d. s. s. Opretter 2. Arb.forsikr.1907.BilagI.34.2) |
| Opsatshængsel | et. (snedk., nu sj.) en art vindueshængsel.Værkt.51. |
| Bladbund | en. (jf. over- 1.1; snedk.) det modsat bunden liggende øverste bræt (ovendelen) i en reol. Haandv. 170. |
| overfalse | v. [2, 15] [-‘fal’s∂] vbs. -ning. (jf. -fælse; snedk.) ved falsning lade et rammestykke (til dør, vindue) gribe ud over (dør)-karmen ell. (ved dobbelte døre) over et tilsvarende rammestykke i en anden dør. Fag OSnedk. |
| overkorte | v. [16.6] vbs. -ning (Arbejdsløn.50). (snedk.) afkorte ved oversavning. Arbejdsløn. 49. |
| Overramme | en. (jf. over- 1.1; snedk.) ramme, som foroven afslutter noget; ogs.: øverste stykke i en ramme. Arbejdsløn.8. Springer en Streng (i et piano, kan man) tage den ud . . Overrammen (den øverste Forplade) og Klappen løftes forsigtig af. HjInstr.12. FagOSnedk. jf. Overrammetræ (dvs.: øverste rammestykke i en ramme). smst. |
| Perlestav | en. (ogs. -staf. Larsen. FagOSnedk.). især [2.2] (fagl.) d. s. s. -snor 2; spec. (snedk.): liste, drejet ell. udskaaret (som en perlesnor), anv. til udsmykning af møbler olgn. *Lad kjendes Kunstnersansen | Paa Perlestav og Baand (dvs.: paa en kongekrone). Recke.KS.11. AarbSorø. 1914.59. |
| Pindhængsel | et. (Pin-. Værkt. 51). (efter eng. pin-hinge; snedk.) en slags skjult hængsel, der indsættes i døre til bogskabe, buffeter olgn. MO. FagOSnedk. |
| Pladehøjde | en. [I.1.2] (snedk.) et møbels højde, maalt nedefra til pladens overflade. FagOSnedk. |
| Pladeudtræk | et. (snedk.) konstruktion ved et bord, hvis plade (ved udtrækning) kan forlænges med ekstra plade(r). FagOSnedk. |
| Pladevæg | en. (snedk.) væg, dannet af plader af kork, mørtel olgn. FagOSnedk. |
| Platlist(e) | en. (snedk.) flad liste (til inddeling af vægflader, ogs. med høvlet fals til pynt olgn.). FagOSnedk. |
| Plattenstaf | en. (bornh. Plat-. OrdbS.). (snedk.) (liste med) kant, hvori der er høvlet baade en plat (I.1.1) og en staf. FagO Snedk. || ogs. om høvl, hvormed en saadan kant laves. OrdbS. |
| Pløjehøvl | en. [3.2] (ogs. Pløj-. jf. VSO.). (snedk.) plovhøvl. FagO Snedk. |
| Porefylder | en. (snedk.) stof til fyldning af porer i (grovporet) træ. EThaulow.Træ. (1912).234. jf. Porefyldning. smst.233. |
| Portdrager | en. (jf. -hammer 2, -kæmfer; snedk., tøm.) drager (2) som (vandret) overdel af en port(ramme). Gnudtzm.Husb.236. |
| Postamentlist(e) | en. (snedk.) profilliste, anv. under en gesims, som brystliste olgn. Gnudtzm.Husb.243. FagOSnedk. |
| Posttap | en. [I.1] (snedk.) tap foroven og forneden paa en (vindues)post. FagOSnedk. |
| Pudseklods | en. spec. (snedk.): træ- ell. korkstykke, hvorom det sandpapir lægges, som man pudser med. FagO Snedk. |
| Pudshøvl | en. (Pudse-. Wagn.Tekn. 547). (nt. putzhubel; snedk.) fint indstillet slethøvl til afpudsning af træ. VSO. Værkt.3. |
| Pyramidefinér | en ell. et. (jf. -mahogni; snedk.) finér m. pyramideformet mønster, skaaret af en træstamme, der har delt sig i to hovedgrene (tvege). Sal.XIV.779. FagO Snedk. |
