Onsdag den 18. april 2018 mødtes det sprogteknologiske udvalg for første gang i Dansk Sprognævns lokaler.
Udvalget skal undersøge hvordan det står til med dansk sprogteknologi – fx den del af kunstig intelligens der kan oversætte til og fra dansk, og som bl.a. kan få robotter og biler til at tale dansk.
Derudover skal udvalget afklare behovet og perspektiverne for en national termbank, herunder hvilke domæner den skal dække.
- Dansk Sprognævn er vært for udvalget.
- Arbejdet skal være afsluttet medio 2019.
- Bloggen sprogtek2018.dk er udvalgets centrale informations- og debatforum.