Indholdet på denne side er mere end 15 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Kritik af virksomheders kommunikation

“Intimideringskommunikation” er titlen på en ny bog om virksomheders positive kommunikation.

Forskere ved Aalborg Universitet har kigget nærmere på hvad ledere kan opnå med positiv kommunikation over for de ansatte. Det som ligner en charmeoffensiv, kan også ses som en magtdemonstration som benytter sig af såkaldt mafiakommunikation.

“Med bogen prøver vi at anlægge et andet og mere kritisk perspektiv på moderne virksomhedskommunikation. Et perspektiv, der gør frygt og usikkerhed hos medarbejderne til det centrale, når man skal forstå, hvordan moderne virksomhedskommunikation virker,” fortæller Thomas Borchmann, lektor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, til Videnskab.dk.