Ordene på denne side optræder i den historiske ordbog Ordbog over det danske Sprog (1918-1956) med den redaktionelle forkortelse (bag.). Forkortelsen angiver at ordet har været brugt indenfor bagerfaget.
Se en beskrivelse af tabellens symboler og piktogrammer: Symboler og piktogrammer anvendt i Ordbog over det danske Sprog.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
| Afbrækningsmaskine | en. (bag.) maskine til afdeling af dej; dejdelemaskine. Lundb. |
| Brødformer | en. (bag.) maskine, hvori den i æltemaskinen æltede dejg formes til brød. OpfB.2III.269. |
| dej(g)ne | v. [‘dain∂] (ænyd. d. s.; afl. af I. Dej; bag. (Levin; nu næppe br.), dial.) lægge ell. ælte dej (især om rugbrødsdej. Kværnd.) enhver (maa) til eget Huses Fornødenhed lade deine, og enten selv udi Husene eller hos Bagerne bage.LaugsArt. 23/1 1726.§11. Modersmaalet . . er lidt . . gammeldags, saa Moder ikke godt kan lide nybagede Ord og allermindst naar hun ikke selv maae være med at deine og slaae op.Grundtv.LSk.41. FrGrundtv. LK.166. Feilb. || m. obj.: lave dej til (brød osv.). *Deine kand mand danske Kager | Udaf bare Vand og Meel.Sort.CC. 724. *Man pløjer, saar, og i sin Sved | Sit Brød med Kummer dejner.Falst.91. D&H. || overf. (jy.) om møllesten: klumpe melet sammen til fast masse, saa der ikke kan males. de graa, sløvslidte, ubilede Møllesten skurer og dejgner med deres riflede Ganer.Aakj.VF.176. jf. Feilb.II. 345 (u. kværn). |
| dødbagt | part. adj. [II.2.10] (bag.) om bagværk: som er tungt, fx. fordi dejen ikke har været tilstrækkelig hævet. Amberg. Larsen. OrdbS. |
| Fastekringle | en. [I] (bag.) en slags blød kringle. Const.Kogeb.251. Sal.2VII.786. |
| Fløderulle | en. (bag.) butterdejskage (rulle) m. flødeskum. FrkJ.Kogeb.302. |
| Georginekage | en. (vel af propr. Georgine, afl. af Georg; bag.) en slags lagkage. Bageri. O Hansen.Konditor-Bogen.(1916).24. |
| halvsigtet | part. adj. (møl., bag.) om mel ell. brød, der indeholder mindre kvanta klid). JVJens.D.35. Sal.2IV.174. |
| Hamborgersurbrød | et. (bag.) lille, rundt surbrød uden kommen. OrdbS. |
| Hofdessert | en. (bag., kog.) en dessert af chokolade, flødeskum og mandler. Bageri. ISuhr.Mad.7(1917).287. |
| Hornfyld | en, et. [3.2] (bag.) fyld til overflødighedshorn. Konditorforeningens Medlemsblad. 1915/18.334. |
| Husholdningsbrød | et. (bag.) franskbrød bagt i form. Bageri. |
| Hvedebolle | en. ( |
| Hvedeknop | en. (bag.) mindre, rundt ell. (nu især) firkantet stykke hvedebrød (hvoraf der ved overskæring faas to hvedetvebakker). Moth.H333. Hun bragte ham Brevet i en Hvedeknop, som hun solgte ham paa Slotsvagten. Skuesp.VIII.7. VSO. JVJens.A.I.103. || i sammenligninger. Kan et syndigt Menneske æde vor Herre som en anden Hvedeknop (dvs.: i nadveren). PMøll.I.234. især (dagl.) om ganske lyse, (lidt) fyldige personer (med et lidt enfoldigt udseende): *Hun er saa trind som en Hvedeknup. Winth.II.171. han saae ud som en Hvedeknop. HCAnd.IV.354. |
| Hvedekringle | en. ( |
| Hvedetvebak | en. (bag.; nu l. br.) d. s. s. II. Hvede. (Kalk.V.489). Hele Familien er gaaet paa Frederiksberg for at drikke The, høre Klokkerne ringe og spise varme Hvedetvebakker.StoreBededagsaften. (1864).7. smst.15. Schand.TF.II.385. D&H. Feilb. |
