Ordene på denne side optræder i den historiske ordbog Ordbog over det danske Sprog (1918-1956) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor skolevæsenet.
Se en beskrivelse af tabellens symboler og piktogrammer: Symboler og piktogrammer anvendt i Ordbog over det danske Sprog.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
| Anskuelsesbillede | et. [3]1) (filos.) forestilling ell. bevidsthedsbillede, der hviler paa umiddelbar iagttagelse. Naar Richardt taler om “Birken, den Jomfru med flagrende Lok”, er det Formligheden i Anskuelsesbillederne af Jomfruen og Birken, der har udløst Billedet. ClWilkens.Poes.41. 2) (skol.) billede (afbildning) benyttet som grundlag for anskuelsesundervisning. KFrederiksen.Anskuelsesundervisn.(1889).42. jf.: en Række hastigt vekslende Folkelivsscener, der næsten var som et Anskuelsesbillede af Tilværelsen i dens lunefulde Omskiftelighed. Pont.LP.VIII.47. |
| Anskuelsesmetode | en. [3.1] (skol.) anskuelsesundervisningens metode. S&B. |
| Anskuelsesmiddel , Anskuelses-stof, Anskuelses-tegning | [3] (skol.) middel (stof, tegning) brugt som grundlag for anskuelsesundervisning. Sal.I. 882. Anordn.Nr.199 3/8 1906.§3. Vejledning i Anskuelsestegning. NMortensen.(bogtitel. 1904). |
| Anskuelsesøvelse | en. [3] (skol.; jf. -undervisning). Disse Øvelser ere de under Navn af Anskuelsesøvelser noksom bekjendte. Jeg har for nogle Aar siden gjort et Forsøg paa at faa dem indførte i vore Skoler, men det mislykkedes. VABorgen.(SkolensReform.V.(1854).381). |
| Arbejdsskole | en. skole, hvor eleverne især øves i legemlige arbejder (sløjd osv.). Sal.IX.326. || (skol.) især i best. f., om den skoleform, som i den videst mulige udstrækning lægger vægten paa elevernes selvvirksomhed (ved iagttagelse, eksperimenter, manuel virksomhed osv.). Vor Ungdom.1911.151. ||  |
| Betalingsskole | en. [1] (skol.) skole, hvor der gives betaling for undervisningen (mods. Friskole); spec. som betegnelse for kommuneskoler, hvor der gives betaling. Schand.F.292. Gadedrengene laa i uforsonlig Krig med dem der gik i Betalingsskole.AndNx.PE.II.164. |
| Blusedreng | en. [I.1] dreng, der bærer bluse, især (skol.) om mindre drenge i en skole. Bluse- og Trøiedrengene, som Gymnasiasterne pinte og underkuede. Drachm.EO.218. |
| Bænketur | en. (skol. og soldat.) afstraffelse, der bestaar i at lægge en person over en bænk og banke ham paa den strammede bagdel. Rist.FT.158. Hjortø.GU.12. Feilb. |
| Diktatstil | en. (skol.) stil, der nedskrives efter diktat (2) (jf. Diktat 1 slutn.). S&B. Saaby.7 |
| dimissionsberettiget | part. adj. [2] (skol.) (prøven kan) aflægges ved en af de dimissions-berettigede fuldstændige højere Almenskoler.Bek.Nr.98 18/4 1907.§6. |
| Dimisklasse | en. [2] (skol., l. br.) afgangsklasse. Schand.F.25. |
| Dimisret | en. [2] (skol.) Opdragelseshjem og Skole for Drenge, med Dimissionsret til Mellem- og Realeksamen. Trap.4II.406. || (spøg.) overf. det, hvorpaa det kom an, var den rene lutherske Lære . . I Følge Guds uudgrundelige Naade havde nu kun Nordtyskland og Skandinavien Dimissionsret til Paradis.TroelsL. XIV.38. |
| Divisionsstykke | et. [1] (skol.) D&H. |
| Dovnebænk | en. (af doven 1; skol., sj.) skolebænk, hvor de dovne anbringes. S&B. D&H. |
| Dovnehat | en. (af doven 1; skol., sj.) hat m. to horn, som gives dovne skolebørn som straf. S&B. D&H. |
| Eksempelsamling | en. (skol.)1) [1] samling af oplysende eksempler (i fysik, grammatik osv.). 2) [2] (nu næppe br.) samling af prøver paa smukt og korrekt sprog olgn. Rahb. LB.I.III. Som et Mønster paa dansk Stiil fortjente denne Novelle at staae i enhver classisk Exempelsamling. Heib.Pros.IV.458. Kierk.V.27. |