| Pyramidemahogni | en, et. (jf. -finér; snedk.) pyramidefinér af mahogni. EThaulow.Træ.(1912).46. FagOSnedk. |
| Rammesamling | en. [III.1.2] (snedk.) (tilskæring og) sammenføjning af lister til en ramme. EThaulow.Træ.(1912).193. FagOSnedk. |
| Rammespænder | en. [III.1.2] (snedk.) en slags skruestik, hvori en sammenlimet ramme spændes (under tørringen). Værkt.28. |
| Rammetræ | et. spec. dels (foræld.) om (del af) ramme, hvorpaa vadmel spændtes (jf. VI. ramme 1 og Klæderamme). Den gl.By.1927.52. dels (snedk.) d. s. s. Rammestykke 1.2 (Ram-: Arbejdsløn.8) ell. 1.3 (FagO Snedk.). |
| Rammeudtræk | et. (snedk.) rammeformet udtræk i spisebord olgn. FagOSnedk. |
| Randbræt | et. (snedk.) bræt, der lægges ml. gulvbrædder og væg; frise (I.2.4). FagOSnedk. |
| Rethøvl | en. (snedk., l. br.) høvl med lige æg; slethøvl. PolitiE.Kosterbl. 2/1 1925.3. sp.1. |
| rethøvle | v. (snedk.) høvle lige, jævnt. MO. FagOSnedk. |
| Revleliste | en. (snedk.) smal revle. FagOSnedk. |
| Ridsebor | et. [II. 1.6] (Rids-. PolitiE.Kosterbl. 18/8 1922.2). (jf. -spids; snedk.) lang spids syl paa et skaft, der bruges ved tilridsning af træ (fx. sinker olgn.). S&B. FagOSnedk. |
| Rigelbejtel | en. [2.2] (jf. -økse; snedk.) stæmmejærn til udstæmning af hul til rigelhoved. FagOSnedk. |
| Rigelbord | et. [1] (snedk.) udtræksbord med rigler. Sv Grundtv.Till. |
| Rigelfjeder | en. [2.2] (snedk. ell. smed.) laasefjeder, der holder rigelen i stilling. S&B. |
| Rigelhage | en. [2.2] (snedk. ell. smed.) hageformet rigel. Bl&T. |
| Rigeljærn | et. [1] (snedk.) stykke jærn, der paaskrues kanten af de to yderste stykker i et sæt bordrigler for at holde riglerne paa plads og stoppe under udtrækket; stoppejærn. FagOSnedk. |
| Rigeløkse | en. [2.2] (snedk.) værktøj til udhugning af hul, hvori et rigelhoved kan gribe ind. FagOSnedk. |
| Rodmahogni | en, et. (snedk.) mahognived af træernes rodstykker (m. smukke flammetegninger). Pol. 12/12 1928.23.sp.2. |
| Rodved | et. (forst., snedk.) ved af et træs rod; rodtræ (1). Landb O.IV.62. FagOSnedk. |
| Rudedør | en. [I.2] (tøm., snedk.) dør, hvis (øverste) fylding er erstattet med ruder. FagOSnedk. |
| Rundhøvl | en. [1.2] (snedk., tøm.) høvl med krum, udadbuet saal (til høvling i hulninger); især: skibshøvl. VSO. FagOSnedk. |
| sammenslidse | v. [4.1] vbs. -ning (Thaulow.Træ.(1912).194). (tøm. ell. snedk.) samle v. hj. af slidse(r); slidse sammen. Arbejdsløn.41. |
| sammensløjfe | v. [4.1] [-‘slω i’f∂] vbs. -ning. (snedk.) sammenfo(d)re; sløjfe sammen. som vbs.: NordConvLex.V.174. |
| sammentappe | v. [4] vbs. -ning.1) (snedk., tøm.) samle med tapper; (alm.:) tappe sammen. MO. som vbs.: Forkl Tømrere.9. D&H.2) (nu sj.) m. h. t. vædsker: blande ved (af)tapning; især m. h. t. vine: sammenstikke (3). VSO. Bl&T. |
| Sandliste | en.1) |
| Sinklist(e) | en. (snedk.) liste, der sinkes fast (over skuffeaabning) i servante, bord olgn. Arbejdsløn.40. FagOSnedk. |
| II. Sinkning | en. flt. -er. (snedk., tøm.) vbs. til IX. sinke (1); ogs. (konkr.) om konstruktion, sammenføjning(s-sted) med sinker. VSO. Wagn.Tekn.534. FagOSnedk. fordækt sinkning, se fordækt 2.1. |
