Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor bryggerfaget.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
Bryggerbeg | en. (bryg.) harpiks (smeltet sammen m.olie) til tætning af ølfade; fadbeg. Vare L.274. Hage.3671. |
Bundgær | en. [I.1.1] (bryg.) gær, der samler sig paa gærkarrets bund; undergær. Forordn. 13/6 1755.§1. MøllH.II.377. |
Bygmalt | et. [I.2] (bryg.) (Kalk. I.210). VSO. MO. |
Eftergydning | en. [15; 19] [-‘gy·(‘)ðnen] (bryg.) vand, som man (ved ølbrygning) gyder over mæskningen, naar urten er siet fra, for at udvaske den urt, som bliver tilbage i masken. OrdbS. |
Eftergæring | en. [15; 19] [-‘gæ·(‘)ren] (især bryg.) den langsomme og svage gæring (i vin- og ølfabrikationen), som finder sted under lagringen (og som fuldstændiggør den stærkere hovedgæring). Olufs.NyOec.I.163. OpfB.2 III.325. Sal.V.779. |
Farvemalt | et. (bryg.) malt, der ved brænding har faaet en stærk farve, og som bruges som tilsætning til alm. malt for at forhøje øllets farve. Sal.XII.283. |
Filtmalt | et. [II] (bryg.) d. s. s. filtet malt (se u. II. filte 1). (maltet) danner en fast Kage, der endog er vanskelig at rive i Stykker, og som saaledes med Rette fortjener Navn af Filtmalt. Brændeviinsbr.154. OpfB.2III.312. |
Formæskeapparat | et. [V.2.1] (bryg.) apparat, hvori malt blandes med vand, inden mæskningen begynder. OrdbS. |
Formæskekar | et. [V.2.1] (brænderi-spr., tidligere bryg.) kar, hvori malt olgn. blandes med vand, inden mæskningen begynder. Brændeviinsbr.385. S&B. OrdbS. |
Grønmalt | et. [2] (bryg.) malt, hvis spiring er afsluttet, men som endnu ikke er blevet tørret. OpfB.1VI.144. Sal.XII.282. jf.Moth.G297. |
Gærbalje | en. (bryg.) d. s. s. -kar. Brændeviinsbr.262. |
Gærhov | en. (bryg.) langagtigt kar, hvori gæren fra ølurten flyder ned under gæringen. OrdbS. |
Hovgær | en. [II.1.1] (bryg., nu næppe br.) den i (gær)-hoven opsamlede gær. Brændeviinsbr.27. MO. |
Humlesi | en. [I] (bryg.) si til at skille urten fra humlen med. Moth.H307. Olavius.Skagen.(1787).216. D&H. |
indbrygge | v. vbs. -ning (DagNyh. 28/10 1921.3.sp.1). (bryg.) fremstille ved brygning. fuldstændig normalt indbrygget Lagerøl, Pilsnerøl og Porter. BerlTid. 21/4 1921.Aft.5.sp.3. DagNyh. 28/4 1923. 2.sp.6. |
Karstol | en. (nu kun dial.) høj trebenet skammel, hvorpaa bryggekar (rostekar) ell. vaskebalje anbringes, naar der brygges ell. vaskes. Moth.K48. VSO. MO. ZakNiels.Ki. 74. Ølkarret stod paa sin “Karstol”, en tveget Kævle paa tre Ben. Gravl.(Jubelbryg. (1923).7). AarbFrborg.1918.45. Kværnd. Feilb. OrdbS.(Loll.-Falster). |
Kavent | en (Moth.K76) ell. et (Agerbech.FL.112. VSO.I.561); i alm. uden art. [ka’væn’d] (nu næppe br. Kovent. Agerbech. FL.112. OeconH.(1784).II.160. Meyer.8 (u. Convent)). uden flt. (ænyd. kovent(e), cavente, glda. kowenthe; fra mnt. kovent (ty. kofent), af mlat. co(n)ventus, kloster (se Konvent); egl.: (ringere) øl, der blev drukket af klosterbrødrene (til forskel fra det, der blev drukket af de overordnede, patres); jf. Konventøl; se Studier tillegn. ETegnér.(1918).356ff.; nu kun bryg.) (øl, fremstillet af) den sidste og svageste del af “urten”; svagt, tyndt øl (jf. Efterøl). Tychon.Vers.190. LTid.1729.573. Af det Overblevne af Mæskningen og Humlen brygger man . . Spise – Øl eller Kovent, idet man slaaer kogt Vand derpaa, og lader det løbe igiennem Rosten. OeconH. (1784).II.160. Politievennen.1798/99.734. OrdbS. |
