Indholdet på denne side er mere end 13 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Jyder slår københavnere i dialekttest

Den hidtil største undersøgelse af hvor gode vi er til dialekter, er netop afsluttet. Resultaterne viser at både køn, alder og hvilken landsdel man kommer fra, gør en forskel.

Næsten 30.000 danskere har deltaget i Videnskab.dk’s undersøgelse af hvor gode vi er til at kende dialekterne fra hinanden. Undersøgelsen er konstrueret af sprogforskeren Michal Ejstrup fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Læs mere om dialekttesten i artiklen Hjælp en forsker: Hvor godt kender vi vores dialekter? eller i en tidligere nyhed her på Sproget.dk.rnDu kan stadig nå at prøve testen på Videnskab.dk.

Resultatet af testen viser at folk bosat vest for Storebælt generelt er bedre til at stedfæste dialekterne end østdanskerne. Derudover viser resultaterne at mænd er bedre end kvinder og at ældre mennesker kun er meget lidt bedre end unge.

Michael Ejstrup mener derudover at undersøgelsen viser at dialekterne lever i bedste velgående: “Vi taler stadig dansk på mange måder, og vi er vilde med mangfoldigheden. Medierne må stramme ballerne og se at få ryddet pladsen til mere sproglig mangfoldighed.”