| Sinksav | en. (snedk., tøm.) (haand)-sav til udsavning af sinker olgn. S&B. FagO Snedk. |
| Sinktap | en. (snedk., tøm.; l. br.) tapsinke (se II. Sinke 1). S&B. Sinke-: vAph. (1759). VSO. |
| Skraafals | en. (jf. -indskydning; snedk., tøm.) fure med skraat indadgaaende sider, der dannes i træstykke, for at et andet stykke træ, en jærnplade olgn. kan føjes ind deri; grat (2). LandmB.III.350. |
| Skraafas | en. (jf. -fase; snedk., tøm.) afskraanet kant; fas (I). Arbejdsløn.8. Stilart.161. |
| skraafase | v. (snedk., tøm.) fremstille en skraafas (paa et tømmerstykke olgn.); afkante; affase. HFB. 1936.187. |
| Skraaindskydning | en. (jf. -fals; snedk., tøm.) det at sammenføje træstykker i en grat; gratning. FagOSnedk. |
| Skraaliste | en. (ogs. -list. FagOSnedk.). (tøm., snedk.) smal liste, der er høvlet skraa (saaledes at tværsnittet danner en trekant). Arbejdsløn.34. |
| Skraarevle | en. (jf. -baand 2, -stiver 2; snedk., tøm.) revle (I), der gaar paa skraa (fx. forbindende to alm. revler paa en dør ell. port). FrGrundtv.LK.47. FagOSnedk.tvl.50. |
| Skraastiver | en. (nu kun dial. -stive. ForklTømrere.14. VSO. Feilb.).1) (jf. -baand 1 ofl.; især tøm., snedk.) skraatstillet, understøttende bjælke osv. i en (bærende) konstruktion, spec.: tømmerkonstruktion. ForklTømrere.15. Andres.Klitf. 264. Ikke blot Stolper og Remme fik en gedigen Tykkelse, ogsaa Skraastiverne (Fyldtømmeret) i Tavlene blev overordentlig svære. VLorenz.DH.53.2) (l. br.) d. s. s. -revle. (en) Luge var skæv. Han rettede den op . . og lagde en Skraastiver paa. AlbDam.B.268. |
| Skruebeslag | et. (snedk.) beslag til at skrue ind; spec. om jærnstykke, hvis ene ende er fladt udformet med to skruehuller, og i hvis modsatte ende der er gevind. FagO Snedk. |
| Skuffegang | en. (snedk.) den maade, hvorpaa en skuffe glider (let og godt); ogs. om parafin til at smøre skuffernes glideflade med. BerlTid. 11/3 1934.Sønd.5.sp.3. |
| Skurelist(e) | en.1) (især snedk.) liste, der anbringes saaledes over flade, der skal skures, fx. ml. køkkenbordets kant og væggen, at den hindrer ødelæggelse af tilstødende flader ved skuring. Arbejdsløn.34. FagOSnedk.2) [IV.2] (fagl.) liste, der anbringes paa en ting for at hindre, at den gnaves, skrabes ved at skure mod noget. Sejldugs-Kajak . . blaa Skureliste. PolitiE. Kosterbl. 24/2 1925.2.sp.2. |
| Skælstav | en. [I.5.2] (snedk.) liste med skælornament. -staf: NationalmusA.1934.50. |
| Skærelade | en. (jf. -lad samt III. Lade 1)1) (snedk.) d. s. s. -kasse. Haandgern.26.2) [IV.7.3] (jf. -bræt 2; væv., foræld.) d. s. s. -ramme. Skær-: Penia.1806. 380. |
| Skæringsvinkel | en. vinkel ved et skæringspunkt; spec. (jf. II. Skær 1.1; snedk.): vinkel mellem en høvls saal og det indsatte høvlejærns forside. FagOSnedk. |
| Slagknap | en. [I.1.1] knap, der udløses ved et slag; spec. (snedk.): lille, haard træknap paa forsk. høvles overside, der efter et slag udløser høvlens jærn og kile. FagOSnedk. |
| slethøvle | v. vbs. -ing. (tøm., snedk.) høvle (træ) glat (mods. skrubhøvle). Haandv.155. OpfB.3 III.26. |
