Handelsudtryk

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk.

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk.

Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.

Baissieren. børsspiller, som driver baisse-spekulationer. Sal.2II.523. d. s. s.
Besigtsubst. vbs. til besigte (2): køberens nøje undersøgelse og eftersyn af varen. jf. Feilb.IV.34. (spøg.:) Paa ugifte Piger er altid fri Besigt. Blich. IV.242. smst.508. udenfor dial. nu kun i forb. køb paa besigt, handel, hvorved køberen betinger sig ret til at lade handelen gaa tilbage, hvis det købte ved eftersyn viser sig ikke at opfylde betingelserne; køb paa approbation, paa prøve. Hage.3361.
Blegejorden. finmalet gips, der anvendes som fyldstof i papirfabrikationen. VareL.2434.
Entianbrændevinen. brændevin m. tilsat entianrod. VSO.I.698. Sal.2IX. 581.
Fantasigarnet. garn af silkeaffald; ogs. (i videre bet.): alle slags (hvidt) garn af kogt silke. Sal.VII. 508. VareL.2212.
Fiksforretningen. handel, hvis opfyldelse skal ske nøjagtigt til den fastsatte tid (jf. fikse 1.2). Lassen.SO. 110. Hage.4234.
Fortrinsaktieen. (, l. br.) aktie, hvis overtagelse er forbeholdt de tidligere aktionærer, ell. aktie, der giver en særlig fordel; præferenceaktie. Rigsdagst.A.1891/92.3766.
Glassilkeen. d. s. s. -uld (jf. -traad). VareL.2273.
Gyldenvandet. likør (opr. fremstillet i Danzig), bestaaende af et alkoholisk destillat, tilsat lidt bladguld (jf. -akvavit samt Guldvand). 12 Skilling i Gyldenvand, som er brugt i Dag til Caffeen. Holb.Bars.I.7. sa.GW.(1724).6sc. Heib. Poet.VII.395. Danziger Gyldenvand. MO. JPJac.I.28. VareL.2296. || (sj.) om vin (af gylden farve). *Af Jordens fulde Bryster strømmer | Jo Vinens blanke Gyldenvand. Winth.II.211.
Halvulden. varer, bestaaende af en blanding af uld og bomuld. Sal.2X. 733.
Hartspiritusen. (fra ty. hartspiritus, af hart, haard) alkohol i fast form. VareL.2305.
Jærngarnet. (nu l. br.) navn paa forsk. slags stærkt snoet og stærkt appreteret bomuldsgarn; ejsengarn. Sal.2XIII.36.
Konsignationen. flt. -er. (af lat. consignatio; egl. vbs. til konsignere) form for kommissionshandel, hvor varer sendes ell. overlades en kommissionær til bedst muligt salg ell. afsætning for afsenderens regning og risiko; især i udtr. som (sende varer) i konsignation. Meyer.1114. Lassen.SO.744. overtage noget i Konsignation. Ludv. sende Varer i Konsignation.Hage.4570. || hertil Konsignations-forretning, -konto, -lager, -vare ofl.
Kransfigenen. i flt., om figener fra Grækenland, der i et antal af 100 er trukket paa en sivsnor, hvis ender er sammenbundet. Sal.VI.498. Hage.4883.
Kræmmerfolden. dels om fold paa tøjstoffer, der sælges i dobbelt bredde (og er sammenfoldet æg mod æg); dels (nu sj.) om (skarp) fold i nye ell. nypressede klæder (jf. -æg). Levin. D&H.
Kunsthonningen. honninglignende produkt, fremstillet af glykosesirup olgn. Hage.4882.
Moderkanelen. navn paa forsk. slags kanelbark (tidligere anv. ved sygdomme i livmoderen); nu spec. om kanelbark af en ringere (gulrød, tyk) sort, rimeligvis af vildtvoksende træer. VareL. (1807).I.210. VareL.2390. jf. FolkLægem. III.74.
Mønsterkjoleen. (nu sj.) kjole. der anvendes som model ved syning af andre; modelkjole. S&B.
Naturulden. dels (mods. Kunstuld) om den direkte fra faarene kommende uld, dels om naturfarvet (brun ell. sort) uld. VareL.3700.
Ordmærkeet. varemærke, der bestaar af ord (mods. Figurmærke). Hage.4255.
Patentgriffelen. griffel (1.2), fabrikeret af pulveriseret lerskifer, griffelaffald m. m. Hage.4680.
Pergamentkardusen. en slags karduspapir. PapirL.270.
Plantesilkeen. frøuld af forsk., især tropiske planter; vegetabilsk silke. VareL.3777.
Portionsfisken. fisk (især damopdrættet ørred, suder, til restaurationsbrug) af en saadan størrelse, at hver fisk udgør en passende portion. LandbO.III.831.
Pressegæren. (ogs. Pres-. MøllH.II.379. VareL.4325). gær, som ved udvaskning og presning (i en pose; jf. Posegær) er befriet for største delen af sit vandindhold. Brændeviinsbr.253. Const.Kogeb.248.
Prøveposeen. pose (af tøj ell. papir) til (forsendelse af) prøver. Drachm. F.I.531. PapirL.349.
Rebefragteren. ved tidsbefragtning (maanedsbefragtning): den person, til hvem maanedsbefragteren frembortfragter et skib. Hage.4970.
Returvekselen. (jf. -brev 2) modveksel; rekambioveksel. HandelsO.(1807).125. Hage.4672.
Rosensukkeret. (ænyd. d. s.) sukker med rosenvand (især i kage- ell. tavleform); rosenkonserve; rosenmorsel(ler). Paulizky. Anviisning til Sundhedspleie.(1798).210. KMich.PG.154. VareL.4723.
Rødtjæreen. trætjære (der er rødere end stenkulstjære). Suenson.B.II.97.
Sandulden. ungarsk uld (fra sandede egne), der indeholder en betydelig mængde sand. VareL.4754.
Silkekardusen. (jf. -papir) en slags tyndt karduspapir (indpakningspapir), der er glat paa den ene side. PapirL.368.
Sneboldhandelen. system, hvorefter kunderne skal videresælge bons, saaledes at den første bonskøber først faar varen, naar et vist antal bons er solgt. Hage.5547.
Spandgardinet. (efter ty. spanngardine; jf. III. Spand 3.1 og Spand2) gardin, der er udspændt mellem to tynde (vandrette, til vinduets ramme fastgjorte) stænger (af messing olgn.). Tidens Kvinder. 26/3 1929.36. Pol. 21/7 1935.Sønd.8.sp.1.
Stangsæbeen. haard sæbe, udskaaret i stænger. Green.UR.122. KnudAnd.H.85.
Tidsbefragtningen. (efter eng. time-charter; jf. -fragt), til Tid 6, 10.2: befragtning indgaaet for en vis periode (uge-, maanedsvis; jf. Maanedsbefragtning). Scheller.MarO. Hage.4303. jf. tidsbefragte. Scheller.MarO. Tidsbefragter. HandelsTekn.282.
Vaskevareen. (beklædningsgenstand af) vaskestof. Sterm.Textil.(1937).54.
Aabningsbalanceen. Den nye Regnskabsperiode indledes ved en Aabnings – Balance (balance d’entrée) . . alle Debetsaldi staa her i Creditsiden. Hage.11167.