I forbindelse med Sprogdagen 2020 uddeles sprogpriser i tre forskellige kategorier:
- ‘Årets bedste tekst’
- ‘Årets bedste SoMe-tekst’
- ‘Årets bedste visuelle budskab’
Disse priser er med til at hylde det gode danske sprog i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor og at inspirere andre til veludført kommunikation.
Måske kender du en dygtig skribent? Hvis du er stødt på en prisværdig tekst, eller måske selv har skrevet en, så følg linket herunder.
Du kan indstille tekster indtil den 2. marts 2020. Priserne uddeles til Sprogdagen 2020, som finder sted den 30. marts 2020.