På mødet vil Frans Gregersen fortælle om det danske talesprogs udvikling siden år 1900 og på den baggrund give eksempler på hvordan denne udvikling også har påvirket skriftsproget. Med afsæt heri vil han diskutere om det vil være en god ide at påbegynde arbejdet med en retskrivningsreform.
Alle er velkommen til at deltage i mødet. Deltagelse kræver ikke tilmelding og er gratis.
- Tid og sted: 20. februar kl. 17-19 på Hauser Plads 20. 3. sal, København K.
- Læs mere om arrangementet på Kommunikation og Sprogs hjemmeside og på Københavns Universitets hjemmeside.
Siden 1999 har den 21. februar været international modersmålsdag. Dagen blev indstiftet af UNESCO med det formål at fremme sproglig mangfoldighed og flersprogethed verden over. Læs mere om den internationale modersmålsdag på UNESCO’s hjemmeside (siden er på engelsk).