Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor smedefaget.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
| Bestød-fil | en. (Bestødsfil. S&B.). (efter ty. bestossfeile; smed.) meget stor firkantet grovfil; armfil. Wagn.Tekn.220. |
| Bælg-blæser | en. [I.2.2] (Bælle-. Moth. B125). (smed., nu næppe br.) person, der træder ell. trækker blæsebælgen. VSO. MO. D&H. |
| Bænk-ambolt | en. [2] (smed.) lille smedeambolt, der benyttes ved arbejde paa skruestikbænken. Tekn MarO.22. |
| Bænk-dørslag | et. [2] (jf. ty. bankdurchschlag; smed.) værktøj, der (ved arbejde paa skruestikbænken) benyttes til lokning olgn. Wagn. Tekn.193. |
| Bænk-hammer | en. [2] (efter ty. bankhammer; smed.) smedehammer, der bruges paa filebænken; koldhammer. Drachm.PV.20. Haandv. 261. |
| Fust-hammer | en. [‘fus(d)-] (ogs. Fus-. Drachm.PV.20). (ænyd. fust-, fusshammer; fra mnt. vusthamer, egl. “nævehammer” (jf. Fuseret); smed.) mindre hammer, der tidligere anvendtes til smedning af hesteskosøm (hvis fremstilling nu foregaar ad mekanisk vej). MR.1832.157. Drachm.PV.20. Feilb. D&H. |
| Hilde-jærn | et. (jf. II. hilde 4; smed., sj.) redskab til at spænde noget fast med, bestaaende af to parallelle jærnstykker, der kan sammenspændes med tværgaaende skruer. OrdbS. |
| Hjul-bænk | en. 1) (smed., nu næppe br.) rebskab, der anvendes, naar et hjul beslaas med skinner. MilTeknO. MO. 2) (jf. -tømmer; dial.) et stykke tilhugget træ, der anvendes af hjulmænd (især til hjulfælge). Moth.H219. Junge.384. MDL. |
| Hjul-hul | et. (smed.) aflangt, med vand fyldt hul i stenbroen, hvori et hjul afkøles efter at være beslaaet med rødvarme skinner ell. ring. MilTeknO. MO. |
| Horn-fil | en. (smed.) fil, hvormed hestehove files. VSO. MO. |
| Hov-klinge | en. (jf. ty. hauklinge i sa. bet., til hauen, hugge; i da. knyttet til I. Hov 1; smed.) værktøj (klinge, der ved hammerslag drives gennem hornet) til beskæring af hovvæggen (jf. -jærn). Moth.H270. MilTeknO. LandbO.II.612. |
| II. Hul-ring | en. [I.4.1] (smed.; l. br.) ring, der tjener som underlag ved lokning; lokring (jf. -jærn 1). Sal.2VI.657. |
| Ild-spid | et. [4.4] (smed.) d. s. s. Essespid. -sped: Viborg&Neerg.HB. 89. Feilb. |
| Køle-bøtte | en. (jf. -trug; smed., nu næppe br.) bøtte med kølevand. Viborg &Neerg.HB.89. |
| Køle-trug | et. (jf. -bøtte; smed., nu l. br.) essetrug. VSO. MO. |
| Lok-dorn | en. (Lokke-. S&B. Larsen). (til Lok- 3; smed.) dorn, hvormed der lokkes. TeknMarO. |
| Lok-hammer | en. (fra ty. lochhammer; til Lok- 3) 1) (smed.) hammer til at lokke huller med; dørslag (1). VSO. Drachm.PV. 22. TeknMarO. 2) (dial.) hammer (med stump spids) til at drive spigere ell. bolte ind i træ, saaledes at der kan sættes en træprop for. OrdbS.(sjæll.). |
| Lokke-gris | en. [V.1] (smed.) om et transportabelt haandlokkeapparat. OrdbS. |
| Lok-skive | en. (ty. lochscheibe; til Lok- 3; smed.) en med huller af forsk. form og størrelse forsynet skive, der tjener som underlag ved haandlokning. Catalog over Løsøre-Auctionen paa Estrup.(1819).71. FRFriis.KA.163. Wagn.Tekn.193. |
| Lok-stempel | et. (Lokke-. OpfB.3III1.73). (jf. Hulstempel; til Lok- 3; smed.) d. s. s. Dørslag 1. Hannover.Tekn. 195.| |
| Læske-klud | en. [II.1.1] (smed.; nu næppe br.) klud, der bruges til læskekosten. VSO. |
| Læske-kost | en. [II.1.1] (jf. -klud samt Kølekost; smed., nu næppe br.) kost, der bruges i essetruget (læsketruget). VSO. |
