Indholdet på denne side er mere end 15 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Indbyggerbetegnelser på sproget.dk

Under Råd og reglers ordlister kan man nu også finde en liste over danske indbyggerbetegnelser. Her kan man fx se at en person fra Ribe kaldes en “ripenser”.

Listen stemmer overens med de former man finder i den gældende Retskrivningsordbog. Listen indeholder dog kun indbyggerbetegnelser fra købstæder fordi den bygger på en liste som Dansk Sprognævn offentliggjorde i 1957.

Brugerbidrag er velkomne

Hvis man kender til en indbyggerbetegnelse som ikke optræder på listen, er man velkommen til at tilføje den i en kommentar nederst på siden.