Paul Frommer er en amerikansk lingvist der især er kendt som ophavsmanden bag na’vi-sproget. Na’vi er et fiktivt konstrueret sprog der oprindeligt blev lavet til filmen Avatar fra 2009. Foredraget handler blandt andet om hvordan Paul Frommer har konstrueret dette sprog, med særligt fokus på dets fonetik og fonologi, morfologi, syntaks og pragmatik. Foredraget kommer også til at handle om Paul Frommers egen baggrund og det sprogsamfund der udviklede sig omkring na’vi.
Foredraget er arrangeret af lingvistikstudenterforeningen SOLIA (Student Organization of Language Invention Aarhus), der beskæftiger sig med conlangs (konstruerede sprog).
Foredraget vil foregå på Zoom, da Paul Frommer bor i Californien. Det er muligt at mødes i Nobelsalen på Aarhus Universitet, men der kommer også et zoomlink på dagen hvis man foretrækker at se med hjemmefra.
Tid og sted: den 1. marts 2023, kl. 19.30-21.00, Nobelsalen 1485-123, Jens Chr. Skous Vej 2, 8000 Aarhus C.
Sprog: engelsk.
Arrangører: Studenterforeningen SOLIA (Aarhus Universitet, lingvistik).
Læs mere om begivenheden, og find det kommende zoomlink på SOLIAs facebookbegivenhed.