| Slidkrampe | en. (snedk.) tyndt, smalt stykke messing brugt som slidskinne paa (forsats)-vinduer til at modvirke vriderens slid. Arbejdsløn.10.31. |
| Slidsebræt | et. (til Slids 2; jf. -klods; snedk.) træstykke, der fjernes ved udsavning af en tap. FagO Snedk. |
| Slidseklods | en. (snedk.) d. s. FagO Snedk. |
| Slidsesav | en. (Slids-. PolitiE.Kosterbl. 25/8 1923.2.sp.2). (til Slids 2 ell. II. slidse 2; snedk.) lille sav til udsavning af slidser. D&H. FagOSnedk. |
| Slidsetap | en. (Slids-. Gnudtzm.Husb.120. jf. Wagn.Tekn.535 (se u. Slids 2)). (til Slids 2 ell. II. slidse 2; snedk., tøm.) tap, der ved slidsning af træ indtappes i en slids. FagO Snedk. |
| Slidsning | en. flt. -er. vbs. til II. slidse; især:1) (haandarb., skræd.) opslidsning. Det, som . . gav det 16. Aarhundredes Klædedragter sit Særpræg var . . Slidsninger. VortHj.II,3.23.2) (især snedk.) til II. slidse 2; ogs.: samling ved slids (2) og slidsetap. Arbejdsløn.60. FagOSnedk. jf.: Plads til en Indslidsning af (stole) Ryggens Sidestykker. Haandv.161. |
| Slidtrin | et. (jf. -kant, -skinne; snedk.) belægning af slidfast træ paa trappetrin, der er særlig udsat for slid. Gnudtzm.Husb.164. Sal.2XXIII.702. |
| Smalflade | en. spec. [2.1] (jf. Bredflade; snedk.): den smalleste flade af et bræt; kant; sidekant (2). AMikkelsen.Sløjdlære.(1894).98. FagO Snedk. |
| Smalsav | en. (snedk.) sav med smalt blad, der bruges til savning efter krumme linier; svejfsav. AMikkelsen.Sløjdlære.(1894). 41. FagOSnedk. jf. Smalsavning (dvs.: svejfning). smst. |
| Snabelstaf | en. (snedk.) høvlet kantflade (paa brædder) med særlig stærkt profilfremspring. Arbejdsløn.72. FagOSnedk. |
| Snitindskud | et. [2.1] (snedk.) lille trekantet stykke træ til indtapning i en indskæring (i st. f. en løs fjeder). FagOSnedk. |
| Snitteskammel | en. [3] (bødk., snedk.) d. s. s. -bænk. Lunde.HG.167. Fort Nut.XII.187f. |
| Spaanaabning | en. (snedk.) aabning, hvorigennem høvlspaaner passerer, fjernes; dels: i blokken paa (større) høvle; spaanhul; spuns. Møbelsnedkeri.[1937]. 137. dels: i spaansugeanlæg. Thaulow.Træ. (1912).163. |
| Spaansæk | en. sæk fyldt med spaaner; spec. (snedk.): sæk med maskinhøvlspaaner, som anvendes til at udøve et pres ved finering af konkave og konvekse flader. Møbelsnedkeri.[1937].220. |
| Spejlopsats | en. (snedk.) opsats med spejl (til buffet olgn.). VortHj.IV,2.76. FagOSnedk.130. |
| Spejlside | en. spec. [3.2] (især snedk.) om (spejlskaaren) træflade med marvstraalerne fremtrædende som spejl; kløft (I.1). VSO. Wagn.Tekn.421. FagOSnedk. |
| spejlskaaren | part. adj. [3.2] (tøm., snedk.) om tømmer: udsavet saaledes, at fladen viser spejl. Bøgeparketstaver (maa) være spejlskaarne. Pol. 12/1 1920.11.sp.3. FagOSnedk. |
| Spejlsnit | et. [3.2] (snedk., tøm.) snit, der viser spejl (spejlside). HFB.1936. 632. LSal.XI.68. |
| Spejltræ | et. [3.2] (tøm., snedk.) spejlskaaret træ. FagOSnedk. |
| Spidskant | en.1) (fagl.) smal kant; spec. (snedk.) om et bræts kanter. FagOSnedk.2) (mat.) om frembringeren (2) af udfoldelige flader, naar denne stadig tangerer en kurve. Sal.2XXIV. 159. |