| enkeltlæse | v. [1.2] (skol., sj.) om højtlæsning af en enkelt elev (mods. korlæse). I de påfølgende dage blir stykket atter korlæst og enkeltlæst. GForchhammer.Døvstummeundervisningen.(1903).110. |
| Faldefag | et. [2.3] (emb., skol.) fag af særlig vigtighed, hvori eksaminanden skal naa (over) en vis laveste karakter for overhovedet at bestaa sin eksamen (jf. -grænse, -karakter). Den danske Realskole.1905.42. |
| Faldegrænse | en. [2.3] (emb., skol.) om (karakter ell. pointsantal, der i et enkelt ell. samtlige fag danner) laveste grænse for bestaaet eksamen (jf. -fag, -karakter). Den danske Realskole.1905.42. |
| Faldekarakter | en. [2.3] (emb., skol.) karakter, der danner faldegrænse (i et faldefag). Den danske Realskole.1916.139. |
| Fjerncensur | en. (skol.) censur af skriftlige arbejder, foretaget af en censor, der indsender sin bedømmelse (uden at møde til forhandling m. læreren). Vor Ungdom.1918. 175. |
| Forberedelsesklasse | en. [3] (skol.) klasse, hvori eleverne forberedes til optagelse i en skole, paa et kursus osv.; ogs. om de yngste klasser i den højere almenskole, som forbereder eleverne til mellemskolen. Hrz.V.311. Gjel.GD.2. |
| Forskriftbog | en. [1] (skol.). Jeg lærer saagu aldrig at skrive. Jeg skriver jo endnu i Forskriftbog som de otte Aars Unger. Bang.Va. 225. |
| Fortsættelsesskole | en. (skol.) d. s. s. Efterskole. Cirk.Nr. 307 7/12 1892. Sal.2VIII.544. |
| Frihedstime | en.1) [1 ell. 2] (især poet.). *gid Frihedstimen slaae (dvs.: for en negerslave). HCAnd. X.543. 2) [5.2]  |
| Fællesskole | en. (skol.) skole for baade piger og drenge. VortHj.I2. 73. |
| Fællesundervisning | en. spec. (skol.) om undervisning af drenge og piger i samme skole. S&B. Anordn.Nr.137 31/7 1903.§6. |
| Glosebog | en. [I.1] (ænyd. d. s.)1) bog, der indeholder en fortegnelse over ord m. deres forklaring, oversættelse. 1.1) 1.2) (skol.) bog, hæfte, hvori en elev indfører gloserne til en fremmed ell. vanskelig tekst. D&H. 1.3) 2) (nu næppe br.) overf., som nedsæt. betegnelse for en person, der giver sig af m. fremmede sprog (jf. -prikker). Vil Madamen tage i Betænckning at præferere saadan Mand som jeg for en Glosebog (dvs.: magister Stygotius)? Holb.Tyb.III.5. sa.LSk.I.6. lad os ikke mere tænke paa den forbandede Blæksmører, den Stileretter, den Glosebog . . den Poet! Heib.Poet.VI.76. |
| Griffelholder | en. [1.2] (skol.) holder til at sætte paa enden af en griffel. S&B. D&H. |
| Griffelhus | et. [1.2] (skol., især dial.) foderal til grifler olgn.; pennalhus. Haandgern.388. Feilb. |
| Hjemmeregning | en. (skol.) løsning af regneopgaver, der foretages af eleverne i hjemmet (jf. -opgave, -stil). |
| Hjemmestil | en. (skol.) stil, der gives eleverne for til udfærdigelse hjemme (jf. -opgave, -regning). Skoleprogr.Sorø. 1904.61. Skoleprogr.K KjærsSkole.1918.8. |
| Hovedeksamen | en. vigtig, afsluttende eksamen. HCAnd.XI.83. fjerde klasses hovedeksamen, (skol., foræld.) efter den indtil 1910 bestaaende latinskoleordning: eksamen ved udgangen af fjerde latinskoleklasse, der dels var oprykningsprøve til femte studerende klasse, dels afsluttende eksamen af værdi som alm. forberedelseseksamen. Lov 1/4 1871.§5. ChKjerulf.GU.183. |
| Iagttagelsesbillede | et. (skol.; l. br.) d. s. s. Anskuelsesbillede 2. FlensbA. 12/3 1905.1.sp.3. |
| Iagttagelseslære | en.1) (mat.) d. s. s. Fejllære. Almindelig Iagttagelseslære. TNThiele. (bogtitel. 1889). Sal.2XII.166. 2) (skol.; l. br.) d. s. s. -undervisning. Skoleprogr.Ordrup.1904/05.24. |
| Iagttagelsesundervisning | en. (skol.) d. s. s. Anskuelsesundervisning (jf. Iagttagelseslære 2). Skoleprogr.Ordrup.1904/05.81. Sal.2XII.166. |