| Hæveevne | en. spec. [3.2] (bag.) om gær: evne til at hæve dejen. Const.Kogeb.246.248. |
| Hævstykke | et. (til I. hæve 3.2; bag.) (et stykke) surdejg. MøllH.I.319. Hvorledes bliver Brødet, naar Hævstykket eller Dejgen har ligget for længe? Lommebog for Bagermestre.1902.187. |
| Hølper | en. [‘høl’b∂r] (nu næppe br. Hylper. MHamm.FO.I.7). flt. -e. (vel fra nt., jf. (m)nt. holl. hulper; egl. sa. ord som Hjælper; bag.) andensvend i et bageri. Pol. 16/11 1898.2.sp.3. Ugelønnen for Bagersvende er mindst . . 28 Kr. for Hølpere. Lommebog for Bagermestre.1902.142. Meyer. |
| Isbrød | et. [3] (bag.) om forsk. slags biskuit olgn. bagværk, der serveres til is. Isbrød som Marengs, Vafler, Fløjter eller Makroner. FrkJ.Kogeb.282. |
| Isbøsse | en. [3] (bag., kog.) bøsse (I.1.4), hvori isen fryses. Huusholdn.(1799).II.132. Const. Kogeb.203. |
| Iskræm | en. [3] (bag. ell. kog.) dessert af frossen kræm; nu især (efter eng. icecream) om fyld til isvafler olgn. Skumis kaldes en Iscrême som (ligner vanilleis), hvori indpiskes Fløde. CGinderup.Det da.Køkken. (1888).308. TelefB.1926.sp.3593. |
| Jærnbrød | et. (bag.) brød, indeholdende jærn (1.2), beregnet paa blodfattige mennesker (jf. -tvebak). Dag Nyh. 3/12 1911.B.1.sp.2. |
| Jærntvebak | en. (jf. -brød; bag.) jærnholdig tvebak, beregnet for blodfattige olgn. DagNyh. 3/12 1911.B.1. sp.2. |
| Kneder ell. (nu kun) Kneter | en. [‘kne·d∂r] ( |
| Korendekage | en. (bag.) kage, der er bestrøet med melis og korender. FrkJ.Kogeb.311. KBirk Grønb.BS.23. |
| Krumkage | en. (bag.) d. s. s. Høvlspaan 2.2 (jf. Knepkage). Moth.K360. PAHeib.Sk.II.120. Tops. I.183. || hertil: Krumkage-jærn, jærn, hvormed krumkagerne krummes. Moth.K361. Huusm.(1793).280. VSO. |
| Kryddertvebak | en. (især bag.) tvebak, bagt af hvedemel med tilsætning af krydderier; krydder (I). VSO. MO. Schand.O.I.29. Feilb. |
| Krystalmel | et. 1) (fagl.) krystallinsk stof, som man (ved en særlig proces) har givet melform. Sal.2XIV.801. 2) (vist dannet efter -sukker, -sæbe; bag. ell. kog.) en slags finere hvedemel. Const.Kogeb.8(1920).295. |
| Kræmkage | en. (bag., kog.) kage med kræm (3) indeni. Chievitz.FG.171. CMøll. PF.369. PARosenb.HermanBang.(1912).20. |
| Kvalmkammer | et. (til I. Kvalm 1; bag., foræld.) rum (fx. oven over bagerovnen), hvor dejen hensattes til hævning (raskning). MøllH.I.321. |
| Linsemakron | en. [2.5] (bag.) linse med makrondej. FrkJ.Kogeb.311. |
| maltsyrnet | part. adj. maltsyrnet brød, (bag.) brød af surdejg, der er fremstillet v. hj. af rendyrkede mælkesyrebakterier, som udvikles paa en særlig tilberedt maltmæsk, og af rendyrket gær. Riget. 1/12 1913.6.sp.3. Sal.2IV.170. |
| Marcipanmasse | en. (bag.) om (let sukret) mandeldej(g), hvoraf der ved tilsætning af sukker fremstilles marcipan. Krak. 1923.II.654. |
| Melkammer | et. (bag.) kammer ved bageri, hvor melet opbevares. Garnisonsbageriets Meelkammer. MR.1840.15. |
| Mosaikkage | en. (bag.) en slags bagværk, der har felter m. forsk. farve. Bageri. |
| Oblatpapir | et. (bag.) underlagspapir under en lagkage. ORung.VS.30. |
| Overhvede | en. (jf. over- 1.1 samt I. Over 1, Overkrydder; bag.) den øverste af to sammenhængende hveder (II). |
