Kravene til hvad kommunikationsrådgiveren skal kunne, er stigende. Siden man begyndte at rådgive i kommunikation i 1960’erne, har kommunikationsrådgivningen forandret sig og er i dag stadig under forandring, skriver lektor i kommunikation Gitte Gravengaard og forsker i Dansk Sprognævn Anne Kjærgaard på Kommunikationsforum.dk.
Hvor kommunikationsrådgivningen i 1960’erne primært havde fokus på de sproglige og lingvistiske muligheder for forbedringer i tekster, har man i dag som kommunikationsrådgiver også fokus på organisationens rolle i kommunikationen.
I fremtiden tyder det på at kommunikationsrådgiveren også må erhverve sig viden indenfor analyse og håndtering af big data. De store datamængder gør det nemlig muligt at få et overblik over hvordan ens målgruppe handler, hvilket er vigtig viden i arbejdet med kommunikation.
Udviklingen mod brugen af big data i kommunikationsrådgivningen betyder dog ikke at rådgiveren ikke længere skal give lingvistisk, sproglig rådgivning eller inddrage viden om kulturen og arbejdsprocesserne i organisationen i samarbejde med organisationen.
Tværtimod skal kommunikationsrådgivningen kunne navigere indenfor de forskellige tilgange til kommunikationsrådgivningen alt efter hvilke typer kommunikations- og rådgivningsopgave vedkommende skal løse, hvilket gør arbejdet med kommunikationsrådgivning endnu mere komplekst.