| Indstillingsvidnesbyrd | et. [4.2] (skol.) vidnesbyrd, paa grundlag af hvilket det bestemmes, om en elev indstilles ell. ej. |
| Indsæt | et. (ænyd. d. s. i bet.: indstiftelse)1) 2) (jf. indsætte 2.2; skol., nydann.) om (plangeometriske) metalfigurer, hvis konturer aftegnes af de yngste elever, hvorefter tegningerne udfyldes med farver. NBang.Opdragelse og Undervisning i det 19.Aarh.(1921).68. Montessori’s 10 geometriske Indsæt. VorUngdom.1925.243. 3) (jf. indsætte 2.5-6; dial. ell. hos sprogrensere; jf.: “Indsats . . bruges nu hyppigere.” VSO.) det at indskyde, indsætte noget; især konkr., om det, der indskydes, indsættes; indskud; indsats. Det første Indsæt var ti Rixdaler. Langebek.Lex.I148c. MO. mit Liv jeg sætter for dit Liv som Indsæt ind. JForchhammer.To Komedier af Plautus.(1886).15. OrdbS.(Sjæll., Falster). || d. s. s. Indsats 2.2. om (Industriforeningen) virkelig har givet noget vægtigere Indsæt i vor Udvikling. NDalhoff.JBDalhoff.(1915-16).216. |
| Julebisp | en.1) (foræld.) person i en juleleg, der viedes til (og forklædtes som) bisp og drev alskens løjer (jf. -konge). Moth.J101. TroelsL.3VII.77. Feilb.Jul.II.(1904).251ff. 2) 3) |
| jæne | v. [‘jæ·n∂] (ogs. (nu sjældnere) jene [‘je·n∂]. Cit.1891 og 1893.(OrdbS.). Gadeordb.2 – jøne. OrdbS.). -ede. (oprindelse uvis; jf. pjæne, spæn(d)e samt no. jana, ana, løbe blindt hen (Torp.EtymO.4); ogs. m. tilknytning til Jæner, jf.: Jænerne fik Klø, Du skulde se dem jæne. OrdbS. || kbh. (skol.)) løbe hurtigt (af sted); “bene af”. Det er sjovt at jæne henad Isen, siger en Skoledreng fra Østerbro.Pol. 23/1 1905.2.sp.7. Gadeordb.2 ogs. jæne ‘af, af ‘sted. OrdbS. |
| Kakkelovnsferie | en. (skol., spøg.; egl.: ferie, i hvilken skolens kakkelovne efterses) efteraarsferie. Pol. 18/10 1904.2.sp.5. Kan Du nu ikke komme ud og holde Kartoffel- eller Kakkelovnsferie, som man vel kalder det i Byen? JohanneLund.MinModersBreve. (1917).122. |
| Kammerduks | en. [1.2] (skol., jarg.) den ældste af kontubernalerne i et opholdsrum (paa Sorø akademi). Schand.O.I.70. |
| Kirkeskole | en.1) (skol.; foræld.) en til en kirke knyttet skole; især om de omkr. 1710 oprettede, til kbh. sognekirker knyttede friskoler, der 1864 blev slaaet sammen til “De forenede kirkeskoler” (en slags fortsættelsesskole under Kbh.’s kommuneskolevæsen). VSO. den de kjøbenhavnske Kirkeskoler hidtil paahvilende Forpligtelse til at besørge Kirkesangen i Hovedstadens Kirker . . bortfalder. MinSkr. 1/10 1858. Kyrre & Langkilde. ByensSkole.(1926).70ff.173ff. 268. 2) [4] (sj.) skole, hvor præster uddannes. Det er altsaa her Præsten, der, som Lærer i den Christelige Kirke, sigter den theologiske Professor, som Præste-Lærer i Kirke-Skolen (dvs.: professor i teologi).Grundtv. KG.IV. |
| klasset | (part.) adj. [‘klas∂t]1) (jf. ty. klassig) til I. Klasse: bestaaende af, inddelt i (flere) klasser; kun i ssgr. m. num. som 1. led, fx. (til I. Klasse 2.3; skol.): den to-, tre- og fireklassede Skole. Folkeskolen. 1925.596.sp.1. Kyrre&Langkilde.ByensSkole. (1926).227. 2)  |
| korlæse | v. [1.4] vbs. -ning (D&H. Meyer.8). (jf. ænyd. chorelæsning; skol., sj.) om samtidig højtlæsning af alle elever (mods. enkeltlæse). GForchhammer. Døvstummeundervisningen.(1903).110(se u. enkeltlæse). |
| Korstavning | en. [1.4] (skol.; jf. -læsning). D&H. |
| Kvintaner | en. [kven’ta?n∂r] flt. -e. (fra ty. quintaner, til quinta, egl.: femte klasse, fem. af lat. quintus, se I. Kvint; skol., nu vist kun om ty. forhold) elev i den højere skoles femte klasse ell. i klassen “quinta” i den højere tyske skole. Blich.(1920).XIX. 48. Meyer. |
| Kædeskrift | en. [4.3] (skol.; jf. -skrive). Børnene (maa) (fra 3. Skoleaars Begyndelse) trænes i at skrive “Kædeskrift”. Folkeskolen.1928.249.sp.1. |
