Indholdet på denne side er mere end 7 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Foredrag om morfologi set fra et funktionelt perspektiv

Fredag den 28. april 2017 holder lektor ved Syddansk Universitet Peter Juul Nielsen foredrag i DFL-kredsen (Dansk Funktionel Lingvistik).

Foredraget tager udgangspunkt i en række spørgsmål vedrørende infinitte verbalformer i dansk:

  • Hvad betyder det om at er til sted eller udeladt foran infinitiven?
  • Hvad er det kodede indhold i supinum-morfemet –(e)t?
  • Hvordan kan man beskrive forskellen i morfologisk struktur mellem perfektum participium (som bøjes i numerus og bestemthed) og supinum (som ikke bøjes), og hvilken betydning ligger der i forskellen?
  • Skal de infinitte verbalformer beskrives som et resultat af bøjning eller afledning?

Peter Juul Nielsen har behandlet disse spørgsmål i bogen Functional Structure in Morphology and the Case of Nonfinite Verbs, som præsenteres på dagen, hvor den også kan købes med rabat.

  • Tid og sted: Fredag den 28. april 2017, kl. 14-16, Søndre Campus, Københavns Universitet, lokale 22.0.49.