Biavlersprog

En rammestade, en røgblæser og sporekniv, så er du godt på vej til at blive biavler. Gå på opdagelse i gamle ord og udtryk som har været brugt indenfor biavlerverdenen.

Ordene på denne side optræder i den historiske ordbog Ordbog over det danske Sprog (1918-1956) med den redaktionelle forkortelse (biavl.). Forkortelsen angiver at ordet har været brugt indenfor biavlerverdenen.

Se en beskrivelse af tabellens symboler og piktogrammer: Symboler og piktogrammer anvendt i Ordbog over det danske Sprog.

Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.

Magasinkubeen. [2] (biavl., foræld.) d. s. s. -stade. Sal.2III.173.
Magasinstadeet. [2] (jf. -kube; biavl., foræld.) bistade, der bestod af tre etager (tre over hinanden liggende kuber). Fleischer.B.438. S&B.
Majsygeen. (biavl.) sygdom, som angriber bier tidligt om foraaret, og som gør dem ude af stand til at flyve. LandbO.III.484.
Moderstadeet. [3.2] (jf. -sværm; biavl.) bistade, hvorfra en bisværm flyver ud (for at danne et nyt bisamfund). Fleischer.B.126. MHans.H.130.
Modersværmen. [3.2] (jf. -stade; biavl.) bisværm, der (samme aar) har afgivet en ny sværm. VSO. MO.
Pukkelyngelen. [1.3] (efter ty. buckelbrut; biavl.) biernes han-yngel (hvis celler har et udadbuet laag). Husmandsbladet.I.(1884-85).378. Biavl.14.
Rammestadeet. (biavl.) bistade, der sammensættes af løse, parallelle rammer. Biavl.43.
Røgblæseren. (jf. -puster; biavl.) apparat (en slags pibe m. gennemhullet blikbeholder) til udblæsning af røg (anv. under arbejdet med bierne). Biavl.58. Sal.2III.173.176.
Skrællegaffelen. spec. (jf. -kniv; biavl.) om gaffel, der bruges ved afskrælning af honningcellernes vokslaag. LandbO.IV.252.
Sporbien. (ty. spurbiene; af II. Spor 3.3 og IV. spore 1.2; biavl.) bi, der flyver ud for at opsøge et passende sted for sværmen. Fleischer.B.124. Bretton.Biavlen.(1861).30.
Sporekniven. [I.3.3] (biavl.) et med et skærende hjul forsynet redskab til afskæring af vokstavler til bikube. Biavl.91.
Stammestadeet. (biavl.) moderstade. S&B.
Standbrætet. (biavl., foræld.) et paa en opstander anbragt vandret bræt, hvorpaa en bikube opstilledes. Fleischer.B.100. 251. MHans.H.131.
Stoppevokset. [I.3.2] (biavl., zool.) harpiksagtig masse, hvormed bierne stopper revner i kuben. BMøll.DyL.III.250. Bergs.MS.2II. 437.
Sværmetiden.
1) [1.1] (ænyd. d. s.; jf. -aar, -periode; biavl.) den tid, hvor bier sværmer; flyvetid (1). LThura.Poet.110. Biavl. 104.
2) [3-4] (l. br.) tid, da man sværmer (morer sig ell. (især) forelsker sig). “ungdoms âr.” Moth.S959. Ballets Dronning var i min Sværmetid den fortryllende lille N. N. KBokkenh.U.86.
Tavlebæreren. [I.3.3] (biavl.) pind, liste i en bikube, hvortil tavlerne er fæstet. MHans.H.134. Biavl.75.
Tavlesporeen. [I.3.3] (biavl.) spore (I.3.3), hvormed traadene trykkes ind i tavlen. Biavl.87.
Trommesværmen. (til III. tromme 2.1; biavl.) bisværm, som trommes ud af en kube (og over i en anden). Biavl.105.
Trugstadeet. (biavl.) trugformet bistade. Biavl.2 (1890).128. AarbFrborg.1939.I.93.
Trækplanteen. [III.9.2] (biavl.) plante, hvoraf bier trækker honning. Gartner-Tidende.1933.649. lyng er en god trækplante. NaturensV.1944.373.
Træktiden. (ogs. Trække-. JFibiger.(Diod.) MS.72. Skjoldb.KH.93).
1) (biavl.) tiden for biers træk (III.9.2). (vi) fyldte Flyvehullet (til hvepsereden), hvilket . . kan foretages midt paa Dagen i Trækketiden. GartnerTidende.1891.95. Eftersom Honningkilderne flyder, inddeler man Foraars- og Sommermaanederne i saakaldte Træktider. LBahr. HonningbiensLiv.(1923).58.
2) (zool., jæg.) tid for fugles træk (III.14.3); især om de tider om foraaret og efteraaret, da de fleste trækfugle kommer og drager bort. Fuglen er paa Træk. Det er jo Træktid. Kofoed-Hansen.KA.I.102. Fyrtaarnene (er) i Træktiden Aarsag i mange Fugles Død. NaturensV.1914.281.
tyttev. [‘tyd∂] -ede. vbs. jf. II. Tyt. (lydord, jf. interj. ænyd. tyt, kaldeord (til hund), nt. tüt, som efterligning af fuglestemmer; sml. III. tutte)
1) (l. br.) om smaafugle som finker, hjejler olgn.: frembringe en svag og dyb fløjtende lyd. *Hjejlens Slag forstummer for en Stund, | imens den tytter småt, og Tonen nemmer. Noe-Nygård.S.113.
2) (jf. III. tutte 1.2; biavl. ell. dial.) om bidronningen ved forestaaende sværmen: frembringe en skarp, pibende lyd. ABrun.Biavl.2 (1884).70. Biavl.16. UfF.
Udslyngeren. [-sløn[ng]‘∂r] flt. -e.
1) (bog, l. br.) person, der udslynger noget. (en) guddom som udslynger af tordenstenen. AOlrE.NG.58.
2) ting, redskab, der udslynger noget; spec. (jf. Udslynge-, Udslyngningsmaskine u. udslynge 1; biavl.) om honningudslynger. Biavl.65.
Undersætet. [2] (ogs. -sætter, en. Fleischer.B.685). (biavl.) om en slags forlængelse til en bikube, der anbringes under den, naar kuben bliver for lille. Fleischer. B.685. Kværnd.
vandfodrev. vbs. -ing (Biavl.122). (biavl.) sætte vand ind til bierne i stadet. Mærkes . . Tørst hos Bierne, bør Stadet vandfodres. Biavl.122.
Vildbygningen. [V.7] (biavl.) om biers anbringelse af voks paa tilfældige steder i bistadet under en periode med for stærk voksproduktion. Biavl.92. Haandbog iBiavl.(1944). 84.
Vokslaaget. spec. (jf. -segl 2; biavl.): laag af voks, hvormed bierne lukker celler med honning til vinterforraad ell. med larver i. Brehm.Krybd.533. Haandbog i Biavl.(1944).395.
Vokssvederen. (biavl., zool.) betegnelse for de bier, der afsondrer voks. Bergs.MS.2II.432.
Yngelcelleen. (ogs. Yngle-. Fleischer. B.162. BMøll.DyL.III.252). (biavl.) celle i yngeltavle. MBeyer.Illustreret Biven.(1851). 56. GHolstJensen.Biavl.(1944).84.
Yngeltavleen. (ogs. Yngle-. Fleischer.B.162.206). (biavl.) tavle (I.3.3) til ell. med yngel. Da.BiavlerTidende.1886.20. SorøAmtstid. 17/7 1945.10.sp.2.