| kædeskrive | v. [4.3] vbs. -ning, jf. -skrift. (skol.) skrive (bogstaver) ud i eet (uden penneløftning). 3 kædeskrevne i’er. Folkeskolen.1928.399.sp.1. smst. 249.sp.1. |
| Latinklasse | en. (jf. Latin 3; skol.) klasse i en latinskole (mods. Forberedelses-, Realklasse). KLars.SF.113. |
| Latinlinie | en. (skol.) fra 1871-1903 (1909): afdeling i en latinskole, i hvilken der især undervistes i de klassiske sprog; sproglig linie. D&H. |
| Lusetante | en. (til Lus 1 ell. luse 1; skol. (kbh.), spøg.) betegnelse for sygeplejersker olgn., der efterser og (eventuelt) afluser skolebørn. Sundhedstid.1916.313. BT. 1/7 1926.16. sp.1. |
| lydere | v. [ly’de?r∂] -ede. vbs. -ing. (dannet til I. Lyd efter bogstavere og ty. lautieren; jf. Lydstavning; skol., l. br.) stave (efter lydmetoden) ved at anvende de isolerede lyde i st. f. bogstavnavnene. Kbh’s Kommuneskole.1917.80. |
| Lydmetode | en. (jf. -stavning; skol.) staveundervisning, der i st. f. de alm. bogstavnavne anvender de isolerede lyde. Jesp.MFon.26. || ogs. om metode ved døvstummeundervisning, hvis grundlag er undervisning i mundtlig tale og aflæsning. Sal.2VI.663. |
| Lydstavning | en. (jf. -metode; skol.) D&H. |
| Læseskole | en. [I.2.1-2] de saa kaldede Regne- Skrive- og Læse-Skoler. LTid.1734.84. || nu spec. (skol.) m. h. t. aandssvageundervisningen, om den del heraf, der svarer til alm. skoleundervisning. Sal.IX.326. |
| Læsetabel | en. [I.2.1] (jf. -tavle; skol., foræld.) tavle (opklæbet skema) med bogstaver, ord ell. sætninger til brug ved læseundervisning. Schand.TF.I.24. |
| Middelskole | en. (skol., foræld.) en slags lærd skole, der kun meddelte en del af den undervisning, der fordredes for at blive dimitteret til universitetet; ogs. undertiden om mellemskole. Forordn. 7/11 1809.§2. Madv.E.15. Dagbl. 20/5 1890.3.sp.2. |
| Mindevers | et.1) (til II. Minde 1-2 ell. V. minde 4; skol., l. br.) vers, v. hj. af hvilket noget lettere læres; memorialvers; huskevers. Paludan. Det høiere Skolevæsen.(1885).15. 2) vers, skrevet til minde om en person ell. begivenhed. |
| Nedtræk | et. vbs. til -trække (ell. trække ned); især (skol.) d. s. s. -streg. S&B. Larsen. |
| Nævling | en. [‘næulen] flt. -er. (vel dim. til I. Næve; jf. fynsk nævling, ubehjælpsom person; sml. |
| Omsætningsøvelse | en. spec. [4] (skol.) om øvelse i omsætning fra en sprog- ell. stilform til en anden. Skoleprogr.Sorø.1905.53. |
| Ordensuge | en. [3.3] (jf. -duks; skol.) uge, i hvilken en skoleelev har orden i klassen. VortHj.I2.29. |
| Overlærerinde | en. (jf. -lærer; skol.) i enkelte byer (nu kun: Frederiksberg) betegnelse for lærerinde, der er skolelederens stedfortræder (viceskoleinspektrice). Kbh. 15/2 1905.2.sp.3. |
| Pegemærke | et. (skol.) hjælpemiddel (som regel i form af en papirsstrimmel), hvormed smaabørn kan følge linierne i en bog. billedl.: Danmark ligger som en solbeskinnet Plet – en Lysstrimmels Pegemærke, “der kan vise Vejen imod Folkenes fredelige Samarbejde”. EBrand.(Pol. 31/5 1930.13.sp.2). |
| Pennalhus | et.1) (jf. Pennal 1 og Hus 13 samt Pennaletui, -æske, Penne-foderal, -hus; skol.) cylinder- ell. (aflangt) æskeformet beholder til (en skoleelevs) penne(holdere), blyanter olgn. S&B. lige siden jeg gik med Tornyster og Penalhus. SvLa.HjG.300. *Hans Penalhus ved hans Spræl | slaar i Skoletasken Smeld.Hjortø.(BerlTid. 23/3 1919.Sønd.2.sp.4). 2) (jarg., vulg.) overf. 2.1) om pengepung, i udtr. som ikke have en jante (se Jante slutn.), en splint, et spir i pennalhuset, ikke have en øre (i lommen). CGjerløv.Synd.(1915).116. sa.(Pol. 27/5 1934.Sønd.9. sp.2). 2.2) om persons hoved (hjernekasse). |