| Læske-trug | et. [II.1.1] (jf. -kar 1 samt Køletrug; smed., nu næppe br.) essetrug. VSO. MO. |
| Nitte-brodde | en. (vet. ell. smed.) brodde (I) med en kort, stump klinge, der bøjes (vegnes) omkring hesteskoens yderste rand. Nit-: Grunth.Besl.86. |
| Nitte-jærn | et. 1) (smed.) jærnredskab, der bruges ved nitning af hesteskosøm. Nit-: Viborg&Neerg.HB.90. MR.1832. 157. Net-: MilTeknO. Drachm.PV.21. 2) |
| Næse-tang | en. 1) (smed.) d. s. s. svensk næse (se I. Næse 8.4). Viborg&Neerg. HB.90. OrdbS.(sjæll.). 2) [4] (med.) tang til brug ved operationer i næsen. KirurgInstr. 65. 3) [7] (landbr.) tanglignende redskab, hvormed urolige tyre fattes ved næsebrusken og ledes. MøllH.IV.478. LandbO.III.727. |
| Nøgle-fil | en. (smed.) fil, hvormed nøgler tildannes. PolitiE. Kosterbl. 28/11 1923.3.sp.1. |
| Op-taa | en. (vist omdannet af Optog ved tilknytning til Taa; smed.) optog (6.1) paa en hestesko. Paa Bagskoen (dvs.: hestesko til bagbenet) er der en lille Hage forefter, den kalder vi Optaaen. Drachm.PV.21. Lærebog f. HærensMenige. II.ForTrainet.(1904).4(1894og1925: Optog). |
| et. (bjergv. ell. smed.). “Kul, som en agtsom Hammersmed kan bespare af det, som er ham tilstaaet paa at udsmedde et Skippund Stangjern.” VSO. | |
| Parallel-sko | en. (smed. og vet.) hestesko, der er lige tyk i taa-, side- og dragtstykker. Grunth.Besl.59. |
| Plade-sko | en. 1) (foræld., sj.) pansersko (som del af rustning). LMoltke. Overs. af Scott: Quentin Durward.(1861).107. 2) (smed.) en ved visse hovsygdomme anvendt hestesko med fastskruet plade (skodde), der helt dækker hovens underside; skoddesko. Grunth.Besl.161. |
| raa-smede | v. (smed.) om den første, grovere smedning af arbejdsstykket. Efter at Skoen paa den ovenfor beskrevne Maade er færdig “raasmedet”, skal den “tilrettes”. Grundth.Besl. 63. |
| Raspe-buk | en. (smed.) trefod (buk), hvorpaa hestens fod støttes, medens hoven raspes. Viborg&Neerg. HB.90. VSO. |
| Ridse-mejsel | en. [II. 1.4] (smed.) mejsel, hvormed en beslagsmed frembringer ridsning i hestesko. MR.1832. 157. Kværnd. |
| Rigel-fjeder | en. [2.2] (snedk. ell. smed.) laasefjeder, der holder rigelen i stilling. S&B. |
| Rigel-hage | en. [2.2] (snedk. ell. smed.) hageformet rigel. Bl&T. |
| Rigel-hoved | et. [2] (smed.) den del af rigelen, der ved aflaasning træder ud af laasevæggen og griber ind i krampen, sluttet osv. D&H. Sal.2XX.171. |
| Rigel-laas | en. [2.2] (især smed.) laas med rigel, men uden haandtag, kun til at lukke med nøgle. OpfB.1VII.191. FagO Snedk. |
| Rund-slag | et. [4.1] 1) (fagl.) om slag med hammer, kølle olgn.; fx. (smed.): Meget kraftige Slag giver Tilslageren (dvs.: smedens medhjælper) ved at svinge Hammeren næsten helt rundt i en Kreds (“Rundslag”). OpfB.4III.115. 2) (især |
| Sand-ske | en. spec. (smed.) om smedeværktøj (jf. -kasse). Viborg&Neerg.HB.89. MR.1832.157. Feilb. |
| Silde-kop | en. (smed.) lille beholder med saltlage, hvori smedeværktøj afkøles. |
| Sko-hage | en. [I.3.1] (jf. Hage sp. 69113 samt Hagesko; smed., vet.). For at mislede sine Forfølgere red han altid . . paa en Hest, hvis Skohager vendte fremad. Ing.EM.III. 165. Flemløse.97. |
| Sko-hammer | en. (ænyd. d. s. i bet. 2) 1) (sko.) hammer (med bred bane), hvormed skomagere udbanker læder og slaar pløkke i. Moth.S322. VSO. MO. 2) [I.3.1] (smed.) beslaghammer. Viborg&Neerg. HB.89. Kværnd. UfF.(sdjy.,lollandsk). |