| Overtvebak | en. (jf. I. Over 1 samt Over-hvede, -krydder; især bag.) tvebak, hvis ene side danner en krumning (svarende til toppen af den bolle, der overskæres i to halvdele til tvebakker). VortHj. I2.22. (rørsvampen) ligner da i Farve og Form en Overtvebak eller en Bolle. Landm B.III.247. |
| Ovnsætter | en. 1) (bag., foræld.) bagersvend, der satte brødene i ovnen; herdpaasætter. vAph.(1759). 2) (fagl.) haandværker, der opsætter ovne. Brandes.X.545. TelefB.1934.sp.4574. |
| Paasætter | en. til -sætte 1; især (jf. Ovnsætter; bag.) i ssg. Herdpaasætter, om bagersvend, der har den bestilling at sætte rugbrødene i ovnen. OrdbS. |
| Pindsvinekage | en. (kog. ell. bag.) kage med chokoladeglasur, hvori der er stukket ristede mandelsnitter. Pindsvins-: Mangor.Kogebogs Fortsættelse.23(1892).164. NutidsMad.[1931]. 291. |
| Pladebrød | et. [I.1.2] (bag.) brød, der bages paa (bage)plade (mods. Formbrød). Const.GH.20. |
| Pladestage | en. (bag.) redskab (stage), hvormed pladerne sættes ind i ovnen. Lundb.261. |
| Raskeskab | et. (jf. nt. raschstube samt Kvalmkammer; af I. raske; bag.) rum (skab), hvor dejg henstilles til raskning. Elektroteknikeren.1931.192. AlbDam.B.190. |
| Riskage | en. (kog., bag.) kage, hvortil bl. a. anvendes rismel ell. risengryn. OeconH.(1784).I.256. VSO. TomKrist.SE.99. |
| Rosinbrød | et. (jf. -bolle, -kage; især bag.) bagværk (bolle, franskbrød) med rosiner i. Bageri. Aarb KbhAmt.1923.111. |
| Rugsigtebrød | et. (især bag.) brød af rugsigtemel. VortHj.II1.80. |
| Rugsigtemel | et. (især bag.) sigtet rugmel. FrkJ.Kogeb.319. |
| Rugtvebak | en. (især bag.) tvebak, bagt af rugmel. Moth.R132. Aarestr.SS. III.145. ISuhr.Mad.10(1923).233. |
| Rundebrød | et. (ogs. Rund-. Phønixb.FM. 1727.Nr.11.6. Birkedal.O.I.49). (jf. Fladbrød; til III. rund 1.2; bag., foræld.) lille, rundt stykke bagværk (rundstykke, bolle olgn.). den der af Hungers Nød har stjaalet et Runde-Brød.Argus.1770.Nr.2.1. KommensKringler, Annis Kager, Hvede – Simler, Tvebakker, Rundebrød. BiblNyttSkr.661. Oehl.Er.I.13. *Fyens Form, den minder lidt | om et Rundebrød (et Wiener). Rich. VL.25. NicHolm.GA.5. jf.: (to) Fireskillingsrundebrød. Blich.(1920).XXIV.23. |
| Saltbrød | et. (jf. -giffel, -kringle, -stang; bag., l. br.) om smaabrød, bestrøet med salt inden bagningen. jeg drak mit Øl færdigt og spiste smaa Stykker Saltbrød. KLars.LF. 55. |
| Saltgiffel | en. (jf. -brød; bag.) giffel, der er bestrøet med salt inden bagningen. ISuhr.Mad.10(1923).167. |
| sammale | v. [-‘ma?l∂] (møl., bag.) male en kornsort sammen med en anden ell. fremstille en slags mel ved maling af to kornsorter samtidig; især i part. sammalet brugt som adj. det af mange Læger stærkt anbefalede Sundhedsbrød af sammalet Hvede. Pol. 27/1 1935.Sønd.22.sp.4. |
| Skydebræt | et. 1) [1.1] bræt, der kan skydes, ell. hvormed noget kan skydes; spec.: 1.1) (nu sj.) bræt, der kan skydes for (en aabning), frem og tilbage. JHSmidth. (VSO.). Bl&T. om bordfløj: S&B. 1.2) (bag., foræld.) bræt, hvormed brød skydes ind i og ud af ovnen; skydsel. Amberg. 1.3)  |
