Konferencens titel er “Geographic grounding: Place, direction and landscape in the grammars of the world”, og formålet er:
- at udforske den tværsproglige variation i kodning af rumlig information og dens samspil med rumlig kognition og kulturel praksis
- at vise hvordan truede og marginaliserede sprog kan bidrage til vores forståelse af denne sammenhæng
- at diskutere de særlige udfordringer som landskabsforankrende sproglige systemer står overfor i situationer hvor små sprogsamfund er under pres for at skifte til et dominerede sprog, eller hvor det omgivende miljø selv undergår forandring.
Konferencen vil i 23 foredrag behandle 22 sprog fra 13 ubeslægtede sprogfamilier, bl.a. finsk, palula, saaroa og caac. Abstractene spænder vidt fra nærstudier af specifikke forhold i enkeltsprog til emner som toponymi og rumlige metaforer og retnings- og stedeksempler.
De tre plenartalere er Michael Fortescue fra Københavns Universitet, Niclas Burenhult fra Lunds Universitet og Gabriela Peréz Baéz fra Institut for antropologi ved Smithsonian Institute.
- Tid og sted: 30. og 31. maj 2016 på Københavns Universitet Amager.
- Læs mere, og se hele programmet på INSS’ hjemmeside.
- Tilmelding senest den 15. april 2016 via INSS’ hjemmeside. Konferencegebyret er 450 kroner.