Efter massakren på den norske ø Utøya kaldte gerningsmanden Anders Behring Breivik selv den tekst hvori han udtrykte sine planer og den bagvedliggende ideologi, for en ‘erklæring’. Ordet er siden i den norske presse blevet til ‘manifest’ – et ord som historisk set ifølge professor ved Oslo Universitet Pål Kolsted har positive konnotationer af noget seriøst og troværdigt, hvilket kan være grunden til at mange aviser vælger at sætte ordet i anførselstegn eller skrive “det såkaldte manifest”.
Breivik selv har af journalisterne fået betegnelserne ‘skytte’, ‘gerningsmand’ og ‘terrorist’, mens det der skete på Utøya, af mange er blevet betegnet ‘hændelsen’. Det sidste bryder Hege Lamark, som er lektor ved Fakultet for sammfunnsvitenskap ved Universitetet i Nordland, sig ikke om: “Jeg synes egentlig, at det er et provokerende ord i denne sammenhæng. Det lyder jo næsten som om, man bare er punkteret på cyklen,” siger hun.
- Læs mere om ordvalg og sprogbrug efter terrorangrebene d. 22. juli 2011 i Marianne Nordahls artikel “Breiviks tekst: Manifest, dokument eller tilfældige skriblerier?” på Videnskab.dk.