Ordene på denne side optræder i den historiske ordbog Ordbog over det danske Sprog (1918-1956) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt indenfor glarmesterfaget.
Se en beskrivelse af tabellens symboler og piktogrammer: Symboler og piktogrammer anvendt i Ordbog over det danske Sprog.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
| afkrøsle | v. (fra ty. abkröseln; glarm.) v. hj. af et krøseljærn fjerne takker olgn. fra en rudes kanter før indsætningen. (ruderne) afkrøsles med Krøseljernet. Hallager.183. |
| Blykniv | en. (glarm.) redskab til brug ved blyindfatning. VSO. OrdbS. |
| Blyknægt | en. (glarm.; foræld.) oprømmer. Hallager.182. OrdbS. |
| Blyrok | en. (glarm., foræld.) apparat til at trække vinduesbly med. Moth.B218. VSO. MO. |
| Blytrækker | en. (foræld.) 1) person, der fabrikerer vinduesbly. MO.2) (glarm.) redskab til at trække vinduesbly med. vAph.(1764). jf. Feilb.IV.50. |
| Flaskebundsrude | en. (glarm.) lille cirkelrund rude af farvet glas, der minder om bunden af en flaske, og som bruges i blyindfattede vinduer. Gjel.Guds Venner.(1916).7. VortHj.IV2.56. |
| Fugejærn, Fughøvljærn | et. 1) [II. 2] (mur.) d. s. s. -ske. Gnudtzm.Husb.90.2) [II] (glarm.) redskab, hvormed glassets kanter tilpasses. Sal.VII.230. |
| Glaskit | et. (glarm.) en slags kit bestaaende af slæmmet kridt og fernis; glarmesterkit. VortHj.IV3.281. |
| Hæftebly | et. [II.2.1] (glarm.; se u. I. Hæfte 2.1; jf. -blik). et lidet Stykke Heftblye. Hallager.184. |
| Krøsel | en. [‘krø?s(∂)l, ‘krω i’s(∂)l] (sj. Kreuzel. Tidsskr. f. Kunstindustri.1892.57. Aarb.1898.65. – sj. Grøsel. Tidsskr.f.Kunstindustri.1892.156. – nu næppe br. Krydsel. Moth.K307. VSO. – nu næppe br. Kresel. vAph.(1764). VSO.). flt. krøs(e)ler. (sv. kröjsel; fra ty. krösel, ty. dial. kresel; maaske til krosen, knuse; jf. ogs. holl. gruizen, afgruizelen, afkrøsle, og holl. gruisijzer, krøseljærn (til gruis, grus), og det herfra laante fr. grésoir, krøseljærn, fr. grésiller, afkrøsle; jf. afkrøsle; glarm.) jærnredskab med et hak i (som i en nøglekam), brugt til at afbrække smaafliser af glas, især ved tildannelse (glatning) af en tilskaaren rudes kanter (jf. Krøseljærn). VSO.III.K312. Tidsskr.f. Kunstindustri.1892.156. Sal.2IX.777. |
| Krøseljærn | et. (sj. Krisle-. Wilkens.MT.164. Sal.2XIV.684). (ty. kröseleisen; til Krøsel ell. ty. kröseln (se afkrøsle), jf. fr. grésiller (se u. Krøsel); glarm.) d. s. Hallager.183. |
| krøsle | v. [‘krø(·)sl∂, ‘krωisl∂] -ede. (til Krøsel, jf. ty. kröseln; sml. ogs. Krislejærn (u. Krøseljærn); glarm.) i forb. krøsle af, d. s. s. afkrøsle. OrdbS. |