| Pennalæske | en. (skol.) pennalhus i form af en (aflang) æske. Sick.HÆ.142. CFMortens. EF.95. |
| Pjækker | en. flt. -e. (ogs. Pjækkert.KMich. SSF.171. Rehlund.I sidste Klasse.(1923).32; flt. -er). (til pjække; især skol.) person, der pjækker den. Blækspr.1914.16. JVibe.(Dag Nyh. 17/9 1925.5.sp.4). |
| Pogeklasse | en. (skol.) klasse i en pogeskole. LovNr.61 29/3 1904. §1. Jesp.MFon.28. |
| Pogelærer(inde) | en. (skol.) pogeskolelærer(inde). PKierkegaard. VitalsKirkehist.I.(1889).303. Bomholt.MS. 58. |
| Præliminarist | en. [prælimina’risd] flt. -er. (til II. præliminær; skol.) person, der har bestaaet ell. læser til præliminæreksamen. Meyer.5 Af uddannelse var han præliminarist. Hjortø.TS.86. |
| Præliminær | en. [prælimi’næ?r] (forkortelse af Præliminæreksamen; skol., l. br.) d. s. s. Præliminæreksamen. Fyren skulde have sin Præliminær. Rørd.LB.159. |
| Præmiebog | en. [2] præmieret bog ell. (især skol.) bog, der gives som belønning (for flid). Winth. IX.37. CReimer.NB.802. |
| Realafdeling | en. (skol., l. br.) skoleafdeling med realklasse(r) i tilslutning til mellemskoleundervisning; ogs. d. s. s. -linie. LovNr.62 24/4 1903.§2. Latinskolens Realafdeling. Rønning.Realskolen.(1916).13. |
| Realafgang | en. (skol., l. br.) afgang fra skolen med real(afgangs)eksamen. EThoms.DL.77. |
| Realafgangseksamen | en. (jf. -eksamen; sml. Præliminæreksamen; skol., foræld.) eksamen, der afsluttede den 1855 indrettede fleraarige realskole (1881 afløst af almindelig forberedelseseksamen). MinSkr. 23/6 1857. Drachm.EO. 301. |
| Realdiscipel | en. (skol., nu næppe br.) d. s. s. -elev. Bek. 18/9 1855. Anordn.Nr.134 30/8 1881. |
| Realelev | en. (jf. -discipel; skol., nu l. br.) elev i en realskole ell. realklasse. MinSkr. 23/6 1857. |
| Realfag | et. (især skol.) oftest i flt., om naturvidenskaberne og de eksakte videnskaber som undervisningsfag, skolefag. S&B. Pont.D.102. |
| Realundervisning | en. (jf. -(ud)dannelse; skol.) undervisning i realfag; spec. om undervisningen i realskoler. Bek. 18/9 1855. Rønning.Realskolen.(1916).2. |
| Rundskrift | en. [1.5] (bibliot., skol.) skriveskrift med stærkt afrundede og brede bogstaver; navnlig (jf. dog BibliotH.3I.56) om skrift fra 19. og 20. aarh. OpfB.1VIII. 77. TomKrist.H.54. ogs. (bogtr.) om typografisk efterligning heraf: Selmar.1232. || hertil bl. a. Rundskrift(s)-bogstav (OpfB.1VIII.77), -pen (smst. BerlKonv.XVIII.334). |
| Sammenlægningsstykke | et. (jf. -lægning 2.4; skol.) regnestykke, der løses ved addition. |
| Sangsal | en. (især skol.) større rum, der er indrettet til sangundervisning, -øvelse. VKorfitsen.GM.37. GeorgJens.FH.33. |
| Skiftefodtøj | et. [III.3.1] (jf. -sko; især skol.) fodtøj til at skifte med (fx. (og især) naar man kommer ind udefra). Pol. 12/11 1903.2.sp.1. |
| Skolebesøg | et. spec. (skol., emb.):1) besøg i en skole (under undervisningen), især (tidligere) om skoletilsynets (præstens) visitation. Skoleforstanderne (skal) antegne deres Skolebesøg i Protocollen. Anordn. 29/7 1814.§3c. MO. JoakLars.F.II.16. jf.: (præsternes) Huus-Besøgelse, Skole-Besøgelse, Syges og Døendes Besøgelse. LTid.1757. 290. 2) om (skolepligtige) børns deltagelse i skoleundervisning; skolegang. Conv Lex.XV.156. Skolebesøgets Stadighed. Joak Lars.F.II.267. Den Lovgivning, som angaar tvunget Skolebesøg. NBang.OU.110. |
| Skolehalvaar | et. (jf. -aar 2; skol.). Cit.1814.(Skolelovene af1814.(1914).523). HLehmann.Lovgivningen om den da. Folkeskole.(1909).60. |
| Skolejomfru | en. (skol., foræld.) kvindelig skoleholder (indehaver af en pogeskole olgn.); skolemo(de)r; skolefrøken. Sibb.II.93. Schand.O. I.9f. |
