Skriftsprog - sproget.dk

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært påvirket talesprog.

Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.

Bondesæd	en. DFU.nr.40.23. det, vi kalder gammel, dansk Bondesæd og Folkeskik.JakKnu.GP.51. ofte i flt.: Jævne Bondesæder.Rahb.(MO.). e. br.
bortlyve	v. ved løgnagtige angivelser (søge at) benægte tilstedeværelsen af noget. MO. det gælder altid for raat at sige det, som alle mener eller tænker, og som man derfor hidtil var enig om at skjule eller bortlyve.Brandes.VI.155. PDrachm. (Dannebrog. ²³/₅ 1909.1.sp.5).
Bøddeløkse	en. Du skiælver ikke for en Bøddeløxe. Oehl.D.120. Ing.EM.I.54. Schand.SD.102.*
Dampsøjle	en. Dampsøilen steg sort og tyk fra Dampskibet og blev længe staaende som en lang Sky.Ing.LB.III.66. Der stod Dampsøiler ud af Næseborene paa Hestene.Tolderl.H.96.
dobbelttunget	adj. tvetunget. jf.: Ligefrem tilstaae, hvor meget jeg havde taget feil, vilde jeg ikke, og den Dobbelttungethed, som derved fremkom, satte mig i Forlegenhed. CBernh.VII.114.
Dørgab	et. (l. br.) døraabning. Stuck.I.163. den lumre Middagsluft smældede ind ad det store Dørgab i Gennemtræk mod Gluggen. SMich.Æb.154. jf. -hul 1: Dørkarmen var stødt ud og Dørgabet udvidet. JPJac.I.254.
enemægtig	adj. eneherskende. enemægtig Fyrste. Molb.DH.II. 368. Bagger.II.36. blandt Norditaliens oplyste Arbejdere er Socialismen enemægtig. Brandes.XI.104.
Fantasimenneske	et. (l. br.) menneske, hos hvem fantasien er stærkt udviklet. Winth.IX.140. jf.: (Arnims noveller) aflægger rigeligt Vidnesbyrd om Fantasimennesket i ham. Brandes.IV.396.
Gennemdannelse	en. (l. br.) det at noget uddannes, udvikles fuldtud (jf. Dannelse 2.1). en grundig og alsidig Gennemdannelse af Legemet. Gymn.II.2. jf. Dannelse 3 (og -dannet): en ufuldstændig personlig Gennemdannelse. Brandes.VII.567.
gravfæste	v. vbs. -else (Suhm.Hist.I.29. HjælpeO.). (vist efter no. gravfesta; l. br.) bringe den dødes legeme til graven; stede til jorden; jordfæste (jf. -lægge, -sætte). HjælpeO. Chopin blev gravfæstet paa den navnkundige Kirkegaard “Père Lachaise” i Paris. AErslev. Tonekunstens Mestre.(1914). 168. \|\| overf.: overgive til glemsel; skrinlægge. EMøller.Forudsætninger.(1894).52.
Haarfæste	et. (jf. sv. hårfäste; sj.) d. s. s. -grænse (jf. -bryn, -linie). Kalotter, der slutter til (hovedet), nøje følgende Haarfæstets Linier og med Udsnit for Ørene. Sal.²X.607.
Jordbeboer	en. især om menneskene (jf. -boer). Ørst.I.151. Verdenskloderne ere det himmelske Uhr, hvorpaa vi Jordbeboere maae læse Tiden. Heib. Pros.IX.94. Heegaard.Astron.38.
Kirkegængerske	en. kvindelig kirkegænger. PalM.V.192. De er vist ingen flittig Kirkegængerske, Fru K. Schand.F. 170.
kirkestille	adj. (især poet.). Skovens sagte Suk \| i kirkestille Sommernat paa Landet. Schand.UD.105. Baud.H.235.* der var igen bleven kirkestille i den store Sal. Pont.LP.VI.52.
Kraftfylde	en. det at være fuld af legemlig ell. aandelig kraft. VSO. MO. en stille Lidenskabs Kraftfylde. Kierk.VI.198. Dette venstre Ben . . viser os Former, som svulme af en . . overmenneskelig mægtig Kraftfylde. JLange. II.301. hvad (Burns) har digtet ud af sit Væsens Kraftfylde er uforgængeligt.Brandes.F.204.