Kobrygge | en. ( -bryg. Funch.MarO.II.78). 1) gangbræt, landgangsbro med rækværk (egl. maaske brugt ved indladning, udlosning af kvæg. jf. Moth. K225). SøLex.(1808). Funch.MarO.II.78. Sal.2XIV.253.2) egl. om gang fra skansen til bakken over det øverste dæk paa ældre orlogsskibe; dernæst om dækket midtskibs (ml. stor- og fokkemasten). ArchivSøvæsen.I.18. Kronprindsesse Marie spadserede paa Skandsen og henad Koebryggen. JJPaludan.Er.137. Drachm.PT.110. Bardenfl.Søm. I.9. KuskJens.Søm.72. || hertil Kobrygsbjælke (VSO. Funch.MarO.II.78), -knæ (VSO.) ofl. |
koldgæret | part. adj. [II.1.3] (bryg.). Cit.1869.(JohsSteenstr.CJ.18). |
Kraftøl | et. [2.4] (efter ty. kraftbier; bryg., nu næppe br.) malt(ekstrakt)øl. D&H. om drik af uforgæret ølurt: OrdbS. |
Kronekork | en. [3] (efter eng. crown-cork; især bryg.) korkforet kapsel til ølflasker (jf. Kapsel 5). TelefB.1927.sp.2904. |
Kølestok | en. (ty. kühlstock; bryg., foræld.) stort kølefad ell. -kar. Ølbrygn.(1796).19. VSO. MO. |
Lettebøtte | en. [2.1] (jy. Let-. Den gl.By.1927.48). (uden for dial. nu især bryg. (gldgs.)) bøtte, spand, siddende paa et langt skaft, hvormed vædske (vand) kan øses op af et dybt kar; ogs.: spand paa brøndvippe. JFBergs.G.27. Lettebøtte . . hvoraf Bryggere, Brændeviinsbrændere, Garvere og Skarnagere betiene sig. VSO. Det dampkogte Sukker (blev) med store Lettebøtter øst op i Formene. ThRasmussen.ErindringerfraSt.Croix. (1866).271. Tidsskr. f. Kunstindustri.1885. 146. MDL.(Falster). Levin.(sjæll.). || (jf. I. Bøtte 2.1; kbh., spøg., nu næppe br.) om en stor damehat. |
lokt | adv. [lω gd] (vist egl. neutr. til et adj. laant fra ty. dial. lock, luck, løs; jf. VI. lokke samt lokker, lokrig; bryg., nu sj.) i forb. ligge lokt, om malt: ligge saaledes, at de enkelte, spirede korn ligger løst imellem hinanden. OrdbS. |
Luftmalt | et. (fagl., især bryg.) malt, der er tørret ved luftens almindelige temperatur; grønmalt. Ølbrygn.(1796). 49. Hage.4880. |
Lutter | en. [‘lud∂r] (fra ty. lutter; egl. sa. ord som II. lutter; jf. Luttervin og Luttendrank; fagl.) den ved første destillation af mæsken fremkomne, urene (fuselholdige) og svage brændevin (jf. Drank 2). Brændeviinsbr.351. MøllH.IV.466. Sal.2 XVI.117. || hertil ssgr. som Lutter-bækken, -damp, -kasse (Brændeviinsbr.346.352.357) samt -mæsk(e) (bryg.: tynd mæsk. Sal.2 XXV.819). |
Malteddike | en. (bryg., foræld.) eddike, fremstillet af malt uden tilsætning af humle; øleddike. Sal.2VI.705. |
Maltfjæl | en. (bryg., nu sj.) køllefjæl, -flage. MO. Larsen. |
Maltgøring | en. (jf. -virkning; bryg.; nu l. br.) d. s. s. -gøreri 1. Moth.M45. Brændeviinsbr. 131. |
Maltharpe | en. (jf. -renser; bryg.; nu l. br.) harpe (II) ell. maskine til rensning af malt. VSO. |
Maltkammer | et. (jf. -kælder, -stue; bryg.) lokale til at (fremstille og) opbevare malt i. MO. HolmHansen.KarenHav.(1887).80. |
Maltkim | en. (jf. -rod, -spire; bryg. ell. landbr.) spire, som maltet skyder under udblødningen. Moth.M45. VSO. Sal.2XVI.498. |
Maltkælder | en. (især bryg.) kælder, hvori malt fremstilles. Brændeviinsbr.394. AarbVejle. 1927.284. |
Maltkølle | en. (bryg.) kølle (III) til tørring af malt. (Kalk.V.697). Ølbrygn. (1796).23. LandbO.III.502. |
Maltloft | et. (bryg.) loft ell. stokværk (jf. I. Loft 3.2), hvor malt tørres og opbevares. (Kalk.V.697). VSO. MO. D&H. |
Maltrenser | en. (jf. -harpe; bryg.) maskine til rensning af malt. |