| Skørdej(g) | en. (bag.; nu l. br.) kagedejg af lignende art som mørdejg, men med mere smør og mindre sukker. Mangor.KogebogsFortsættelse.5(1854).99. LAdeler.Kogebog.(1893).97. || overf.: ikke være af skørdejg, ikke være skrøbelig, sart; være robust, kraftig. Hun er ligegodt Krabatens, den unge Frøken, hun er ikke af Skjørdejg! CMøll.F.164. |
| Slagstage | en. [I.12.1] (jf. ty. schlagschieber; sml. Slaastage; bag.) redskab (stage) med langt, smalt blad, hvormed fint brød (franskbrød) indsættes i ovnen. VSO. Lundb.261. Aftenbladet 4/6 1933.11.sp.4 (se u. V. skue). |
| Smaatbrød | et. (bag.) om rundstykker, kryddere, simler olgn. Pol. 15/9 1940.6.sp.6. |
| Smørberkes | et. (bag.) berkes, hvortil der er anvendt rigeligt smør. Smør- eller Theebirkes. JulianeDahl. Kogebog.(1855).591. Pol. 25/1 1940.11.sp.6. |
| Smørdej(g) | en. (efter ty. butterteig; bag.) d. s. s. Butterdej. Moth.S548. Mariebilleder af Sølv, Kobber, Messing . . Sukker, Smørdei. Bagges.DV.XI.90. Det samme (dvs.: at det er ufordøjeligt) gælder om Smørdej, hvilket ogsaa er udtrykt i det bekjendte Ordsprog: “Svinelæder forgaar, men Butterdej bestaar”. HStrøm.BørnsKost. (1883).41. ISuhr.Mad.10(1923).237.241. || hertil: Smørdej(g)s-kage, -kringle, -rand, -snitte ofl. |
| Smørhorn | et. (bag.) horn (3.4), der tillaves med rigeligt smør (margarine). FrkJ.Kogeb.23(1921).284. |
| Smørkiks | en. (bag.) kiks, fremstillet af smørdej. Nutids Mad.2(1936).317. |
| Smørkræm | en. (bag., kog.) en af flormelis, smør, æggeblomme (og vanille) fremstillet kræm. ISuhr.Mad.10(1923).248.272. NutidsMad.[1931].291. |
| Sparebrød | et. (jf. Menagebrød; bag.) hjemmebagt brød, til hvis dej der er anvendt melbesparende tilsætninger, ell. i hvis dej der er brugt vand for mælk olgn. Pol. 20/11 1940.11.sp.4. |
| Speciekage, Specieskage | en. [5] (jf. -krans; bag.) d. s. s. Specie 5. (kager) à 2 Øre . . Speciekager. Bageri. |
| Speciekrans, Specieskrans | en. [5] (bag.) lille (specie)kage i form af en ring. Species-: ERasmussen.Conditori.(1865).45. Specie-: NutidsMad.2(1936).326. |
| Sporejærn | et. spec. [I.3.3] (bag.): kagespore (klejnespore). Moth. S675. CMüller.Koge-Bog.(1785).23. Const. Kogeb.118. Feilb. |
| Strutbakkelse | en. (jf. Strudbakkelse; bag.) 1) (til Strut 2; nu næppe br.). Strudbakkelse, Strutbakkelse, et Slags Kager i Kiøbenhavn, i Form af en tynd, kantet Pølse, som koges i Smør eller Fedt. MO. 2) (til II. strutte 2) en slags særlig høj vandbakkelse. Bagning.52. |
| Svanekage | en. (bag.) en slags lagkage. Bageri. |
| Sølvkage | en. (bag.) sandkage, der er helt hvid (bl. a. tilberedt af æggehvider). Const.Kogeb.254. Bagning.13. |
| Taffeloblat | en. (jf. Oblat 2.1; bag.) dejgskive som underlag under konditorkager. VareL.4631. |
| Talbrød | et. (bag., foræld.) det brød i en bagning (bægt), hvorpaa der tryktes et tal, som angav antallet af brødene i bagningen. VSO. MO. |
| Tekage | en. 1) (bag.) (smaa)kage, der spises til te. Const.GH.33. ISuhr.Mad.10 (1923).254.261. 2) (nu næppe br.) lille skive (kage) af sammenpressede teblade. Funke. (1801).II.211. VareL.(1807).III.205. |
| Tilslaaning | en. vbs. til -slaa; spec. (jf. -slaa 2, -slag 2; bag.) konkr., om vand ell. mælk, der tilsættes brøddejgen under æltningen. LSal.II.303. |
