Indholdet på denne side er mere end 16 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Fremtidssikring af DICTUS

Talegenkendelsesprogrammet DICTUS sikres via bevilling fra kulturministeren.

Danske Handicaporganisationer, der administrerer talegenkendelsesprogrammet DICTUS, har fået bevilget 550.000 kr. af kulturminister Carina Christensen. Kulturministeriet og Videnskabsministeriet stod bag lanceringen af DICTUS der siden 2006 har givet personer med fysisk handicap eller ordblindhed mulighed for selv at kunne skrive på en computer. Med talegenkendelse kan man tale til computeren der efterfølgende oversætter talen til tekst i for eksempel Outlook eller Word.