Maltrod | en. (jf. -spire; bryg. ell. landbr.) d. s. s. -kim. VSO. OpfB.2III.321. |
Maltspire | en. (bryg. ell. landbr.) d. s. s. -kim. MO. LandbO.III.504. Feilb. |
Malttromle | en. (bryg.) stor (roterende) jærntromle, i hvilken det udblødte korn fyldes til spiring. Vare L.4550. |
Mosetaage | en. (nu l. br.) d. s. s. -bryg. *Tænker du at finde hist | Døsigskumle Mosetaager? Oehl.HY.196. Recke. GND.57. |
mønje ell. mønnie | v. [‘mønj∂] (nu kun dial. mønne. Moth.M145. OrdbS.(bornh.)). -ede. (til I. Mønje; jf. ty. mennigen, lat. miniare; sml. mønjere; især fagl. ()) male, overstryge med mønje. Indenbords mønnies alle Jærndele baade paa Dækket og i Lastrummet ned til Kimmingen. Kusk Jens.Søm.265. Ankeret mønjes rødt eller males sort eller sortgrønt. DagNyh. 2/6 1929. Sønd.19.sp.4. uegl.: *Ja, I kigger lidt hidsigt paa min Gallion (dvs.: næse). | Den er mønjet lidt stærkt, jeg kan se det. JVibe. (Jubelbryg.(1923).23). jf.: *Min Farfar var Konge; paa Strandhugst han fo’r, | med Blodrødt han mønjed sin Drage. Drachm. VS.131. |
nedsvale | v. [-‘sva?l∂] vbs. -ing (Sal.I.557) ell. (nu næppe br.) -ning (Brændeviinsbr. 234). (især bryg.) d. s. s. -køle. Ørst.Chem Phys.12. OpfB.2III.324. |
Paktønde | en. (jf. -fad, -fustage; fagl.) tønde, hvori noget pakkes og forsendes; tidligere spec. (bryg.): større tønde, hvori øllet opbevaredes, inden det fyldtes paa mindre tønder. Moth. P17. VSO. MO.II.398. Paktønder og Pakfustage sælges. Pol. 1/8 1934.19.sp.1. |
Pipstykke | et. (til pippe 3.2 slutn.; bryg.) stykke malt, der er begyndt at pippe. OrdbS. |
pure | v. [‘pu·r∂] -ede. vbs. -ing. (ænyd. d. s., glda. (vbs.) purelsæ (3Mos.16.30(Glda Bib.)), mht. puren, jf. lat. purare; sml. I. pyre; afl. af III. pur) gøre ren ell. klar; rense. Moth.P177. nu kun (bryg.; foræld.): si (ell. øse) urten fra mæskningen. OrdbS. || purgere (2). bladene . . bruges til puring. Moth.Conv.S126. |
Puretønde | en. (til I. pure; bryg., foræld.) gennemhullet tønde, v. hj. af hvilken urten skiltes fra mæskningen. Moth.P178. OrdbS. |
Pureurt | en. (ogs. Pur-). (til I. pure; bryg.) den (første) urt, som sis fra mæskningen (før man ved tilsætning af varmt vand til mæskningen har fortyndet urten). OrdbS. |
Spirekasse | en. dels (bryg.) om kasse, hvori den færdigrensede byg bringes til spiring i maltgøreri. Pol. 1/11 1939.15.sp.2. dels (gart.) om flad tremmekasse, hvori kartofler lægges til spiring, før de lægges i jorden. LandbO.3II. 447. |
Spireloft | et. (bryg.) loft i maltgøreri, hvor byggen lægges til spiring. AarbKbhAmt.1932/33.272. |
Spundgær | en. [1] (jf. ty. spundhefe; bryg.) spunsgær. Ølbrygn.(1796).93. |
Spunsejsen | subst. (bryg., l. br.) d. s. s. -hæver. OrdbS. |
Spunsgær | en. (jf. Spundgær; bryg.) den gær, som efter fadningen af hvidtøl flyder ud af spunshullet. S&B. D&H. |
Spunshulring | en. (bryg.) d. s. s. -ring. Bl&T. |
Spunshæver | en. (jf. -ejsen; bryg.) redskab til at tage spunset ud af spunshullet. Bl&T. |
Spunskølle | en. [3] (bryg.) kølle til at slaa spuns(propper) i med. Pokkenholt-Spunse-Køller. Bødkeri.13. |
Spunsring | en. (jf. -hul-ring; bryg.) ring (bøsning), der sidder i spunshullet og omslutter spunsproppen. Bødkeri.11. |
Støvgær | en. (bryg.) gær, hvis enkelte celler svømmer frit i vædsken (brugt ved fremstilling af undergæret øl). Bryg.(1941).14. |
