Indholdet på denne side er mere end 16 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Er danskerne parate til en retskrivningsreform?

Er danskerne klar til en mere lydret stavning? Dette spørgsmål funderer en sprogforsker over i denne uges Weekendavisen.

I den seneste udgave af Weekendavisen (11.01.2007) funderer Pia Quist, adjunkt ved Afdeling for Dialektforskning, Københavns Universitet, over om den danske befolkning er parat til en mere lydret stavning.

Ikke parate

Det der taler for at befolkningen ikke er klar til at skrive kompjuter og majonæse, er, ifølge Quist, den afvisende holdning danskerne havde da Sprognævnet sidst (i 1986) forsøgte at indføre retskrivningsændringer der gav mulighed for en stavning som ligger tættere på hvordan ordene udtales, end i dag.

Hvorfor er den danske ortografi så svær, hvorfor ser den ud som den gør, og er der behov for en retskrivningsreform? Få svar på bl.a. disse spørgsmål i bogen Sådan staver vi af Anita Ågerup Jervelund fra Dansk Sprognævn. Læs også professor Frans Gregersens argumenter for en retskrivningskommission i artiklen “Vi må have en retskrivningskommission” i bogen Dansk Sprognævn – godt og vel 50 år efter.

Måske alligevel parate …

Men Pia Quist mener alligevel at der i dag er større chance for at danskerne vil kunne se rimeligheden i at stave mere lydret – fordi en mere lydret stavning ville adskille sig fra det engelske skriftsprog og se mere “dansk” ud:

“Når man alligevel godt kan forestille sig, at en retskrivningsreform er mere mulig i dag end tidligere, er det, fordi en helt anden type argument måske ville kunne vinde gehør. Et skriftsprog, der adskiller sig fra især det engelske og ser dansk ud, vil sandsynligvis tiltale visse dele af befolkningen og af det politiske spektrum. Ikke af lingvistiske grunde, men af symbolske dansk-nationale grunde.” (Pia Quist i Weekendavisen, 11.01.07).