Postvæsensprog

I regn og slud skal posten ud, men postmanden skulle i gamle dage også have styr på posttegn, milepenge og soldaterfrimærker. Gå på opdagelse i gamle ord og udtryk som har været brugt indenfor postvæsenet.

Ordene på denne side optræder i den historiske ordbog Ordbog over det danske Sprog (1918-1956) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor postvæsenet.

Se en beskrivelse af tabellens symboler og piktogrammer: Symboler og piktogrammer anvendt i Ordbog over det danske Sprog.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.

Beridtet. [be’rid] flt. -er. (ænyd. d. s. (Forordn. 20/10 1670.§14); fra ty. beritt) 1) (foræld.) omraade, som “berides” dvs.: undersøges ell. inspiceres til hest; især om en skovriders distrikt. Hvor i et Amt ere flere end een Skovrider, skal Amtet deeles i visse Beridter . . paa det enhver i sit Beridt flittig kan tilsee. Forordn. 26/1 1733.§26. VSO. se at tage (hjorten) paa Vintapperens Beridt . . i Bangsbo Skov. Blich.IV.24. ODLütken.PræstøeAmt.(1839). 281. Tidsskr.fSkovvæsen.1907.B.8. 2) (post., foræld.) ret ell. pligt til at forsyne den ridende post med heste. Nogle Postmestere have selv Beridtet, andre ikke. VSO.
Brevsamleren. (post.) person, der forestaar et brevsamlingssted. Bek. 19/12 1874.§4. Anordn. 7/9 1888.I.§2.
Brevsamlingsstedet. (post.) en slags filial-postkontor (især i større landsbyer ell. ved stationer), til hvis betjening der ikke kræves en uddannet postfunktionær. LovNr.57 5/4 1888.§4. han havde lavet Poststationen om til et Brevsamlingssted.CMøll. LM.158. AndNx.S.20.
Byposten. (post.) indenbys post. Fra 1. Januar 1861 er der bleven indrettet Byposter i de Byer, der ved Folketællingen i 1860 havde over 6000 Indbyggere.OpfB.1II.174.
Fejltællingen. [III.1] [-tæl()en] (især ell. post.) Fejltællinger er . . uundgaaelige. Dannebrog 9/5 1907. 1.sp.8. heraf Fejltællingspenge, om beløb, som kassereren i pengeinstitutter olgn. oppebærer som vederlag for risikoen ved fejlagtige ind- og udbetalinger. Pol. 21/6 1907.6. Sal.2VII.847.
Forretningspapiret. 1) [4] (fagl.) brevpapir og konvolutter, udstyret (m. paatrykt firmanavn olgn.) til brug for forretningsfolk, kontorer olgn. Selmar.2 332. 2) spec. (efter fr. papiers d’affaires; post.) i flt., om skrevne dokumenter olgn., der kan forsendes (fra og til udlandet) for den for tryksager gældende billigere porto. Hage.3962.
Frigørelsesmiddelet. [4.1] (post.) om frimærke olgn. Anordn.Nr.151 19/9 1902. §17.
Frimærkekonvoluten. (post.) konvolut, hvor frimærket er paatrykt. Larsen. Sal.VII.165.
Intetkarteet. (post.) karte (følgedokument, der ledsager en post), paa hvilket det (ved ordet “intet”) er angivet, at der ingen forsendelser er med den paagældende post. Larsen.
Korrespondancekortet. [1.1] (post.) lukket postkort med paatrykt frankering. LovNr.57 5/4 1888.§14. en Generation, der efterhaanden har afløst det gammeldags Brev med Korrespondancekortet. Linvald.(Pol. 27/5 1915.6).
Lokalbrevet. (post.; jf. -post). Besørgelse af Lokalbreve (Bybreve) i alle Købstæder. Sal.XIV.575.
Lokalportoen. (jf. -takst; post.) lavere porto, der gælder for postforsendelser (jf. -brev, -post) inden for et enkelt posthus’s distrikt ell. et bestemt afgrænset, mindre omraade, der regnes som eet distrikt (som Kbh. og nærmeste omegn). Sal.2XV.980.
Lokalposten. (jf. -porto; post.). Sal.2XV.980. jf. OpfB.1II.182.
Milepengepl. 1) betaling, som vognmænd og andre, der kørte med fragter (if. Forordn. (Kvartudg.) 7/5 1661) maatte erlægge for hver kørt mil til dækning af vejudgifter (ophævet ved Pl. 15/8 1829). Moth.M138. KiøbmSyst.II.188. Forordn. 1/2 1797.§379. VSO. 2) (jærnb.) indtil 1903: tillæg, der betaltes lokomotiv- og togpersonale for tjeneste under kørsel (beregnet efter kørte mil); (nu:) kørepenge. DSB.Ordre C.I.88. || (post., foræld.) om lign. godtgørelse til befordringsvæsenets funktionærer. Lov 11/3 1862.
omkarterev. [14.2] vbs. -ing. (post.) kartere de til et postkontor fra et andet postkontor modtagne postforsendelser, der ikke skal forblive der, men videresendes. OrdbS. || hertil: Omkarterings-postkontor, spec. (i best. f.) om et for alle kbh. postkontorer fælles kontor, hvor den nævnte slags postforsendelser behandles. Krak.1930.I.208.
Overlandsposten. [3.1] (post.) til over land (se Land 5.1 slutn.): postforbindelse ad landvejen. Holst.R. Den engelsk-ostindiske Overlandspost gik indtil Aaret 1870 over Marseille og Suez, men befordres nu over Brindisi og Suez. OpfB.1 II.180.