svelke | v. [‘svælg∂] -ede. vbs. -ning. (fra ty. schwelken (schwelchen), (faa til at) visne, tørre; maaske afl. af ty. schwelen, ulme, ose, ogs. trans.: tørre (græs til hø) olgn., jf. Svelkoks u. Svi(d)ekoks; besl. m. ty. schwül, lummer, oldn. svæla, røg, sml. ogs. sval, svælde; bryg.) tørre (byg, der skal laves til malt). “Svelkloftet” . . hvor det (dvs.: byggen, der bliver lavet til malt) . . blev “svelket”, d. v. s. halvtørret, saa kom det ind i “Køllegrisen” . . hvor det blev tørret fuldstændigt. AarbVejle.1927.283. Svelkning. Bryg.(1941). |
Svømmekiste | en. [I.2] (bryg., foræld.) hul metalbeholder, som flød oven paa urten i et sikar, og ned i hvilken eftergydningsvandet ledtes. Bryg.(1941). |
Tappetønde | en. (jf. -hov, -kar; til II. tappe 1 (ell. I. Tap 1); bryg.) tønde med tap(hul) i bunden, anvendt som bryggekar. Tap-: Høegh.AJ.520. |
Tromlemalteri | et. [I.2.3] (bryg.) malteri, hvor maltningen foregaar i store liggende jærntromler. LandbO.III.502. Bryg.(1941). |
Tusindkornsvægt | en. (bryg.) kvalitetsvægten af 1000 bygkorn, brugt ved prøvning af korn til ølfremstilling. Bryg. (1941). |
Tykmæsk | en. [II.7] (bryg.) den (tredje)del af mæsken (2), der (to gange) tages fra for at opvarmes til kogning, holdes i kog ca. 1/2 time og pumpes tilbage i mæskekarret. Sal.XVIII.893. Bryg.(1941). |
Tørmalt | en, et. [II.2.2] (især bryg.) d. s. s. Køllemalt. Hage.5904. |
Underdej(g) | en. [2] (bryg.) masse af fine skaller, cellulosefnug m. m., der lægger sig under masklaget i sikarret. Bryg.(1941). |
undergære | v. [2] [-‘gæ?∂] vbs. -ing. (bryg.) om gæring (ved ølfremstilling), hvorved der anvendes undergær; dels som vbs.: Nord Conv Lex.V.822. Bryg. (1941).16. dels i part. undergæret brugt som adj., om øl: fremstillet under anvendelse af undergær. Rigsdagst.L.1882/83.sp.139. (JC Jacobsen) grundlagde . . vort første Bryggeri for undergæret Bajerskøl. VlaCour.DH.II. 446. |
Understøbning | en. [14] (bryg.) kortvarig støbning (1), udblødning af byg inden maltningen. Bryg. (1941). |
Ungstykke | et.1) (dial.) et stykke (I.4.4) ungkvæg; ungkreatur. Strange. IP.II.79. UfF. 2) (bryg.) gulv med maltbyg paa det første stadium af spiringen. Bryg. (1941). |
Urtkedel | en. (ogs. Urte-. TroelsL.3II.214. Hvad hedder det?(1947).472). (glda. d. s.; til II. Urt; bryg.) den kedel, hvori urten (II) koges. Kemisk-teknisk Haandbog.(1938).218. Bryg.(1941). |
Urtpumpe | en. (til II. Urt; bryg.) d. s. s. Klarepumpe. OrdbS. |
Vandstykke | et. spec. (bryg.) betegnelse for den vaade maltmasse, som første gang kastes paa gulvet i gulvmalteriet. Bryg.(1941). |
Vandstøb | et. (bryg.) parti korn, der er slaaet i støb og taget ud af støbekarret, men endnu ikke er begyndt at spire. LandbO.III.502. |
Ølbeg | et. (bryg.) d. s. s. Bryggerbeg. LSal.XII.678. |
Ølkam | en. (jf. -filter og II. Kam; bryg.) stor beholder til filtrering af øl i et bryggeri. CarlsbergBryggerierne.(1925).31. 2. Sal (i Carlsbergs nye hal) indrettes som “Ølkam”. Det er et Beholderrum, hvor Øllet filtreres og staar et Døgn i Ro, inden det . . ledes til Tappemaskinerne. BerlTid. 6/2 1953.Aft.5.sp.2. |
Ølspaan | en. (bryg.) i flt., om en slags spaaner af bøg, tidligere brugt herhjemme (og endnu visse steder i udlandet) til klaring af øl i lagerfade (idet spaanerne havde ru overflade, som kunde opsuge fremmedlegemer i øllet). Bødkeri.11. |
Ølsygdom | en. (bryg.) sygdom i øl. OpfB.3II,3.158. |
Ølurt | en. (jf. II. Urt; bryg.). Organismer i Øl og Ølurt. Emil Chr Hansen.(bogtitel.1879). LandbO.3II.715f. Feilb. |