| Skolejournal | en. (jf. -protokol; emb., skol.) protokol til indførelse af skoleforsømmelser, karakterer olgn. Anordn. 29/7 1814.BilagC.§3. MinCirk. 17/5 1861.§4. |
| Skoleseddel | en. spec. (skol.) dels om seddel med en meddelelse fra hjemmet om (aarsagen til) en skoleelevs forsømmelse, uforberedthed olgn., dels om en af en lærer udfærdiget attest om et barns skolegang, til brug ved barnets overflytning til en anden skole. Feilb. |
| Skoleskrift | en. (især skol.) skoleret skrift (uden personligt præg). KLars.GHF.I.64. Folkeskolen.1928.198.sp.2. |
| Skranter | en. flt. -e. (især skol.) skrantende barn. VorUngdom.1938/39.209. |
| Skriftlæsning | en.1) [2.1] (især skol.) læsning af noget (af andre) skrevet (utrykt), af (andres) haandskrift. min salig Kones Ord: “at Skriftlæsning er nødvendig i adskillige Livets Stillinger, og aldrig burde forsømmes i Skolen.” Kierk.Stad.VI. Munken . . vendte og dreiede (brevet; han var) ikke nogen Hexemester i Skriftlæsning. CBernh.NF.XII.260. jf.: Skriftlæsningsbog for Skolen og Hjemmet. Thyreg. & PAHolm. (bogtitel.1876). 2) [4.1] (især |
| Skrivefærdighed | en. (jf. -evne)1) [1.2] (især skol.) færdighed i at skrive. Sal.XII.75. naar der kom Fremmede, maatte Drengen læse for dem og give Prøver paa sin Skrivefærdighed. AndNx.M.126. 2) [4(3)] |
| Skrivelinie | en. (jf. -streg; skol.) i skrivebog olgn.: linie (streg), paa hvilken bogstaverne skrives (staar). Folkeskolen.1928.197.sp.2. |
| Skrivestilling | en. især (skol.) om den stilling, den skrivende indtager (fingrenes, armens, kroppens stilling); ogs. m. h. t. skriveredskab: Betjenten beholdt Blyanten i Skrivestilling. ErlKrist.St.173. |
| Skrivestreg | en. spec. (skol.) d. s. s. -linie. Folkeskolen. 1928.197.sp.2. |
| Skrivetime | en. (Skriver-. JBaden.DaL. VSO.). (især skol.) undervisningstime i skrivning. Amberg. VSO. MO. |
| Sløjder | en. flt. -e. (især skol.) person, der arbejder med sløjd, udfører sløjdarbejde(r). DanmarksLærerforeningsMedlemsblad.1906.104.sp.1. FagOSnedk. |
| Sneferie | en. (jf. -fri 1; skol.) ferie, der gives om vinteren, naar der er faldet sne, bl. a. for at eleverne kan faa lejlighed til at dyrke vintersport. Pol. 17/1 1940.5. sp.5. |
| Snydeseddel | en. [III.3.2] (skol.) lille seddel med notater, som anbringes inde i bøger, hemmeligt medtages ved skriftlig eksamen olgn., saa at man derved kan skaffe sig oplysninger paa irregulær vis. FDreier.FrF. 10. KLars.SF.170. |
| Sporskrift | en. (af II. Spor 1(1-2), 2.1; skol.) skrift, hvorved eleven (ved indøvelse af skønskrift) skal føre skriveredskabet (pennen) efter visse punkter (punkterede linier) i forskriften. CollO. Folkeskolen. 1928.198.sp.1. |
| et. [1.( 1 og) 5] (jf. -plads; skol.) frikvarter. Cit.1818.(AarbAarh. 1930.91). Buur.Skoleliv i Aarhus.(1919).11. |
| Spring-plads | en. spec. [1.1 og 5] (jf. -kvarter; skol., ikke i rigsspr.): legeplads ved skole. HUss.IH.24. |
| Spændsmaal | et. (til I. Spænd 1.2; skol., foræld.) om brydekamp (drengeleg). Mellem de Jævnvoxne (i Slagelse skole) bleve Brydningerne for Spøg hyppigt til Alvor. Saa raabtes der gjerne “Spændsmaal!” Der sloges Kreds om de Kæmpende; det skulde gaae ærligt til – med ligelig omskiftede “Undertag” og “Overtag”. Ing.Levnet.II.17. |
| Stilopgave | en. (jf. -skrivning, -øvelse; skol.). Stiilopgaverne for Udarbeidelser i Modersmaalet. Ørst.VI.129. BTDahl.Vejleder. (1895).48. |
| Stoffag | et. [3.2] (skol.) fag med læse- ell. lærestof. VorUngdom.1939/40.112. |
| Stregestykke | et. (Streg-. Pram.I.361.VI.XXXIV). (til Streg 1.1 og strege 1; skol., foræld.) indstreget stykke i bog; især i flt., om steder i katekismen (Pontoppidans forklaring 1737 og oftere; se u. Streg 1.1), der kun skulde læses af de mere fremmelige. Riegels.HS.III.325. Sibb.II.242. || i anden anv. Ved Opførelsen af disse (dramatiske arbejder) har man fundet at burde gjøre Strægstykker, eller udelade, hvad, man frygtede, skulde findes for langt. Pram. VI.XXXIV. |