Pakmesteren. 1) (fagl.) person, som forestaar pakningen af noget (fx. flyttegods). MilTeknO. TelefB. 1934.sp.4068. 2) (jærnb.) tjenestemand, som følger med pakvognen i et tog og forestaar udleveringen og modtagelsen af stykgods, bagage, visse postsager olgn. CMøll.Familieliv.(1886).188. LovNr.52 26/3 1898.§6.VII. 3) (post.) forkortelse for Postpakmester olgn. betegnelser for tjenestemænd under postvæsenet, hvis arbejde bestaar i pakkeomdeling, sortering og omlæsning af post, tjeneste ved arkiv, materiel m. m. jf.: Kontorpakmestre, Pakmesterformænd, Overpakmestre . . Postpakmestre. Sal.2XIX. 477.
Postbeviset. (post.) blanket, hvorpaa postkvittering udstedes. Hage.4985.
Postekspeditionen. spec. (jf. Ekspedition 4; post.) om posthus, der er underlagt et postkontor (især knyttet til en jærnbanestation og ledet af vedk. stationsforstander). CMøll.PF.8. FrOls.Postv.II.264.III.248.429. Hage.4984.
Postekspeditøren. (jf. -ekspedient; post.) leder af en postekspedition. Pl. 11/7 1809.§4. Lov 27/1 1852.§2. FrOls.Postv.II.208.III.248.
Postforskudet. (post.) ældre betegnelse for Postopkrævning. Lovsaml.1851.80. Sal.2XIX. 470.
Postfuldmagten. (post.) fuldmagt, hvorved en modtager af postforsendelser giver en anden ret til at modtage og kvittere for disse. Sal.2XIX.466.
Postfægtningen. [II.1.2] (nu næppe br.) fægtning vedrørende en besat stilling (post.) Mil Conv.VI.541.
Postførselen. (post.) transport af post (med tog olgn.). DSB.OrdreK.93.
Postindkasseringen. (jf. -opkrævning; post.) indkassering gennem postvæsenet. LovNr.288 9/5 1919.§15.VII. Sal.2 XIX.469. jf. Postindkasseringsforsendelser. Hag.VIII.132.
Postkontoen. (post.) en hos postvæsenet for en privatmand, forretning olgn. aabnet konto, gennem hvilken betaling kan finde sted (jf. -giro). Anordn. Nr.368 20/6 1919.§1. Oplysningsforbundets . . Postkonto er 2945. JernbaneT. 1/4 1935.6.sp.3.
Postkreditivet. (, post.) kreditiv (2), der bestilles hos postvæsenet og udstedes paa dens navn, for hvem beløbet er indbetalt. Sal.2XIX.469.
Postkupéen. (jf. -bureau, -rum og bevægeligt postkontor u. bevægelig 1; jærnb., post.) jærnbanekupé bestemt for postfunktionærer og postsager. Sal.2XIII. 22. DSB.OrdreM.247.
Postlejligheden. (jf. Lejlighed 6.1; post.) lejlighed til postbefordring. (aviserne kan) forsendes . . med alle Postleiligheder (Diligencer, Dampskibe, Dagvogne o. s. v.). Pl. 10/4 1840.§5. Der er i Løbet af Sommeren . . ca. 20 Postlejligheder til Grønland.Rejseliste. 15/5 1935.86.
Postrumet. (jf. -bureau, -kupé; jærnb., post.) rum i jærnbanevogn (ell. paa skib), der benyttes til transport og sortering af postsager. DSB.OrdreM.125. 247. JernbaneT. 1/4 1935.3.sp.3.
Posttegnet. (post., jærnb.) legitimationsskilt (postskilt) for postmester. SESvendsen. En gl. Postmands Erindringer.(1907).55. || typografisk tegn, der i køreplaner olgn. angiver togenes (automobilernes osv.) benyttelse til postbefordring. Rejseliste. 15/5 1935.4.63.
Returpostkontoret. (post.) kontor under postvæsenet, der behandler ubesørgede breve olgn. Krak.1935.II.2200.
Samlergiroen. (post.) girering til forsk. adressater, optaget i eet girokort. Sal.2XIX. 467. Vejledn. i Brugen af Postgiro (1937). §48. jf.: Samler-Girokort. smst.
Samlerudbetalingen. [2.4] (jf. -giro; post.) udbetaling ved eet udbetalingskort til flere modtagere. Vejledn.iBrugen afPostgiro.(1937).§58. jf.: Samler-Udbetalingskort.smst.
Samlestykseddelen. (post.) følge- og overleveringsdokument for større samlede poster. OrdbS.
Samlesæken. (post.) postsæk, hvori flere mindre postsække nedlægges for at befordres samlet ell. for at beskyttes. Bl&T.
Soldaterfrimærkeet. (post.) særligt (overstemplet) frimærke, som kan udleveres soldater til frankering af deres breve. DanmarksFrimærker.(1925).96.
Søndagsbrevet. brev, som man modtager om søndagen. PalM. (1909).II.308. || spec. (post.): særligt mærket brev, der mod forhøjet porto udbringes paa søn- og helligdage. Rejseliste. 15/5 1929.74.
Tilbagemeldelseen. spec. (post.) til -melde 1, om dokument, der udstedes til konstatering og berigtigelse af fejl ell. mangler ved indgaaede postforsendelser olgn. Bl&T.
Udveksleren. (post., foræld.) en af beboerne paa landet udtaget (ikke i postvæsenet ansat) person, hos hvem postbudet afleverer forsendelser til personer i omegnen, som maa hente dem der.Anordn.Nr.179 7/9 1888.II.§16. i sa. bet.: Postudveksler. SESvendsen.Engl.Postmands Erindringer.(1907).37.