Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (reb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor rebslagerfaget.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
| Agterrund | et. (reb.) den merspænding i et tovs snoninger, som kan fremkomme i tovets “agterende” under sammenslaaningen. at stryge agterrundet af snoren |
| Baneskrab | et. [II.1.2] (reb.). “kaldes ved Reberbaner Affald af Hamp ved Spindingen, hvilket siden samles og anvendes til ringere Tougværk”. MO. |
| Drøje | en. [‘drω i∂] flt. (kun i bet. 3) -r. (ænyd. drøge (i bet. 2, se Kalk.I.394(Drøgen)); jf. no. dial. dryg, drøjhed, varighed; afl. af I. drøj) 1) (dial.) d. s. s. Drøjhed 1. Feilb. Esp.51. Kværnd. 2) (reb.) stof (tjære olgn.), hvori tovværk neddyppes for at blive holdbart. den rene Hamp . . kommer i Drøien, d. e. neddyppes i kogende Tjere.Hallager.117. 3) (l. br. i rigsspr.) |
| Hallandsfar | en. [‘halans-] (ogs. -farer). flt. -e(r). (ænyd. hallentzfar (OrdbS.), best. f. flt. -farene, glda. som tilnavn hallandsfar, -fare(r), -fader ofl. (KbhDipl.reg.I.47); jf. -far, Farer) 1) (nu især arkais.) oftest i flt., om personer, som hører hjemme i Halland. Holb.DH.I.240. Suhm.Hist.III.58. to Hallandsfarer (Grundtv.Saxo.2629: Hallandsfare) . . Adelsmænd af Byrd. Grundtv. Saxo.III.214. MO.I.470. to Hallandsfarere. WinkelHorn.Overs.afSaxo.II.(1898).160. 2) (fagl.) om (dele af) ting, der stammer fra Halland, opr. anvendtes af den hallandske befolkning osv. 2.1) (reb. ell. 2.2) |
| højreslaaet | part. adj. (reb. ell. |
| kabelslaa | v. [1] (reb.) slaa eller sno tovværk paa en særlig maade, mod solen, venstre om. SøLex. (1808).30. VSO. MO. || næsten kun i part. kabelslagen (VSO.I.553.) ell. (nu især) kabelslaaet brugt som adj.: venstreslaaet. Bardenfl.Søm.II.142. KuskJens.Søm.9. |
| langslaaet | part. adj. 1) (jf. -spunden; reb.) om tov: hvori de enkelte kordeler ikke er saa stærkt snoede og selve slaaningen blødere. OrdbS. 2) (jarg., sj.) om person: lang (1.4); opløben. D.s langslaaede Dreng. Schand. VV.108. |
| Lastslæde | en. [II.1.2] (reb.) slæde- ell. vognlignende anordning, der (spændt bagefter agterslæden og belæsset med en tung vægt) bidrager til at holde tovet stramt under slaaningen. HFisker. Da. – Fr. Sø – Ordbog. (1839).73. OrdbS. |
| ligslaaet | part. adj. [II.1] (reb.) i forb. ligslaaet tov, langslaaet (1), løstslaaet tov, der sys i kanten (liget) af sejl som forstærkning; ligtrosse. OrdbS. |
| Løberstolpe | en. [4.2] |
| Mikke | en. [‘meg∂] flt. -r. (ænyd. mike, gaffel (2.2), fsv. (flt.) mykkar, redskab, hvori nedtagne og sammenrullede sejl anbringes, sv. dial. mikka; fra glholl., nt. mick(e); jf. II. mikke) betegnelse for forsk. redskaber og indretninger (se Feilb.); spec. fremhæves flg. bet.: 1) (reb.) redskab, bestaaende af et paa en stang fæstet tværtræ, forsynet med opstaaende tænder, mellem hvilke garnene under rebslagning føres for ikke at komme i uorden ell. slæbe paa jorden. Moth.M137. vAph.(1759).356. VSO. KuskJens.Søm.1. Hannover.Tekstil.II. 505. Feilb. || hertil Mikke-line (SøLex.(1808); se nærmere Hannover.Tekstil.II.529). 2) (fisk., dial.) gaffeldannet træstykke, hvorpaa et sæt fiskekroge anbringes. Feilb. AarbHards.XV.92. det (var) Kvindernes Arbejde at mikke [mek’] Krogene d. v. s. tage Bed af, rede dem ud og sætte dem i en Mik. KThuborg.Det gl.Harboøre.(1928). 43. |
| Rebslageri | et. [I] (dial. -slaaeri. AarbTurist.1924.58). (jf. -slagning; reb.) handlingen, virksomheden at slaa reb, ell. (jf. Reberbane) sted, (fabriksmæssigt) anlæg, hvor dette finder sted. Svende og Drenge fra Claesens Reebslagerie i Helsingøer. Prom. 20/10 1792. VSO. Hannover.Tekstil.II.190. || hertil Rebslageriartikel, -vare ofl. |