| Spændebræt | et.1) (især snedk.) bræt til sammenspænding af to dele, der limes sammen. Haandv.164.2) (zool.) bræt, hvorpaa sommerfugle udspændes (i sommerfuglesamling). Legeb.II.107. EntomologiskeMeddelelser.XXII.(1940/41).41. |
| Spændestok | en. (snedk.) d. s. s. -pind slutn. OrdbS. |
| Spærfinér | en ell. et. (til III. spærre 2; snedk.) finér, som lægges paa tværs af blindtræet, saa at fibrene krydser hinanden i ret vinkel (hvorved fladen hindres i at svinde ell. udvide sig). Møbelsnedkeri. [1937].210. |
| spærfinere | v. (til III. spærre 2; snedk.) paalægge spærfinér. smst. |
| Stafbræt | et. (tøm., snedk.) (pløjet) bræt, hvis kanter er forsynet med en udadbuet profil, en staf (1). Fag OSnedk. |
| Stafhøvl | en. [1] (jf. Stavhøvl; snedk., tøm.) profilhøvl, der anvendes til høvling af staf. VSO. FagOSnedk. |
| Stafkutter | en. [1] (snedk., tøm.) en slags kutter (II) til høvle- og pløjemaskine, hvormed en staf høvles. Thaulow.Træ. (1912).140. FagOSnedk. |
| Stambejdse | en. (til I. Stamme 4.5; snedk.) bejdseopløsning i en bestemt styrkegrad (udgangspunkt for senere fortyndinger ell. blandinger med andre bejdser, kemikalier). Brahtz.Bejtsebogen.(1936).53. |
| II. Stiksøm | et. [II.6] (snedk. ell. tøm.) søm, der ikke slaas lige ind, men hamres skraat ind ell. fra siden. Gnudtzm. Husb.164. AndNx.FL.14. || (jarg.) om en snaps, en dram. Pol. 4/3 1928.4.sp.2. |
| Stillesav | en. (snedk.) sav med stilling (II.5); armsav. Møbelsnedkeri.[1937].133. |
| Stillesnøring | en. (snedk.) besnøring, hvorved fjedrene i fjedersæde olgn. fastholdes i en bestemt stilling. Møbelsnedkeri.[1937]. 392. |
| Stolehøjde | en. spec. (snedk.) om afstanden fra stolebenets nederste endeflade til sæderammens overflade. 3 Kvarter . . var tidligere alm. Stolehøjde. FagOSnedk. |
| Stolerulle | en. (snedk.) rulle (hjul) under en (læne)stols ben. FagOSnedk. |
| Stolpeben | et.1) (snedk.) lige, stolpeagtigt ben til møbler (stole). Møbelsnedkeri.[1937]. 479.2) (jf. I. Stolpe 2.2; især dagl., spøg.), i flt., om et levende væsens ben. D&H. ruhaarede Foxterrierhvalpe . . Stolpeben. Pol. 12/12 1939.17.sp.6. |
| Stolpeforbindelse | en. spec. (snedk.) om forbindelse af et vandret bærende stykke (sarg) med et lodret bærende led (stolpe). Møbelsnedkeri.[1937]. 235. |
| Stoppejærn | et. (jf. Stopjærn; fagl.) en stopper (II.2) af jærn; fx. paa en vognstang: SjællBond.131. || (snedk.) d. s. s. Rigeljærn. FagOSnedk. |
| Stormbræk | et. (snedk.) revne, der især forekommer i afrikansk mahognitræ som til dels sammenvoksede tværløbende riller. Thaulow.Træ.(1912). 19. FagOSnedk. |
| Stormliste | en. (snedk.) smal liste til tætning af vinduer og døre. -list(e): FagOSnedk. |
| Stræbeliste | en. (snedk.) skraaliste til understøttelse, afstivning. Haandgern. 143. |
| Studseklods | en. (snedk., tøm.) d. s. s. Stødklods. FagOSnedk. |
| Studselad | et. (snedk., tøm.) d. s. s. Stødlad. Cit.1901. (OrdbS.). FagOSnedk. || (sj.:) -lade, en. AMikkelsen.Sløjdlære.(1894).202. |
