Hvert år sætter Hieronymusdagen fokus på væsentlige sproglige temaer. I år handler det om vigtigheden af at bevare den sproglige mangfoldighed. Dette er særlig relevant i takt med at flere og flere sproguddannelser bliver lukket rundtomkring på landets universiteter.
Hieronymusdagen søger at fremhæve styrken ved at have flere sproglige perspektiver på verden, understrege behovet for dygtige sprogmennesker og naturligvis dygtige oversættere.
Årets tema, “Sproglig mangfoldighed giver styrke“, behandles på dagen både kritisk gennem en række inddragende aktiviteter samt en paneldebat (med deltagelse af bl.a. den internationalt kendte sprogforsker, professor Robert Phillipson) og positivt ved at vise hvad en række mere fremmede og mindre kendte sprog kan.
- Tid og sted: Fredag den 30. september kl. 13.00-22.00 på Københavns Universitet Amager.
- Læs mere om Hieronymusdagen her.