| Rebslagning | en. [I] (jf. -slageri; reb.) det at slaa reb. SøLex.(1808). OpfB.4III.344. OrdbS.(Falster). |
| Rebslæde | en. [I] (reb.) d. s. s. Lastslæde. OrdbS. |
| Rebvogn | en. [I] (reb., især dial.) om forsk., paa hjul forskydelige apparater, der anvendes ved rebslagning. Kværnd. FrGrundtv. LK.275. jf. Hannover.Tekstil.II.514ff.524ff. |
| Registerplade | en. [3.2] (reb.) jærnplade med hul i midten og huller udenom i kreds, hvorigennem garnene ledes ved rebslagning paa maskine. Hannover. Tekstil.II.514. |
| retslaaet | part. adj. [V.2.1] (reb. ell. |
| Selvtrækker | en. (reb.; nu næsten foræld.) indretning(er), hvormed rebslageren (v. hj. af en line om livet) selv kan trække spindehjulet rundt, idet han under spindingen gaar baglæns mod reberbanens agterende. Den gl.By.1932-33.133. i sa. bet.: Selvtrækkermaskine. OrdbS.(Fyn). |
| Skraatraad | en. (reb., nu næppe br.) om hvert af de garn (traade), der snos sammen til reb. JBang.ReebslagerietsForbedring. (1769).16. |
| Slaamand | en. spec. [III.5.3] (reb.): arbejder, som ved rebslagning leder rebvognen (topvognen) og bestemmer slaaningens fasthed. OrdbS. |
| Slaaslæde | en. [III.5.3] (reb.) last-, rebslæde. OrdbS. |
| Slaatop | en. [III.5.3] (jf. Slagtop; reb.) rebslagertop. OrdbS. |
| Slaghjul | et. 1) [I.2.1, 3.2] (jf. -skive 2; ur.) hjul i et urs slagværk; især om timehjulet; spec. (foræld.): hjul i slagmekanismen i repeterure. GFUrsin. Uhre.(1843).121. 2) [I.7] (reb., foræld.) d. s. s. Hjul 1.5. Cit.1795.(HistMKbh.3R.II.635). |
| Slagterknude | en. (reb.) om en særlig slynget knude (dobbelt løkke). OpfB.1VII.507. |
| Slæbeslæde | en. (reb., foræld.) en slags rebslagerslæde. Cit.1795.(HistMKbh.3R.II. 636). |
| Snøreknægt | en. [II. 2.2] (jf. -pind, -top; reb.) redskab, der bruges ved snøring og bestaar af et skaft, hvorpaa er anbragt et hoved med riller for de enkelte garn. Lundb. UfF. |
| Snøremaskine | en. [II.2.2] (reb.) maskine til snøring af snore. Hannover.Tekstil.II.533. |
| Snørepind | en. [II.2.2] (reb.) kløftet pind, der (i steden for top) brugtes ved snøring af tyndere garn (jf. -knægt). Amberg. Den gl. By.1932-33.130. |
| Snøreslæde | en. [II.2.2] (reb.) d. s. s. Last-, Rebslæde. OrdbS. |
| Snøretop | en. [II. 2.2] (jf. -knægt, -pind; reb.) d. s. s. Rebslager-, Slaatop. OrdbS. |
| Spindebod | en. (reb.) bod (I.1.1), hus paa reberbane (til opbevaring af maskiner og materialer). Cit.1795.(HistMKbh.3R.II.635). VSO. OrdbS. |
| Spindelap | en. (reb.) lap af (faare)-skind, hvormed rebslageren klemmer om garnet paa spindestedet (for at glatte det); russelap (1). Hannover.Tekstil.II.504. |
| Spinderem | en. (reb.) livrem, i hvilken rebslageren anbringer den hamp, der skal spindes. Den gl.By.1932-33. 129. UfF. |
| Splejseknag(e) | en. [1] (reb.) redskab, hvormed rebslageren splejser reb sammen. Den gl.By. 1932-33.132. man (kunde) bruge en Dyretand som Splejseknage; nu bruges næsten altid Jernknage. HistMKbh.3R.II.621. |
| Strygereb | et. [III.1.3] (reb.) d. s. s. Stryger 2.1. UfF. |
| Topslæde | en. 1) [3] ( |
| Topvogn | en. [9.2] (reb.) rebvogn. Hannover.Tekstil.II.529. |
| Uddrivemaskine | en. (jf. -drivevogn; reb.) d. s. s. -drivnings-maskine. Hannover.Tekstil.II.516. Uddriver-: UfF. |
| Uddrivevogn | en. (jf. -drive – maskine; reb.) d. s. s. -drivningsmaskine. Hannover.Tekstil.II.518. |
| Uddrivningsmaskine | en. (jf. -drive-maskine, -drive-vogn samt Slaamaskine 1; reb.) maskine, hvormed et antal garn slaas til dugter; dugtlægningsmaskine. Rebslagertidende. 25/3 1917.8.sp.2. UfF. |
| venstreslaaet | part. adj. (reb. ell. |
| Vævlestok | en. [III.1] (reb., foræld.). Vævlestokke af Bambus (dvs.: smaa pinde til at sno rebet med). Cit.1795.(HistMKbh.3R.II.636). |