Kæmpemod	et. (jf. Heltemod; nu sj.). lad mig ikke opkaste øyne for høyt, og tag kæmpe-mod (1871: Kæmpernes Lyst) altid fra din tiener. Sir.23.6 (Chr.VI). Hand traadde paa sin Piinsels Vey \| Med Kæmpe-Mod og Længsel. Brors.84. Sander.Odeum.612.*
legemløs	adj. (legems-. MMøller. Jagten efter Lykke.(1910).24. Legemsløshed. Pont.LP.VII.58). uden legeme (1.1). Legemløse Aander. Rahb.(MO.). CKMolb. SD.188. jeg synes, Du svinder i Gryet \| til en legemløs Skygge ind. Drachm.1001N.5. Jørg.JF.I.98. jf.:* han (sad) og stirrede ud paa det røde Fiskeflaad med en Fornemmelse af Legemsløshed. Pont.LP.VII. 58.
livsstærk	adj. (jf. -styrke 1 samt levestærk; l. br.) livskraftig. Sund og livsstærk havde hun netop været. KLars. MH.82. billedl.: Haabet . . kan i den Ene være livsstærkere end i den Anden. Kierk. XII.365.
Minervadatter Minervasøn	en. (især spøg.) kvindelig, mandlig student. JVJens.D.143. BerlTid. ²⁴/₆ 1932. Aft.5.
muskelspændt	part. adj. som har spændte muskler. Hans muskelspændte Arm \| Blev som et Egeskaft. Winth.HF.243.* Muskelspændte, graadige som farende Rovdyr hilser vi Farten mod Nord! KnudRasm.MR.13.
Ordbram	en. (jf. -prunk, -pynt; næsten kun nedsæt.; nu sj.) bram (I.1) i ord; (tom) ordpragt ell. ordklang; svulst(ighed); fraser. De maa skue . . Skjalden, hvis Qvad (Saxo) latiniserer, gjennem Phraser og Ordbram. Cit.1816.(Grundtv.B.I.410). (et digt) uden Ordbram, uden Flitter, uden Klingklang. Blich.(1920).V.116. huul Ordbram. PLMøll. KS.II.283. de senere islandske Skjaldes Digte, hvor Mythologien er brugt til Ordbram. JohsSteenstr.HD.45.
ordenskær	adj. især til Orden (2 og) 3: som sætter (stor) pris paa orden (m. h. t. sine livsvilkaar, sin daglige tilværelse olgn.), er et ordensmenneske, har ordenssans. allerede som ung indviet i Samfundsfordærvelsen, saa han sig forskrækket og ordenskær om efter Tøjle og Bidsel for den forvildede Menneskehed. Brandes.VI. 178. Ordenskær, som hun var, overholdt hun saavidt muligt en bestemt Tidsinddeling af Dagen. Pont.LP.VIII.167. Rørd. KK.47.
planfast	adj. (l. br.) som følger en fast plan; planmæssig. Mit planfaste og regelret forløbne Liv. ORung.ST.43.
præstereden	part. adj. (jf. eng. priest-ridden samt mareride olgn.; sj.) undertrykt, plaget, behersket af præstevælde, gejstligt tyranni; i forb. som et præsteredet land. Brandes.I.438. Aakj.BondensSøn. (1899).126.
skriftfæste	v. vbs. -else (FolkHist.I.422). (< MO.) m. h. t. sprogform, tradition olgn.: fæste i skrift (skreven form); fæste paa papiret; nedskrive; optegne. Monrad.Ps.37. Lefolii.Vor lærdeSkolesStilling.(1902).36. Alt for mange løse Mundsvejr er blevet skriftfæstet i Forfatterskildringer som godt Stof. HBrix.AP. III.291.
skyggemørk	adj. især: mørk p. gr. af (stærk) skygge; (stærkt) beskygget. røde og gule Blade (sejlede) i de skyggemørke Kanaler. Pont. LP.VIII.46. Kidde.AE.II.177.
skysløret	part. adj. om himmel olgn.: let (til)sløret af skyer. Bergs. PP.394. De fulgtes hen ad Gaden. Maanen stod, let skysløret, over Tagene. Drachm. F.I.382.
