Selvom Danmark er et land omkranset af vand er der kun meget få bynavne der ender på -havn, hvordan kan det være? Og hvorfor ender så forholdsvis mange byer på -rup eller –drup? Det har videnskab.dk spurgt lektor og ph.d. på Institut for Navneforskning på Københavns Universitet Peder Gammeltoft om. Han forklarer bl.a. at stednavne er dannet af de mennesker der levede i og omkring det navngivne område, og de navngav efter hvad der var vigtigt for dem. En havn har altså tilsyneladende ikke været vigtig, men derimod har det været vigtigt at angive hvis der eksempelvis var handel. Derfor er der flere bynavne i Danmark der ender på -købing. Videre fortæller Peder Gammeltoft at man ved at se på ‘sit eget’ bynavn nogenlunde kan datere hvornår navnet er opstået. I vikingetiden opstod der for eksempel mange byer der ender på -rup mens der i jernalderen blev ‘opfundet’ mange navne med endelserne -sted, -lev eller -um. Nogle af de ældste danske stednavne er dog dem der ender på -ing, de kan være mere end 2000 år gamle!
- For at læse artiklen i sin fulde længde, se videnskab.dk’s hjemmeside.