Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (slagt.), der angiver at ordet har været brugt indenfor slagterfaget.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
bugsprydstikke | v. [1] (slagt.) stikke et dyr i boven, saaledes at det ikke dør straks. Moth.B328. MO. Feilb. |
Forkød | et. (slagt., kog.) kød af forfjerding (mods. Bagkød). VSO. MO. S&B. |
Halskød | et. (slagt. ell. kog.). det tarveligste Kød, f. Eks.: Halskød, Mellemskært eller Skank. FrkJ.Kogeb.84. |
Højbryst | et. [I.1.2] (slagt. ell. kog., nu næppe br.) den øverste (forreste) og tykkeste del af brystet paa oksen; (nu:) tykbryst. VSO. MO. |
Kalvenikke | et. (slagt.; nu næppe br.) navn paa en hinde hos kalven, der tjener til at holde tarmene paa plads. VSO. |
Kødhud | en. 1) i lign. anv. som -hinde: den Kiødhuds Trævlvæv, som omklæder Underlivet. Lægen.XII.273. || nu især (kog., slagt.) om hinde paa slagtedyrs kød umiddelbart under huden. Naar (kødet er udvandet) afskieres den øverste røde Kiødhud. CMüller.Koge-Bog.(1785).6. JF Bergs.G.36. e. br.2) [8] (bot., nu næppe br.) kødet frøskal (Sarkodermis). Drejer.BotTerm. 121. |
Kødkrop | en. (jf. I. Krop 1.4; slagt.) krop af slagtet dyr. Sal.2XV.147. hos en Slagtermester (havde kødkontrollen) fundet to hele Kødkroppe med 1. Klasses Stempel, der viste sig at være befængt med Tuberkulose. Berl Tid. 27/8 1929.Aft.6.sp.3. |
Kødtrug | et. (slagt.) trug til at bære kød i; slagtertrug. Mohr&Nissen.Ty.-da.Ordbog.I.(1900).350. D&H. |
Marvpibebov | en. (slagt. og kog.) et stykke paa oksens bov oven for forskanken. Mangor.Syltebog.8(1863). 138. Const.Kogeb.8(1920).365. |
perlestikke | v. (jf. -stik(ning), -stukken) spec. [2.2] (slagt., foræld.): prikke (fedt) med en kniv, saaledes at der fremkommer perleformede figurer. AarbHolbæk.1934.64. |
Pølsekniv | en. (kog. ell. slagt.) kødhakker, bestaaende af indtil 9 parallelle knive sat paa en vugge, hvormed indmad til pølser hakkes; vuggekniv. Drachm. BK.67. |
Pølseko | en. (slagt.) gammel, mager ell. syg ko, der kun har ringe slagteværdi (og tidligere anvendtes til pølsefabrikation). AndNx.MJ.II.59. Pol. 1/1 1923.13.sp.2. Feilb. |
Rumpefinne | en. (slagt. ell. dial.) fedt(ansamling) omkring haleroden. AarbHolbæk.1934.52. se ogs. u. IV. Finne. |
Skoldehus | et. [1.1] (jf. -rum; slagt.) hus, hvori skoldning af svin finder sted. NordConvLex.3VI.257. |
Skolderum | et. [1.1] (jf. -hus; slagt.) rum (i slagteri), hvor svin skoldes. Bl&T. |
Skæve | en. [‘sgæ·v∂] (af uvis oprindelse; vel til 1. led i Skævtarm; slagt.) betegnelse for visse af kvægets tarme, især om tyktarmen og spec. om dennes midterste del, stortarmen (der ligger sammenrullet i en skiveformet spiral). Viborg&Neerg.HB.40. Viborg.S.40. OrdbS. |
Slimtræ | et. (jf. ty. schleimholz; sml. slime 3; slagt.) træredskab, hvormed smaa svinetarme renses. SHennings. Haandbog f. Pølse-Fabrikationen.(1871-72).6. |
Smaltarm | en. 1) [3] (slagt.) tyndtarm (hos svin), brugt ved pølsefremstilling. PolitiE. Kosterbl. 15/10 1923.5. Aarb Holbæk.1934.64. UfF. 2) (jf. smal 4.2; dial.) i udtr. for smalkost. leve paa smaltarm. BornhOS. |
snittet | adj. (afl. af II. Snit; fagl.) som har snit (af en ell. anden form); fx. (garv., slagt.) til II. Snit 2.1 slutn., om hud: som bærer mærker af slagtekniven; fuld af snitter (mods. snitfri). VareL.2319. || til II. Snit 2.2, om bog; jf. guldsnittet (u. Guldsnit). |
Spidsbryst | et. (slagt., kog.) den forreste og øverste del af brystet (mellem tykbrystet og mellemskæret) paa en (slagtet) okse. Const.Kogeb.302. NutidsMad. [1931].83. |
Svinefælde | en. (slagt.) redskab til fastholdelse af svin, der slagtes (dræbes ved skydning). Dyrevennen.1908.42.sp.2. |
Tungepølse | en. [I.1.2] (slagt., kog.) pølse af et slagtet dyrs (et svins) tunge. Thü-ringer Tungepølse. Lauesen.S.59. Slagterbogen. (1942).227. |
Tyrolerkalv | en. (slagt., landbr.) kalv af dublet (6), dobbeltlænder. LandbO.I.411. Slagterbogen.(1942).64. |
Udskærfinne | en. (til udskære 1.2; slagt.) finne (IV) (fedtansamling) paa et kreaturs bov. Slagterbogen. (1942).40. |
urinbrændt | part. adj. (slagt.) om bacon: mørkfarvet p. gr. af svinenes ophold i urinfugtig fold inden slagtningen. Regulativ.Nr. 218 23/7 1934.§1,1. |
Vuggekniv | en. 1) (nu l. br. i rigsspr.) d. s. s. Hakkekniv. Levin. S&B. paa Hakkebrættet gaar Vuggekniven næsten uden Ophør. Bregend.NaarJul er nær.(1927).84.2) (slagt.) apparat (kødhakkemaskine) til hakning af kød, bestaaende af flere parallelt stillede bueformede knive (hakkeknive), der er forbundne ved enderne. Anordn.Nr.164 1/11 1902. (slagterlærlingen) blev sat til at hakke Kød med den skarpe, trebladede Vuggekniv. NicNeiiendam.VV.36. || (fagl.) om lignende indretning (med to blade), anvendt dels til skæring af tobak (Den gl.By.1932-33.73), dels i apotek (Hvad hedder det?(1947).95). |