Indholdet på denne side er mere end 11 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Konference om parallelsproglighed på nordiske universiteter

Fredag d. 3. maj 2013 afholder Nordisk Parallelsprognetværk konference om parallelsproglighed og internationalisering i det nordiske universitetsmiljø.

På konferencen, som har titlen “Parallelsproglighed og internationalisering på nordiske universiteter – dyrt men dejligt!”, vil en arbejdsgruppe bestående af nordiske forskere og administratorer præsentere deres forslag til hvordan man sikrer at universiteterne deltager på fuld kraft i internationaliseringen af forskning og undervisning, samtidig med at man intensiverer den rolle universiteterne spiller for deres respektive lokale samfund.

Program:

  • 9.30-10.00: Åbning af konferencen ved Danmarks kulturminister, Marianne Jelved.
  • 10.00-10.30: Olle Josephson præsenterer gruppens arbejde og sammenfatter herunder landerapporter og NORDAND.
  • 10.30-10.50: Frans Gregersen præsenterer gruppens oplæg til diskussion af valg af undervisningssprog og sprogpolitiske anbefalinger; intro til den konkretiserende eksempelfestival.
  • 11.00-11.30: Best practice-festival i salen med følgende præsentationer:
    • Anne Holmen om Københavns Universitets arbejde med en sprogstrategi (DK).
    • Taina Saarinen om det finske netværk for sprogpolitik (FI).
    • Viggo Kann om sprogpolitik og praksis på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm (SE).
    • Marita Kristiansen om fagsprog og termbaser i sprogpolitiske indsatser i Norge (NO).
    • Anna Kristina Hultgren om sammenhængen mellem brug af engelsk og world class excellence på danske universiteter (DK).
    • Tina Didriksen om Center for Internationalisering og Parallelsprogligheds daglige parallelsprogspraksis (DK).
  • 11.30-12.00: Anne Holmen: Parallelsprogligheden og de minoritetssprogstalende.
  • 12.00-13.00: Frokost.
  • 13.00-14.00: Gruppearbejde i funktionsopdelte grupper på tværs af lande.
  • 14.00-14.30: Kaffe og the.
  • 14.30-14.45: Ástráður Eysteinsson og Gjert Kristoffersen: Dekanens synspunkt.
  • 14.45-15.00: Monica Londen og Jakob Thøgersen: Underviserens synspunkt.
  • 15.00-15.15: Jan-Ola Östman og Ari Páll Kristinsson: Forskerens synspunkt.
  • 15.15-15.45: Opsummering og diskussion.
  • 15.45-16.00: Sprogpolitiske anbefalinger sådan som arbejdsgruppen ser dem på baggrund af konferencens resultater ved Olle Josephson og Frans Gregersen.