| Støtteled | et. (jf. -ord; gram., især skol.) fuldstændiggørende bestemmelse til et uselvstændigt, betydningssvagt sætningsverbum; spec.: omsagnsled; prædikatsled. VFalkenstjerne.Da.Sproglære.(1914).5. |
| Støtteord | et. (jf. -led; gram., især skol.) omsagnsord; prædikatsord. MMatzen.ModersmaaletsSproglære.(1893). 7. MEMatthiessen. Da. Sproglære.(1896).26. |
| Svagbørn | pl. [1.1] (især skol.) børn med svagt helbred. BerlTid. 6/5 1919.M.7.sp.3. DagNyh. 29/6 1928.5.sp.5. || hertil bl. a. Svagbørns-koloni (Tilsk.1937. I.248), -skole (VorUngdom.1937/38.109). |
| Svedeseddel | en. [II.2.2] (skol.-jarg.) seddel (fra skolen til hjemmet) med oplysning om, at en elev skal sidde efter (ell. har siddet efter). Pol. 6/9 1932.9.sp.3. |
| Svedetime | en. [II.2.3] (skol.-jarg.) eftersidning i en time som straf. DagNyh. 20/8 1922. Sønd.14.sp.1. |
| Svingtavle | en. (skol.) sort tavle, der kan svinges rundt om en vandret akse (og beskrives paa begge sider). AarbKbh Amt.1940.494. |
| Særskole | en. (emb., skol.) skole for en særlig gruppe elever; især, dels om skole for svagtbegavede ell. syge børn. Vor Ungdom. 1937/38.111. dels (mods. Fællesskole): skole, der udelukkende har drenge ell. piger som elever. Det nyAarh.I,2.403. DagNyh. 12/3 1935. 11.sp.4. |
| Særundervisning | en. (skol.). Særundervisning for de Elever, der har vanskeligt ved at holde Trit med Kammeraterne. NatTid. 17/4 1907. Till.1.sp.1. || spec. (jf. -skole; mods. Fællesundervisning) om undervisning af drenge og piger hver for sig. Pol. 7/6 1944.5.sp.6. |
| Taktarbejde | et. spec. (skol.) om skolearbejde (sløjd olgn.), der udføres i takt (paa tælling). VortHj.I,2.107. BerlKonv. XIX.481. |
| Taleklasse | en. (skol.) skoleklasse med udelukkende talelidende børn. TelefB.1944.sp. 8011. |
| Taleøvelse | en. (især skol.) øvelse i at tale korrekt, fremstille noget mundtligt, øvelse i mundtlig behandling af et fremmed sprog, øvelse for talelidende olgn.; ogs. (især i flt.): (bog med) øvelsesstykker til brug for saadanne øvelser. Leth.(1800). de Dialoger, man finder i de saakaldte Parleurer eller Taleøvelser. CBernh.X.251. Scherfig.FF.65. |
| Tavlehæfte | et. [I.1.1] (skol. ell. bogh.) d. s. s. -bog 2. |
| Tavlepasser | en. [I.1.1] (især skol.) stor passer (I.1) (af træ), hvormed der tegnes (med kridt) paa den store tavle. Sal.XIV.86. |
| Tavleregning | en. [I.1.1] (skol.) regning udført paa en tavle; ogs. i videre anv. (mods. Hovedregning), om skriftlig regning. SMBeyer.E.50. RegnebMell.I.32. |
| Tegnfejl | en. [II.2.1] (skol., bogtr.) fejl m. h. t. interpunktion (tegnsætning). Det sidste Komma er en oplagt Tegnfejl. Pol. 30/12 1941.7.sp.6. |
| Teksthæfte | et. (især skol.) hæfte, der udelukkende indeholder tekst (mods. hæfte med illustrationer). VorUngdom.1944/45.196. |
| Tekstopgave | en. (skol.) regneopgave, stillet i en form, der bestaar af tekst og tal. VorUngdom.1940/41.127. |
| Terminskarakter | en. [2] (jf. -prøve; skol.) karakter, som gives paa bestemte tider af skoleaaret, og som tjener til grundlag ell. vejledning for aarskarakteren. Anordn.Nr.198 3/8 1906.§4.Nr.55 10/3 1938.§3. |
| Timeundervisning | en. [I.8.2] (jf. -læsning; især skol.) (en privat- ell. timelærers) undervisning, som gives og betales timevis; i forb. som give, tage, leve af timeundervisning olgn. Rask.Br.I.4. Vilh And.Litt.II.879. |
| Toggænger | en. (skol.) elev, der benytter tog til befordring mellem sin bopæl og skolen. Tidens Stemme.1939.189.sp.1. |
