Indholdet på denne side er mere end 13 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Humanistiske småfag får støtte

Græsk og latin samt syv andre mindre sprog- og kulturfag på Københavns Universitet får nu økonomisk hjælp af universitetets ledelse.

Københavns Universitets ledelse har besluttet at støtte ni små fag som ikke er omfattet af videnskabsministerens småfagsordning med det samme beløb som de ville modtage hvis de var omfattet af ordningen. Fagene kan på denne måde se frem til en årlig check på 1,25 millioner kroner.

På Københavns Universitets hjemmeside fortæller rektor Ralf Hemmingsen at det er vigtigt at bevare de små sprog- og kulturfag, da de bl.a. omfatter vigtige videnskabs- og kulturområder og spiller en stor rolle hos en række større fag.

Læs mere om støtten til de små fag på Københavns Universitets hjemmeside.