Hvorfor må man ikke sige neger?

Den niggerdreng man i børnesangen Elefantens Vuggevise fra 1947 måtte bruge som rangle, er i dag skiftet ud med en kokosnød ligesom et negerkys nu hedder flødebolle. Men hvorfor det er politisk ukorrekt at kalde en sort for ‘neger’? Det har videnskab.dk spurgt seniorforsker fra Dansk Sprognævn Jørgen Schack om.

Jørgen Schack fortæller at der indtil 1970’erne ikke var noget galt i at bruge ordet ‘neger’, og at folk med afrikansk baggrund sågar brugte den betegnelse om sig selv. Martin Luther King brugte for eksempel ordet ‘negro’ om sig selv og sine tilhængere, men efter hans død lagde den sorte borgerrettighedsbevægelse afstand til det og kaldte i stedet sig selv for ‘black’.

Borgerrettighedsbevægelsens ‘nye’ racebevidsthed smittede af, og ‘neger’, den danske variant af ‘negro’, blev også politisk ukorrekt herhjemme. Jørgens Schack fortæller at det er et velkendt fænomen at neutrale betegnelser ‘pludselig’ bliver stødende og nævner både ‘muhammedaner’ og ‘fremmedarbejder’ som eksempler på ord der dels er blevet politisk ukorrekte, dels er så omdiskuterede at det at bruge dem virker provokerende.

Professor Poul Duedahl fra Aalborg Universitets Institut for Kultur og Globale Studier har et bud på hvorfor nogle mennesker føler sig provokerede af at blive kaldt for negere. Ifølge ham skyldes det at litteraturen op gennem historien har anvendt betegnelsen ‘neger’ til at opdele folk i et hierarki baseret på hudfarve. Især i kolonitiden begyndte den hierarkiske raceopdeling hvor nogle racer blev beskrevet som mere værd end andre, og det ladede ordet ‘neger’ med negativ værdi.

Der er dog i dag diskussioner om hvorvidt det (stadig) er politisk ukorrekt at kalde en sort for neger og Per Durst-Andersen, professor på Copenhagen Business School, mener faktisk at man slet ikke kan tale om ‘neger’ som politisk ukorrekt ord i en dansk kontekst.