Ordblindhed findes i alle lande, men problemerne varierer efter sprogenes skriftsystemer.
På italiensk er koblingen mellem lyde og bogstaver forholdsvis entydig, mens koblingen på engelsk er flertydig (‘i’ udtales eksempelvis forskelligt i child, lift og children). Den gennemsigtighed der karakteriserer det italienske sprog, er årsagen til at der er færre ordblinde børn på grundskoleniveau i Italien end i England.
I alfabetiske skriftsystemer (som engelsk og italiensk) har ordblinde primært vanskeligt ved at koble lyde og skrifttegn. Selvom italiensktalende ordblinde er bedre til at koble lyde og skrifttegn end engelsktalende ordblinde, møder de stadig de samme vanskeligheder som engelsktalende ordblinde og ordblinde med andre sprog.
Kinesisk skrives ikke med en alfabetskrift, og lydene er ikke knyttet til bogstaver. I stedet bruger man logografiske tegn som er visuelle symboler der repræsenterer et eller flere ord. At lære at koble tale og tegn sker anderledes i sprog med logografisk skrift end i sprog med alfabetisk skrift. Kinesisk har mange tegn, og det kræver stærke visuelle færdigheder og god hukommelse at lære dem alle.
Indlæringen fører til andre aktivitetsmønstre i hjernen hos kinesiske ordblinde end ordblinde med sprog med alfabetskrift.
Læs mere på Sprogmuseets hjemmeside.