Affaldshåndtering, antidrivhuseffekt og CO2-kompensation er blot tre ud af ca. 900 danske og engelske ord der er at finde i den nye online klimaordbog fra Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Udgivelsen sker i forbindelse med klimakonferencen COP15 og er bl.a. tænkt som hjælp til oversættere, journalister og andre der kommunikerer på dansk og engelsk i forbindelse med konferencen.
Ordbogen er blevet til i et samarbejde mellem København Universitets Klimasekretariat, Dansk Sprognævn, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Center for Sprogteknologi og er gratis for alle at benytte.
Læs mere om klimaordbogen og find ud af hvad soil carbon sequestration og anthropogenic C02 betyder på Københavns Universitets hjemmeside.