Hattemagersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor hattemagerfaget.

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor hattemagerfaget.

Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.

Faket. [fag] flt. d. s. (fra ty. fach; se II. fakke; hat., især foræld.) haarmasse, der ved fakning er formet til en løst sammenhængende kage; fakstykke. saa begyndte det egentlige Arbejde paa Hatten med Fakning af to Hjerte- og et Randfak; saadanne Fak var af store Dimensioner. OrdbS.
fakkev. [‘fag∂] -ede. vbs. -ning. (fra ty. fachen; jf. sv. fakta; af Fak; hat.) om den (især) tidligere haandværksmæssig udførte forberedelse til filtning: rense og samle haarene til en løst sammenhængende masse (fak). Wilkens.MT.292. OrdbS.
Filtjærnet. (hat., nu næppe br.) jærnredskab, hvormed uld ell. haar filtes (I.1). VSO. MO.
Filtkerneen. (hat., l. br.) papir ell. tøj, der lægges mellem (og uden om) fakstykkerne under filtningen (jf. -papir). Sal.2XI.8.
Filtklædeet. 1) merkurstav en slags tyndt, blødt filt, som tidligere anvendtes til klædningsstykker. VareL.2226. 2) (hat., nu l. br.) stykke sejldug, som anvendtes under filtningen af hatte. vAph.(1759).
Filtmølleen. (hat.) maskine til tilvirkning af filt. smst.
Filtpapiret. (hat., nu l. br.) d. s. s. -kerne. OrdbS.
Floshaten. (hat. ell. nu især dial.) høj hat m. luv af uld ell. silke. naar han de to Gange om Aaret, han gik til Alters, var pyntet . . lod han Smeden barbere sig, laante Kromandens gamle Floshat og Støvler. Baud.GK.37. VareL.2 306. *Broder, tag Flosshatten frem fra din Kasse! | Selv gaar jeg Handskerne efter med Blæk. HSeedorf.DD.109. Feilb.IV.147. || ogs. om bløde filthatte af plysagtigt udseende. OrdbS.
Hattebloken. (hat.) d. s. s. -form. Moth.H108. MO. S&B.
Hatteformen. spec. (hat.): den form, blok, hvorover hatten formes (jf. -blok). Moth.H108. MO. TelefB. 1924.sp.3440.
Hattemageriet. (hat.) det haandværk, den virksomhed at fremstille hatte; ogs. om værkstedet ell. fabrikationsstedet. MO. S&B. VareL.2479. jf. Hattemageriartikler. Krak.1917.1727.
Hatteskrueen. (hat.) redskab til at udvide (blokke) en hat med. Larsen.
Huebloken. (hat.) blok (5.1), hvorpaa huer sættes og formes. efterdi I er saa forliebt i Masker! hvorfor forlieber I jer ikke i en Hue-blok? Holb.Usynl.I.1. sa.Paars.114. Heib.Pros.VII. 48. D&H.
Kedelarbejdeet. [1.1] spec. (hat.) om arbejdet med valkningen af hattefilt, der dyppes i kogende vand i en stor kedel. OrdbS.
Klaresnoren. (hat.) tyk faksnor. OrdbS.
Knebbaandet. (hat., nu næppe br.). “Et Baand til at knibe Hattene med; et Hattebaand.” VSO.
pimpsev. [‘pem(b)s∂] vbs. -ning. (ty. bimsen; til 1. led i Pimpsten; jf. pimpet; hat., nu l. br.) behandle, glatte med pimpsten ell. (især) behandle (en hat, hvis luv er for lang) med sand- ell. smergelpapir (pimpsepapir). Ved den efterfølgende Pimpsning blev Hatten trukket over en Blok og slebet med Pimpsten. Den gl.By. 1930-31.43. || hertil Pimpse-papir (OrdbS.).
Randfaket. (hat., især foræld.) fak, hvoraf (hatte)skyggen dannes (mods. Hjertefak; se u. Fak). Den gl.By.1930-31.41.
Randjærnet. (fagl.) jærn til at danne rand med; spec. (hat., foræld.) til formning af hatteskygge. Den gl.By.1930-31. 47.114.
scharrerev. [∫a’re?r∂] (ogs. sar(r)ere. Den gl.By.1930-31.42). (fra ty. scharrieren; jf. skaarere; hat.) fjerne de grovere haar paa den valkede filt v. hj. af en særlig kniv (Scharrer(e)kniv). Den gl.By.1930-31.42. OrdbS.
Strækkebrætet. bræt, hvorpaa ell. hvormed noget udstrækkes. || (hat.:) med Strækkebrædtet – en lille, kvadratisk Træplade med Æg til alle Sider – blev Vandet presset ud af Filten. Den gl. By.1930-31.43. || (zool.:) (insekterne bliver) anbragt med Knappenaale paa et Strækkebræt i den Stilling, de skal indtage i Insektkassen. NatTid. 29/11 1921.M.6.sp.3.
Studssaksen. (sv. dial. stuss-saks; jf. ty. stutzscheere (om havesaks); til II. studse 1; fagl.) saks til at studse med. Studse-: vAph.(1764). || spec. (hat.): saks, hvormed man fjerner dækhaar paa skind. Den gl. By.1930-31.39.
Torigtet. [‘torigd, ‘toregd] (Turigt. Den gl.By.1930-31.45). flt. -er. (jf. Torigter; hat.) torigterens arbejdsrum. Cit.1921.(OrdbS.).
Torigteren. [‘torigd∂r, ‘toregd∂r] flt. -e. (efter et til ty. zurichter svarende nt. ord, sml. nt. torichten, ty. zurichten, rette til (jf. V. rette, I. tilrette); hat.) hattemager, der besørger formning og façonnering af filthatte. Cit.1921.(OrdbS.).
Turingen. vbs. til I. ture; især i flg. anv.: 1) (hat.) til I. ture 5.1. (hatten) blev strøget tør og stillet til Touring. Den gl.By. 1930-31.46. 2) (dial.) til I. ture 3-4; især: haard omgang; anfald; ogs. (vel delvis til I. ture 2) om svir(e-tur). “Det er da ogsaa dævelsk nok, at han absolut skal ha’ saadan en Turing!” “I faar være glad ved, der er saa længe imellem.” Skjoldb.A.57. Feilb.
Valkebejdseen. især (hat.) om bejdse (syreopløsning) anvendt ved valkning af filt. NordConvLex.V.679. Den gl.By. 1930-31.41.
Valkebordet. spec. (hat.): d. s. s. -bænk. vAph.(1759). OpfB.1 VII.560. || (dial.) valkefjæl. UfF.
Valkebænken. (jf. -bord) bænk (2), der anvendes ved valkning; spec. (hat.) om en art valkebrætter, der skraaner ned mod valkekedlen. Den gl.By.1930-31.41.
Valkedugen. (hat.) et stykke porøst hørlærred, hvori man lægger filten ved valkning. Den gl.By.1930-31. 42.
Valkehandskeen. spec. (jf. I. Handske 2 samt -sko; hat.) om trekantet træplade (m. riflet underflade og forsynet med en strop), der fastgøres til haanden og anvendes ved valkning af filt. Den gl.By.1930-31.42.
Valkestoken. (jf. -stage, -stav). vAph.(1759). MO. spec. (jf. -træ) om en tyk bjælke med udhuling for valkehamrene, paa hvilken klædet blev stampet (Tilsidst bliver det valkede Klæde . . afskyllet med reent Vand i Valkstokken. Funke.(1801).I.613) ell. (hat.) om stok, hvormed man rullede den vaade filt ved valkning (Valke-: Den gl.By.1930-31.42).