| Tællestue | en. [VII.1] (fagl.) stue, mindre rum, hvori (op)tælling foregaar; fx. paa Mønten: i den gamle Møntgaard . . stod Tante M. . . i Tællestuen og talte Landets Penge. ORung.VS.86. || (bag.) rum, hvor brødet (før det sælges fra butikken) indbæres til tælling (og hvor ogs. forsk. andre arbejder udføres). |
| Underhvede | en. (jf. Under- B 1.2, II. Under, Underkrydder; bag.) den af den overskaarne hvedebolles nederste flade halvdel dannede hvede (II). |
| Underskorpe | en. (jf. Under- B 1.2; bag.) skorpe paa undersiden af brød. vAph. (1759). OeconH.(1784).II.110. BornhHaandv Er.75. |
| Undertvebak | en. (jf. Under- B 1.2 samt II. Under, Under – hvede, -krydder; især bag.) tvebak, dannet af den underste halvdel af den overskaarne bolle. VSO.VII.301. Vort Hj.I,2.22. |
| Vaffelblad | et. (bag.) om hvert af de blade i et vaffeljærn ell. andet lign. apparat, hvorimellem vaflen bages. KonditorlaugetsMedlemsblad. 1/1 1938.16.sp.2. |
| Vandberkes | et. (bag.) berkesbrød, hvortil der anvendes vand i st. f. smør. JulianeDahl.Kogebog.(1855).590. |
| Vandfranskbrød | et. (bag.) franskbrød, hvortil dejen er lagt i vand (og ikke i mælk). Winth.(Tilsk.1918.I.150). MReinhardt.FE. II.90. |
| Vandglasur | en. (bag.) glasur af sukker, udrørt i vand (m. forsk. tilsætninger). ISuhr.Mad.10(1923).247. |
| Vandhævning | en. (bag.) hævning, hvorved dejen (i varmt vejr) lægges i koldt vand (for at forhale gæringen). Nutids Mad.2(1936).299. |
| Vandkrans | en. 1) (med.) vandfyldt krans (4.1), brugt som underlag for legemsdel ved lang sengeliggen. VortHj.II,2.236. 2) (bag.) kransformet bagværk, hvortil dejen har ligget og hævet i vand. NutidsMad.2(1936).304. 3)  |
| Vandrebord | et. [3.2] (bag.) indretning (i store bagerier), hvorved brødet under bagningen føres gennem ovnen. GyldendLeks. 121. |
| Wienersvend | en. (bag.) bagersvend, som laver wienerbrød. Lommebog for Bagermestre.(1902).142. i det store Bageri (var der) Wienersvende, Dejglæggere, Knetere. Aftenbladet. 4/6 1933.11.sp.4. |
| Visitkage | en. (bag.) navn paa en slags smaa, lækre (konditor-)-kager (egnet til at serveres ved eftermiddagsvisitter). NatTid. 1/10 1926.Aft.6.sp.1. Socialdem. 24/6 1951.Sønd.4.sp.4. |
| Vægstikke | en. (bag.) opretstaaende metalramme forsynet med et antal vandrette pinde, hvorpaa plader med brød ell. kager kan anbringes. Telef B. 1944.sp.4715. |
| Æblefisk | en. (bag.) aflang kage, bestaaende af et firkantet stykke butterdejg, der lægges sammen om æblemarmelade. Nordisk Bager- og Konditor-Leksikon.I.(1948). 138. |
| Æblesnitte | en. 1) afskaaret stykke æble. se u. I. Snitte 2.1. 2) (bag.) afskaaret stykke æblekage (3). Bl&T. |
| Æbletaske | en. (bag.) d. s. s. -top. BerlTid. 12/12 1949.M.20.sp.3. |
| Æbletop | en. (jf. -taske; bag.) kage med æblemarmelade imellem underlaget og den halvkugleformede overdel. Nordisk Bager- og Konditor- Leksikon.II. (1949).1268. |
| Æggekringle | en. (bag., foræld.) kringle, der overstryges med æggehvide og koges. Langebek. Lex.A42 c (Æg-). Cit.1772. (Nordisk Bager- og Konditor-Leksikon.II.(1949).648). Oehl.XV. 174. i sammenligning: hun er saa . . let og trind som en Æggekringle. Winth.IX.139. |