| Sko-kasse | en. [I.3.1 ell. II.2] spee. (smed.) om kasse, hvori smeden har værktøj m. m. til beslag. Catalog overLøsøre-Auctionen paaEstrup.(1819).72. Feilb. Kværnd. |
| Sko-kiste | en. [I.3.1 ell. II.2] (smed.) d. s. UfF.(Fyn). |
| Sko-stempel | et. [I.3] (smed.) stempel, hvormed hullerne i en hestesko formes. VSO. |
| Sko-søm | et. 1) [I.1] (jf. -pind, -pløk; sko.) spec. om søm, hvormed saaler slaas paa fodtøj, ell. søm, der slaas i hælene paa sko for at hindre slid. vAph.(1759). VSO. MO. D&H. 2) [I.3] (smed., dial.) søm, hvormed en hestesko fæstes til hoven. Flemløse.97. |
| Sko-tang | en. [I.3] (smed.) tang, hvormed hesteskoen fastholdes under smedningen (mods. Spids-, Smedetang). Viborg & Neerg. HB.90. VSO. MO. UfF.(sjæll.). |
| Skære-blok | en. blok (1), hvorpaa noget kan skæres (ell. hugges); dels (nu næppe br.) om kødblok til køkkenbrug. Moth.S426. VSO. || dels (jf. -pæl; smed.): blok ell. pæl med spændplader foroven, hvori arbejdsstykker ved gevindskæring fastspændes. Nationalmus A.1937.80. UfF. |
| Skære-bor | et. (jf. -jærn 3, -tøj 1; smed., foræld.) jærnredskab til gevind-, skrueskæring (sml. Gevindstaal, Skrueblik). Moth.S426. VSO. |
| Skære-jærn | et. spec. (foræld.): 1) d. s. s. -kniv. VSO. især: hakkelsekniv. Moth.S426. 2) art stiksav brugt ved udskæring af tænderne paa grove kamme. Hallager.139. 3) (jf. -bor; smed.) apparat til skrueskæring. Moth.S426. MR. 1832.158. |
| Skære-pæl | en. (smed.) d. s. s. -blok slutn. NationalmusA.1937.80. UfF. |
| Skærpe-ambolt | en. [II.1.1] (jf. -hammer, -værktøj; smed., foræld.) lille ambolt til hvæsning, skærpning. Amberg. |
| Skærpe-føre | et. [II. 1.2] (jf. -tid; smed., vet.) føre (isslag olgn.), der nødvendiggør skærpning af hestesko. Grunth.Besl.74. |
| Skærpe-hage | en. [II.1.2] (smed., vet.) hageformet skærpe (I.2.2) til hestesko. LandbO.IV.260. |
| Skærpe-hammer | en. [II.1.1] (jf. -ambolt; smed., foræld.). Amberg. |
| Skærpe-tid | en. [II.1.2] (jf. -føre; smed., vet.) tid med glat føre, da hestesko bør skærpes. Grunth.Besl.74.88. |
| Skærpe-værktøj | et. [II.1.1] (jf. -ambolt, -hammer; smed., foræld.). Amberg. |
| Smeder | en. flt. -e. person, som smeder. 1) (smed.) til IV. smede 1. Krist.DF.109. Grunth.Besl.64. især: den, der ved smedearbejde, som udføres af flere, arbejder med haandhammeren, smedehammeren; formand for arbejdet. Wagn.Tekn.126. TeknMarO. 2) (sj.) til IV. smede 4; jf. enhver er sin egen lykkes smed (u. I. Lykke 3): Helten kæmper Frihedens Kamp og er Medsmedder af sin Skjæbne. ClWilkens.Æst.220. |
| Stik-skærpe | en. (til II. stikke 5.2; jf. Skrueskærpe; smed., vet.) skærpe (I.2.2), der stikkes ind i (bag)skoen. Sal.XVI.195. |
| Stok-jærn | et. [3.9] (jf. -mejsel samt Stokkejærn; smed.) mejselformet stykke, som anbringes i hullet paa en ambolt med æggen opad, og hvorover jærn afhugges. MR.1832.156. Hannover.Tekn. 151. |
| en. [3.9] (ty. stockmeissel; smed.) stokjærn. MR.1832.158. | |
| Stryge-sko | en. [III.2.2] (nu ikke i rigsspr. Stryg-. Dag Nyh. 6/7 1906.1.sp.6). (smed., vet.) særlig hestesko (med smal indvendig gren) til heste, der stryger sig. MilTeknO. Drachm.PV.21. Grunth. Besl.176. |
| Stænke-kost | en. (ænyd. d. s.) kost (I.1.2), hvormed noget bestænkes. Moth.S796. (smed.) essekost. UfF. || især (foræld.): kost, hvormed noget bestænkes for at blive indviet, renset; navnlig: vievandskost. Biehl.DQ.I.41. Troels L.SN.47. |
