Indholdet på denne side er mere end 3 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Hjælp os med at finde årets ord 2021

Sammen med Klog på Sprog på DR P1 indkalder Sprognævnet forslag til årets ord 2021. Alle kan være med til at indstille ord der siger noget om 2021.

Samfundssind blev årets ord i 2020, og nu er det tid til at finde frem til hvilket ord der karakteriserer 2021 bedst.

Send dit bud på årets ord, og forklar gerne hvorfor du har valgt dette ord. Du kan skrive din e-mailadresse hvis du gerne vil kontaktes og uddybe dit forslag. Du må gerne indsende flere ord.