| Trestreger | en. (jf. Streg sp. 32327 og -streger (DO.XXII. sp. 334); skol.) d. s. s. -dækker 2.4. Os elskelige Erik Lemborg har begaaet en ualmindelig grov Gramatikiler. Saadan en rigtig Trestreger. Edg Høyer.SÆ.53. ORung.PS.188. |
| Tøger | propr. [‘tø· G∂r] mandsnavn; spec. brugt (jf. I. Tøge 2 og Thomas 5; skol., foræld.) som navn paa riset, “mester Erik”. WHøyberg.O.30. VilhBang.LS.95. |
| Uddrivertand | en. (skol.). Her (dvs.: ved udlægning af en metalsav) er der mellem en højre- og en venstrebøjet Tand indskudt en lige Tand, den saakaldte Udrenser- eller Uddrivertand. Dens Opgave er dels at renskære den midterste Del af Savsporet og dels at fjerne Savspaanerne. Dansk Skolesløjd.1943.114. |
| Vandrelærer | en.1) (hist.) person, der vandrer omkring for at udbrede en lære, sprede oplysning olgn. som Kungfutse selv og de græske Sofister drog (Mengtse) rundt som politisk og filosofisk Vandrelærer. Verdenshist.I.160. en af Humanismens Vandrelærere, der havde slaaet sig ned i Leipzig. OFriis.Litt.223. 2) (skol.) omgangslærer. ÅMeyer. Finnerne og deres Land.(1891). 19. LovNr.153 7/4 1936.§2.stk.5. 3) (l. br.) d. s. s. -gartner. Ydun.(Kbh.)1894.3. |
| Varmeferie | en. (skol.) (kort) ferie, som gives, naar det falder ind med stærk hede, en varmebølge. Den forfærdelige Hede holder sig stadig (i Berlin). De eneste glade er Skolebørnene. De har i de sidste 8 Dage haft Varmeferie. Pol. 12/6 1910.1. sp.6. Kaper.5 |
| Vidnesbyrdsbog | en. (ogs. Vidnesbyrd-. Scherfig.FF.75). (skol.) bog, hvori en elevs vidnesbyrd (5) indføres. D&H. GJørg. Højt Humør.(1932).36. |
| Vinterlærer | en. (skol.) lærer ved en vinterskole. Skr. 28/2 1881. Vinterlærere . . er ikke Tjenestemænd. Lov Nr.414 12/7 1946.§1,2. || hertil bl. a. Vinterlærer-institution, -plads, -seminarium, -tjeneste. |
| Vinterlærerinde | en. (skol.) lærerinde ved en vinterskole. Skr. 24/11 1908. ABarfod. Lovgivningen om den da. folkeskole.(1950).355. |
| Vægtabel | en. spec. (jf. -tavle 3; skol., foræld.): tabel med bogstaver, stavelser, anbragt paa væggen til brug ved indbyrdes undervisning. BornhHaandvEr.5. |
| Vægtavle | en. (nu næppe br. Vægge-. se u. bet. 2).1) (især skol.) større (sort) tavle (af træ), som hænger paa ell. er fastgjort til væggen, og hvorpaa der skrives med kridt. S&B. Folkeskolen.1929.855. 2) en paa væg ophængt ell. opslaaet tavle, der illustrerer ell. oplyser noget; især: en paa pap opklæbet afbildning af dyr, planter olgn., beregnet til ophængning i skolestue, museum osv. de i Kirkerne hængende Væggetavler med Fortegnelser over forulykkede Fiskerlav. Fiskeritidende.1886.417. BiogrL.2II.66. |
| Værnebarn | et. spec. (skol.): barn i en værneklasse, -skole. Bogens Verden.1939.113. |
| Værneklasse | en. (skol.) (kommuneskole)klasse for svagtbegavede elever. VorUngdom.1912.242. smst.1937/38.111. |
| Værneskole | en. (skol.) skole for svagtbegavede børn; skole, hvori værneklasserne (i en by) er samlet. Pol. 14/11 1907.3.sp.5. VorUngdom.1912. 241. smst.1937/38.264. |
| Ydertime | en. (skol.) time, hvormed dagens skolegang, skolearbejde indledes ell. afsluttes. Folkeskolen.1928.293.sp.1. I Svømmesæsonen benyttes Ydertimerne til frivillig Svømning. Skoleprogr.Efterslægtselskabets Skole.1935.40. |
| Æselbænk | en. [3] (ogs. Æsels-. Feilb.). (jf. Dovnebænk; skol., foræld.) (den nederste) skolebænk, hvor de dumme ell. dovne elever anbragtes. D&H. |
| Øvelsesskole | en. (skol.) en til et seminarium knyttet skole (i reglen: forskole for børn i alderen 7-10 aar), hvor seminaristerne uddanner sig i praktisk undervisning. Bek.Nr.200 29/6 1932.§2. Statstidende. 21/7 1951.1.sp.1. hertil bl. a. Øvelsesskole-lærer(inde). |