| Styrebryst | et. (snedk.) bryst (6.3), der styrer en samlingskonstruktion af træ. FagOSnedk. |
| Stødhøvl | en. (af II. støde 4.3; snedk.) høvl til høvling over endetræ; bestødhøvl. Moth.S908. FagOSnedk. jf. Stødhøvling. Møbelsnedkeri.[1937].204. |
| Stødklods | en. (af II. støde 4.3; jf. Studseklods; snedk.) (klods paa et) stødlad (hvorpaa møbellister olgn. stødes). FagOSnedk. |
| Stødskær | et. (jf. II. Skær 2 og II. Stød 4.2; tøm., snedk.) (sav)-skær med tænderne paa stød. Pol. 15/10 1941.3. sp.1. |
| Støttejærn | et. (snedk.) jærn, der støtter høvljærnet paa visse høvle; klap (I.2.4). AMikkelsen.Sløjdlære.(1894).63. Møbelsnedkeri.[1937].137. |
| Svalestjært | en. (l. br.) svalehale; om svalehale 1: Amberg. VSO. (u. Svalerumpe). MO. || (snedk., tøm.) svalehale (2.3). Bl&T. |
| Søjlespejl | et. [I.1.3] (snedk.) spejl med hele ell. gennemskaarne søjler paa siderammestykkerne. FagO Snedk. |
| Søjlestol | en.1) (nu næppe br.) søjlepostament. ConvLex.XVI.709.2) [I.1.3] (snedk., sj.) stol, hvis sæde bæres af en søjle (i st. f. ben). Nat Tid. 16/11 1912.M.Till.4.sp.2. |
| Søjlestykke | et. spec. [I.1.3] (snedk.): den ene halvdel af en paa langs gennemskaaret søjle (anbragt paa siderne af skabe, spejle osv.). FagOSnedk. |
| Søjletrappe | en. [I.1.3] (snedk.) trætrappe, hvis forvanger samles i firkantede lodrette søjler; ogs. om lign. trappe udført i sten ell. beton. FagOSnedk. TeknLeks.I.526. |
| Sømfuge | en. (tøm., snedk.) en (fuge ved) samling af træ med trænagler ell. hovedløse søm. FagOSnedk. jf. Sømfugning. AMikkelsen.Sløjdlære.(1894).206. |
| Tapgang | en. [2.1] (tøm., snedk.) (lukket) taphul (2). AMikkelsen.Sløjdlære.(1894).334. TeknLeks.I.536. |
| Tapsinke | en. [2.1] (jf. Sinktap; snedk.) ved sinkeforbindelse: hver af de forholdsvis smalle, mod enden tilspidsede sinker, der passer ind mellem de bredere svalehaleformede hulsinker paa det andet bræt. Arbejdsløn.49. Møbelsnedkeri. [1937].231. |
| Tapslæde | en. [2.1] (snedk.) hjælpeapparat (jf. I. Slæde 2.3) til fræsemaskine (til skæring af tappe). FagOSnedk. Tappe-: Møbelsnedkeri.[1937].169. |
| Tillægsbræt | et. [1] (snedk.) d. s. s. Tillæg 1. Haandgern.309. |
| Tillægsplade | en. (især snedk.) plade til forlængelse af (spise)bord. FagOSnedk. |
| Topgavl | en. [1.1, 5.1] (snedk., foræld.) gavllignende topstykke paa dør. Den gl.By.1938.51. |
| Træbejdse | en. (snedk.) bejdse til behandling af træ. FagOSnedk. |
| Trækliste | en. (snedk.) liste paa skuffe, v. hj. af hvilken skuffen kan trækkes ud. Møbelsnedkeri.[1937].268. |
| Tykkelse(s)høvl | en. (snedk.) maskine til afhøvling af træ til en vis ønsket tykkelse. Tykkelse-: OpfB.4III.247. TeknLeks.I.564. Tykkelses-: Thaulow.Træ. (1912).127. TeknO. |
| Vandbejdsning | en. (snedk.) behandling af træ ved paastrygning af vand, før den egentlige bejdsning finder sted. FagOSnedk. |
| Varmebord | et. (fagl.) bord m. indlagt varme, hvorpaa noget kan opvarmes ell. holdes varmt; saaledes (snedk.) til opvarmning af træ til limning (TeknLeks. I.587), (restaurations-spr.) til varme retter (JacPaludan.F.175. Gasfyr.15). |