Smitsot	en. (Smitte-. Levin. jf. VSO. MO). (ænyd. smitte-sot) smitsom sygdom (syge); farsot; epidemi. (der) indfaldt i en Række af Aar flere meget dødelige og ødelæggende Smitsoter. Allen.I.39. En Pige havde ført Smitsoten (dvs.: pest) med fra Danzig i sine Klæder. RichPet.Kingo. (1887).19. ArkivMus.I.475. \|\| (jf. smitsom 2) overf. En Smitsot os længe har plaget; \| Man kalder den Kassedefect. Schaldem.CN.7.*
Spredthed	en. det at være spredt; navnlig m. h. t. arbejde, studier, interesser ell. (jf. sprede 5.5) karakter olgn. i Bylivet og under dets Spredthed havde (menneskene) glemt Naturen. Brandes.V.303. Koncentration er kun gradvis forskellig fra Spredthed. Høffd. Psyk.370. al den spredthed og lunefuldhed, der præger hans opførsel. ViggoChristiansen. Chr.VII’s sindssygdom.(1906).32.
Stillestaaen	en. vbs. til staa stille (se u. II. stille 1.1): det at standse og blive staaende paa sa. sted, ell. det at staa stille uden at bevæge sig, flytte sig, faa motion. Legendet om Solens Stillestaaen. Baden.VA. 141. den i høj Grad anstrængende Stillestaaen. Selmar.¹42. \|\| ofte i videre anv., om standsning, stilstand, stagnation i udvikling(sgang). Stammen skød op, der var ingen Stillestaaen, den voxede meer og altid meer. HCAnd.(1919).III.254. For Tysklands politiske Historie betyder (Bismarcks) Styre en Stillestaaen i politisk Udvikling. Verdenshist.V.194.
Stumpsind	et. stumpt sind. hos Babylonierne findes intet af Assyrernes barske og uovervindelige Stumpsind. FolkHist.I.184. (han) vidste, at “hvor stumpsind bor, har visdom ingen kraft”. NisPet.Muleposen.(1942). 72.
Trøstemiddel	et. middel til at bringe trøst. Gylb.Novel.II.40. den frie Natur . . er det bedste Trøstemiddel, en naadig Gud lader os . . blive til Deel. ThomLa.AH.67. FrPoulsen.(Pol. ²⁰/₇ 1943.8. sp.4).
ubedækket	part. adj. (nu sj. -bedækt). spec. (jf. -dækket 1; til bedække 1.3) om legemsdel: Moth.D55. (hun har ikke) turt lade sig see med ubedekt Ansigt. Holb.Usynl.II.4. jeg nu bærer Pels og Hue, \| (jeg vandrer)* ikke, som i Sommer . . ubedækt, \| Med Haaret flagrende for Vestenvinden. Heib.Poet.I.315. hver Qvinde, som beder eller propheterer med ubedækket (Chr.VI: uskiult; 1907: utildækket) Hoved, beskæmmer sit Hoved. 1Cor.11.5. Giv mig din Haand ubedækket. DagNyh. ²⁷/₁₀ 1912.Till.1.sp.4.
Verdenslov	en. om (hver af) de for universet, verdensordenen, -udviklingen ell. livet paa jorden gældende love. de Verdenslove, ifølge hvilke Romerriget forfaldt. Ørst. II.46. Gud er . . Loven . . den høieste, evige Verdenslov. Goldschm.BlS.III.95. Det er en Verdenslov, at alle Stofmasser tiltrække hverandre. VSO.
Vækstbund	en. (jf. Gro-, Voksebund) jordbund, hvori planter kan vokse. Bornholm bestaar jo ogsaa af andet end Granit, der forøvrigt, naar den smuldrer, giver god Vækstbund. AndNx.(DanmHVC. 339). især overf.: JPJacobs.Manes.I.61. Det stille Sorø med dets skønne Naturomgivelser . . blev (Ingemanns) Digtnings Vækstbund. Rubow.(BiogrL.²XI.195).