| Svik-ambolt | en. (til I. Svik 1 ell. III. svikke 1.2; smed., foræld.) særlig ambolt til svikning af hesteskosøm. Viborg&Neerg.HB.90. MR. 1832.157. |
| Svik-hammer | en. (Svikke-. UfF.). (til I. Svik 1 ell. III. svikke 1.2; smed., især foræld.) smedehammer til svikning af hesteskosøm. Drachm. PV.20. Feilb. |
| I. Svikning | en. flt. -er. vbs. til III. svikke; især i flg. anv.: 1) (smed.) til III. svikke 1.2: tilretning af hesteskosøm; ogs.: den herved tilrettede, skraat nedslaaede spids paa sømmet. Viborg&Neerg.HB.86. MilTeknO. Brodderne (til hestehove) er forsynet med Svikning. Feltart.VII.A.14. 2) (nu næppe br.) til III. svikke 2, om udboring af tønde. Ved Svikning paa den øverste Bund af Tønden maae det undersøges, om Kiødet er friskt. Cit.1794.(SøkrigsA.2Rrrr4v). |
| Svik-skammel | en. (til I. Svik 1 ell. III. svikke 1.2; jf. -stol; smed., foræld.) skammel ell. stol, hvorpaa smeden sad, naar han svikkede søm. NationalmusA.1937.81. |
| Svik-stol | en. (til I. Svik 1 ell. III. svikke 1.2; smed., foræld.) d. s. s. -skammel. UfF. |
| Syge-beslag | et. (vet., smed.) særligt beslag til syge hove. Grunth. Besl.9. |
| Sæk-vægt | en. (jf. I. Sæk 3.3; smed.) vægt fastgjort bagtil under blæsebælgen, hvormed bælgen trækkes ned. VSO. |
| Sænke-tøj | et. (til I. Sænke; smed.) d. s. s. -værktøj. |
| Sænke-værktøj | et. (til I. Sænke; smed.) om sænker (I) (jærnforme). Sænkeværktøj maa være godt styret af Ambolten, da Rystelserne ellers bidrager til, at man faar mindre godt Arbejde. Smede Maskinarb.255. IngBygn.1942.255.sp.2. |
| Sænk-hammer | en. (Sink-. Drachm.PV.22). (ty. senkhammer; til I. Sænke; smed., nu næppe br.) en art sænke (I). TeknMarO. |
| Sænk-kolbe | en. (-kolb. MilTeknO.). (smed., nu næppe br.) værktøj til udvidelse af den øverste del af huller i jærnbeslag, hvori skruer, søm osv. skal forsænkes. Kaper. |
| Sæt-stempel | et. (ænyd. sættestempil, ty. setzstempel; til II. sætte 6.1; smed.) |
| Søm-hammer | en. (jf. -udtrækker; fagl.) hammer til at slaa søm i med; spec. om hammer med kløftet pen til udtrækning af søm ell. om bænkhammer; (smed.) hammer til smedning af søm (Feilb.). Reiser.II.574. Viborg&Neerg.HB.89. OpfB.4 III.46. |
| Søm-linie | en. (vet., smed.) den linie, der paa hestehovens underside afgrænser hornvæggen (hvori hesteshoens søm fæstes); den hvide linie (se u. II. hvid 3). Prosch.HestensYdrelære.(1855).58. Grunth. Besl.32. |
| Søm-ten | en. flt. -e (Thyreg.Udv Fort.II.412. Skovrøy.Fort.111. Den gl.Klokker iFarum.(1928).41. jf. Feilb.) ell. (især dial.) d. s. (AarbSorø.1925.22. UfF.) ell. (sj.) -er (Drachm.PV.17). (smed.) tyndt udhamret jærnstykke, hvoraf søm smedes. Moth.S 1031. Viborg.HY.68. Thyreg.UdvFort.II.412. ZakNiels.PH.79. || navnlig i udtr. række (UfF.), trække (Feilb.) ell. især strække sømten, udhamre en saadan. Drachm.PV.17. Skovrøy.Fort.111. AarbSorø.1925.22. UfF. |
| Taa-sko | en. (smed.) form for hestesko, der kun dækker hornvæggen i taaen. Sal.IX. 45. |
| Tov-indlæg | et. spec. (smed.) om tjæret tovværk som indlæg i hestesko (tovsko). Grunth.Besl.53. |
| Tov-sko | en. (smed.) hestesko med tovindlæg. Grunth.Besl.101. |
| Træk-hage | en. hage, hvormed der trækkes i noget, ell. hage (paa en genstand) til at trække i. Amberg. VSO. nu især (smed.): redskab, brugt ved paasætning af hjulringe. UfF. |
| Øje-jærn | et. [I.16.4] (ænyd. glda. øge-, oge-, yffuejern; smed., foræld.) jærnredskab (dorn), hvormed der laves øjer i økser. Moth.Ø11. UfF. |